Vil du stå i spidsen for kvalitet og stærkt samarbejde? Bliv souschef i en af vores kantiner hos Novo Nordisk i Bagsværd

Compass Group Danmark A/S · 2880 Bagsværd

Slået op 2026-07-22 · Ansøgningsfrist 2026-08-20

Vil du have en central rolle i en stor kantine, hvor hverdagen byder på alt fra buffet og mødeforplejning til café, arrangementer og gæster fra hele verden? Så er du måske vores nye souschef. Din nye hverdag Du bliver en del af en kantine, hvor kvalitet, detaljer og den gode service fylder hverdagen. Her serverer vi mad til både medarbejdere, direktion og internationale gæster – og vi gør os umage med hele oplevelsen fra første servering til sidste anretning. Hverdagen spænder bredt. Vi arbejder med dagens buffet, mødeforplejning og særlige arrangementer, hvor detaljerne gør forskellen. Derudover har vi en café, hvor vi tilbyder alt fra morgenboller og sandwich til kage og baristakaffe. Et team med faglighed og fællesskab Du bliver en del af et team på 20 kollegaer, hvor arbejdsdagene varierer mellem faste rutiner, planlagte arrangementer og perioder med højt tempo. Uanset hvad dagen bringer, hjælper vi hinanden, holder fokus på kvaliteten og sørger for, at arbejdsglæden følger med. Din rolle Som souschef bliver du køkkenchefens højre hånd og er med til at skabe struktur, overblik og retning i køkkenet, samtidig med at du sikrer høj kvalitet og bidrager til et stærkt samarbejde – med respekt for både håndværket, gæsterne og kollegaerne omkring dig. Dine opgaver bliver blandt andet: Planlægge og koordinere dagens produktion Sikre høj kvalitet, præcision og flotte anretninger Stå for varebestilling og skabe overblik over den daglige drift Lede, sparre med og udvikle teamet med fokus på faglighed og arbejdsglæde Hvem leder vi efter? Du er faglært kok og har erfaring som souschef – eller måske som køkkenchef. Du brænder for god mad, gode råvarer og et køkken, hvor høj kvalitet er en naturlig del af hverdagen. Samtidig tager du ansvar, bidrager positivt til fællesskabet og er en kollega, andre sætter pris på at arbejde sammen med. Derudover lægger vi vægt på, at du: Er ambitiøs og professionel med et fagligt ønske om altid at levere den bedste kvalitet Er positiv, imødekommende og god til at samarbejde med mange forskellige mennesker Har erfaring med eller lyst til at udvikle dig inden for personaleledelse Arbejder struktureret og bevarer et godt overblik – også når tempoet stiger Trives med en hverdag, hvor du er tæt på gæsterne Kan kommunikere på dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt Arbejdstider Mandag til fredag kl. 06.30-14.24. Der vil være arrangementer/selskaber uden for normal arbejdstid – som aftales løbende. Det tilbyder vi dig En fast stilling på 37 timer om ugen En central rolle med ansvar og indflydelse i hverdagen Et stærkt fagligt team, der løfter i fællesskab Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning og medarbejderrabatter Et solidt bagland i Compass Group med gode udviklingsmuligheder Opstart er 1. september – gerne før hvis muligt. Vil du være med? Send dit CV allerede i dag – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette souschef. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du skrive til Operations Manager Jesper Fejerskov Sørensen på Jesper.Sorensen@compass-group.dk. Du får svar på din mail hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren