Grafisk tekniker erfaren eller nyuddannet til T1A i Allerød. Bliv en del af spændende vækstvirksomhed

HiTalento ApS · 1124 København K

Slået op 2026-08-12 · Ansøgningsfrist 2026-09-29

Bliv en del af Europas førende virksomhed inden for renovering af IT-udstyr – og vær med til at gøre teknologi mere bæredygtig. Hos T1A giver vi brugt IT-udstyr nyt liv, og kvalitet er kernen i alt, hvad vi gør. Vi søger en grafisk tekniker eller en profil med tilsvarende kompetencer til vores Keyboard Production-team i Allerød. Stillingen er teknisk-grafisk af natur: Du bliver ansvarlig for at oprette og vedligeholde skærefiler, tastaturlayouts og produktionsopsætninger, som sikrer en præcis og velfungerende daglig produktion. Fokus er mindre på kampagnedesign og mere på præcision, rene produktionsfiler og sans for layout. Det er netop dit håndværk, der får produktionen til at fungere. Dine arbejdsopgaver Oprette og vedligeholde skærefiler og tastaturlayouts på tværs af modeller, sprog og tegnsæt. Klargøre og kvalitetssikre produktionsklare filer til vores plottere, skæremaskiner og laserudstyr. Opsætte produktionsjigs og understøtte den daglige produktion ved fejlfinding på tekniske udfordringer. Optimere eksisterende filer og arbejdsgange samt sikre ensartet kvalitet og dokumentation. Vi forventer, at du har Erfaring med Adobe Illustrator. En solid forståelse for vektorgrafik. Sans for millimeterpræcision og tolerancer. Resten lærer vi dig. Vi oplærer dig i skærestier, plottere, skæremaskiner, laserudstyr og vores produktionsprocesser. Erfaring med disse er en fordel, men ikke et krav. Din baggrund kan være som grafisk designer, grafisk tekniker, prepress-medarbejder eller specialist inden for print og produktion. Du kan også have opnået tilsvarende kompetencer gennem praktisk erfaring. Vi lægger lige så stor vægt på praktisk erfaring som på formel uddannelse. Du skal kunne kommunikere på engelsk, og det er en forudsætning, at du kan fremvise en ren straffeattest. Derfor vil du trives hos os Faste arbejdstider i dagtimerne (mandag til fredag). Grundig oplæring i skærefiler og produktionsudstyr. Reel indflydelse på udviklingen af vores produktionsfiler og arbejdsgange. En international og social arbejdsplads, hvor bæredygtighed er en naturlig del af hverdagen. Ansættelsesvilkår og ansøgning Stillingen er på fuld tid (37,5 timer om ugen) og er omfattet af Industriens Overenskomst. Lønnen består af timeløn, funktionstillæg, pensionsordning, Fritvalgskonto samt en årlig resultatbonus. Send din ansøgning hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er den 20. august 2026, og vi afholder løbende samtaler fra den 15. august 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Operations, Alexander Thulesen, på telefon +45 63 25 25 55. Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen på holdet.

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren