Bliv en tryg og fagligt stærk del af et respiratorisk team nær Toftlund

ACTIVCARE A/S · 6520 Toftlund

Slået op 2026-06-23 · Ansøgningsfrist 2026-08-18

Trives du i en opgave, hvor ro, nærvær og høj faglighed er helt afgørende? Og vil du være med til at skabe tryghed omkring et barn og en familie i hverdagen? Så kan dette være en meningsfuld stilling for dig. Vi søger en erfaren og selvstændig social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til en fast respiratorisk ordning i et privat hjem nær Toftlund. Her bliver du en vigtig del af et team omkring et barn med kronisk respirationsinsufficiens – en opgave, hvor tryghed, diskretion og faglig sikkerhed går hånd i hånd. Stillingen er en fuldtidsstilling med vågne nattevagter, hvor du får mulighed for at bruge din erfaring i en rolig og specialiseret opgave. Om stillingen · Opstart: Hurtigst muligt · Arbejdstid: 11-timers vågne nattevagter · Vagter: Kl. 20.00 – 07.00 · Kørekort: Krævet Om opgaven Barnet har tracheostomi, og dine opgaver er udelukkende af respiratorisk karakter. Du overvåger og håndterer den respiratoriske behandling – både i hjemmet og i forbindelse med skolegang. Du er den rolige og stabile fagperson i baggrunden, som bidrager til, at hverdagen kan forløbe trygt og uforstyrret. Det kræver, at du kan arbejde selvstændigt, struktureret og med et sikkert fagligt overblik – også når du er alene på vagt. På hverdage følges barnet til skole. Forældrene står for transporten, og som nattevagt følger du efter i egen bil. Vagten afsluttes ved aflevering i skole, hvor der er overlap med næste medarbejder. Den personlige pleje varetages af familien – dit fokus er udelukkende den respiratoriske opgave. Du vil passe godt ind i opgaven, hvis du: · Er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper · Har erfaring fra respiratorisk pleje eller minimum 2 års erfaring fra hjemmeplejen · Har respekt for, at dit arbejdssted er et privat hjem · Hviler i dig selv og møder både barnet, familien og opgaven med ro, overblik og faglig sikkerhed · Er ansvarsbevidst, stabil og trives med selvstændigt arbejde · Har gyldigt kørekort Hos os får du: · En meningsfuld og specialiseret opgave, hvor din faglighed skaber tryghed hver eneste vagt · En fast plads på et stabilt team med erfarne og engagerede kolleger · Grundig oplæring, så du bliver klædt trygt og ordentligt på til opgaven Kan du se dig selv i en rolig og meningsfuld nattevagtsopgave? Så send din ansøgning og dit opdaterede CV via vores hjemmeside: www.activcare.dk Vi ansætter løbende og glæder os til at høre fra dig.

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren