Tog, leg og nærvær med 11-årig dreng i Virum

DUOS A/S · 2830 Virum

Slået op 2026-08-12 · Ansøgningsfrist 2026-09-18

Har du lyst til at skabe gode eftermiddage med leg, små ture og nærvær? Her får du en 1:1-opgave, hvor du følger drengens interesser og skaber rolige og trygge rammer. Om opgaven Du bliver en fast støtte for en 11-årig dreng, der er særligt glad for tog, figurer og fantasifuld leg inspireret af TV. Sammen kan I lege hjemme eller tage på små ture, fx til stationen for at se på tog eller til Frilandsmuseet. Drengen har muskelsvind (Dystrofia Myotonica type 1) og bliver hurtigt fysisk træt. Derfor er det vigtigt, at aktiviteterne foregår i et roligt tempo og tilpasses hans energi. På ture bruger han ofte trækvogn, og han trives bedst i rolige omgivelser uden for mange sanseindtryk. Han forstår det, du siger, men har svært ved selv at udtrykke sig verbalt. Han er vedholdende, når han gerne vil formidle noget, og støttes i sin kommunikation med Tegn til Tale. Din opgave er at skabe struktur og forudsigelighed i jeres tid sammen og guide ham roligt gennem aktiviteter og overgange. Du tager initiativ med udgangspunkt i hans interesser og hjælper ham med at finde et passende tempo. Sansestimulering, fx massage, kan også være en aktivitet, han holder af. Opgaven indebærer desuden bleskift. Familien bor tæt på Virum Station med gode transportmuligheder. Om dig Du kan være pædagog, lærer, pædagogstuderende eller ufaglært med relevant erfaring fra arbejdet med børn med særlige behov. Stillingen kan også være relevant som studiejob. Du trives med 1:1-arbejde og kan tage ansvar for at skabe en god ramme om samværet. Det er vigtigt, at du arbejder roligt og struktureret, er opmærksom på drengens signaler og kan sætte retning for aktiviteterne uden at presse. Er du faglært, aflønnes du herefter. Arbejdstid Du arbejder fast hver onsdag kl. 14.00–19.00. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk Job ID:

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren