ESDH-Koordinator og IT-projektleder til SBSYS og digitalisering
Slået op 2026-06-21 · Ansøgningsfrist 2026-08-16
Vi søger en ESDH-koordinator og IT-projektleder til Digitaliseringsafdelingen, som vil stå i spidsen for udvikling og forankring af kommunens ESDH-løsning (SBSYS). Har du et solidt kendskab til ESDH, og kan du både lede forandringsprocesser, understøtte organisationen og håndtere konkrete systemudfordringer? Så er det måske dig, vi søger til vores digitaliseringsteam. Du får en central rolle i arbejdet med at skabe velstrukturerede og sammenhængende digitale arbejdsgange på tværs af organisationen – herunder sikre, at dokumentation, journalisering og god informationsforvaltning understøtter kommunens opgaveløsning og at vi lever op til de lovgivningsmæssige krav på området. Samtidig forstår du at det er de menneskelige relationer ud i hele kommunen, der er afgørende for at du lykkes i rollen som ESDH-koordinator og IT-projektleder. Om stillingen Vi søger en struktureret, udviklingsorienteret og relationsskabende ESDH-koordinator, som også skal fungere som en central ESDH-supportressource i Rebild Kommune. Du får en alsidig hverdag, hvor du balancerer mellem projektledelse, optimering af SBSYS, organisatorisk understøttelse, undervisning og vejledning. En vigtig del af rollen er at sikre ensartet og korrekt praksis for dokumentation og journalisering samt at understøtte, at SBSYS fungerer på tværs af kommunens fagområder og opleves som en meningsfuld del af arbejdsflowet for medarbejdere indenfor alt fra teknik og miljø til skole- og PPR-området. Dine primære arbejdsopgaver Projektledelse af SBSYS-projekter fra analyse og design til implementering, udrulning og evaluering Bruger- og systemsupport samt håndtering af tekniske og funktionelle problemstillinger for SBSYS Procesoptimering og omsætning af brugernes behov til digitale løsninger Understøtte organisationen i dokumentation, journalisering og informationsforvaltning Forandringsledelse, undervisning og vejledning af medarbejdere i hele kommunen Tværgående samarbejde med SBSYS-netværk, Brugerklubben og eksterne leverandører IT-projektledelse af enkelte projekter udenfor ESDH-regi Din profil Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk, administrativ eller it-faglig baggrund eller erfaring fra en lignende kommunal funktion med stærke it-kompetencer. Vi forventer, at du Har indgående kendskab til SBSYS eller et lignende ESDH-system. Gerne som superbruger, systemadministrator, supporter eller projektleder Kan formidle komplekse løsninger på en enkel og brugervenlig måde Kan din KLE og har forståelse for dokumentation, journalisering og informationsforvaltning i en kommunal kontekst Trives i en rolle med både udvikling, support og samarbejde Har erfaring med projektledelse og procesoptimering Har kendskab til arbejdet i en politisk styret organisation, herunder GDPR og forvaltningsmæssige krav Hvad vi tilbyder En spændende og alsidig stilling med stor indflydelse på digitaliseringen i Rebild Kommune En varieret hverdag med balance mellem udviklingsprojekter og driftsopgaver Et engageret og tværfagligt team med fokus på samarbejde og faglig udvikling Gode muligheder for efteruddannelse Fleksible arbejdsforhold med fleksibel arbejdstilrettelæggelse og mulighed for hjemmearbejde Du bliver en del af Digitaliseringsafdelingen og et stærkt udviklingsteam med fokus på samarbejde, videndeling og faglig udvikling. Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. oktober 2026. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Jette Bødker på telefon 61 92 91 35 eller mail jebo@rebild.dk. Ansøgningsfrist 16. august 2026 Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34. Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle
