Musik, kodning og gode stunder med en nysgerrig 11-årig
Slået op 2026-08-12 · Ansøgningsfrist 2026-09-08
Har du erfaring med autisme og ADHD, og er du god til at skabe ro og struktur omkring fælles aktiviteter? Her får du mulighed for at opbygge en 1:1-relation med en nysgerrig dreng med interesse for blandt andet musik, kodning og digitale universer. Om opgaven Du bliver en fast støtte for en 11-årig dreng, som er nysgerrig, energisk og glad for at fordybe sig. Musik, kodning og digitale universer er blandt hans interesser, og de kan være et godt udgangspunkt for jeres tid sammen og for at opbygge en tryg relation. Drengen har infantil autisme og ADHD. Han kommunikerer godt og trives bedst med struktur, forudsigelighed og tydelige rammer. Han er lydfølsom og kan have brug for støtte til at komme i gang, bevare overblikket og afslutte aktiviteter på en god måde. Din opgave er at skabe nogle gode timer sammen med ham, hvor aktiviteterne tager udgangspunkt i hans interesser og dagsform. Du hjælper med at gøre samværet overskueligt og støtter ham i overgange undervejs. Det kan blandt andet handle om at forberede, hvad I skal, skabe en tydelig ramme omkring aktiviteten og hjælpe ham videre, når der er behov for det. Det centrale er, at du kan kombinere struktur med nysgerrighed og følge hans initiativer. På den måde er du med til at skabe gode oplevelser, mestring og en relation, hvor han føler sig tryg. Om dig Du kan være faglært eller ufaglært med relevant erfaring. Det vigtigste er, at du har erfaring med autisme og ADHD og ved, hvordan struktur og forudsigelighed kan bruges aktivt i samværet. Du kan skabe tydelige rammer uden at gøre aktiviteterne rigide og møder drengen med en rolig og anerkendende tilgang. Du kan motivere uden at presse, støtte i overgange og justere dine forventninger efter situationen. Samtidig har du lyst til at være nysgerrig på hans interesser og bruge dem aktivt til at skabe kontakt, motivation og gode fælles oplevelser. Arbejdstid Stillingen er på 6 timer om måneden. Arbejdstiderne planlægges i samarbejde med familien. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk Job ID:
