Sårsygeplejerske samt psykiatrisk sygeplejerske søges til varmestuer i Aalborg

KIRKENS KORSHÆRS HERBERG · 9000 Aalborg

Slået op 2026-07-20

Talentech - Sårsygeplejerske samt psykiatrisk sygeplejerske søges til varmestuer i Aalborg Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × Sårsygeplejerske samt psykiatrisk sygeplejerske søges til varmestuer i Aalborg Vil du være med til at skabe mere lighed i sundhed for mennesker, som alt for ofte falder mellem systemerne? I Kirkens Korshær møder vi mennesker, der lever med psykisk sygdom, rusmidler, hjemløshed, fattigdom og komplekse sociale og sundhedsmæssige udfordringer. Mange har svært ved at få den hjælp, de har brug for, og nogle har mistet tilliden til sundhedsvæsenet efter mange nederlag og afbrudte forløb. Derfor søger vi to-tre deltids-sygeplejersker (med arbejdstid 10-25 timer/uge), som med varmestuerne som base skal yde grundlæggende sundhedsfaglige vurderinger ift. fysisk og psykisk helbred og bygge bro til det øvrige sundhedsvæsen. Opgaverne vil bl.a. være opsporing, vurdering og behandling af bl.a. sår og infektioner og fysisk sygdom, opsporing og observation af psykisk sygdom og mistrivsel, herunder bidrage til at skabe trygge overgange til fortsat behandling og støtte. Stillingerne er projektstillinger, der løber frem til april 2029. Et arbejde, hvor relationen er vejen I Kirkens Korshær møder vi alle med omsorg, nærvær og respekt - uanset livssituation, og vi arbejder ud fra den overbevisning, at mennesker udvikler sig gennem trygge relationer. Vi tilbyder vi fællesskab med fokus på værdighed for den enkelte. Varmestuerne er et åbent og trygt fællesskab for mennesker i udsatte positioner. Her kan brugerne få dækket basale behov som mad, bad og rent tøj, men også mødes med mennesker andre i trygge, varme omgivelser, blive en del af et fællesskab, føle sig værdsat og få hjælp til at komme videre i livet. For mange af vores brugere er varmestuen det mest stabile holdepunkt i hverdagen. Det er bl.a. gennem relationer, der opbygges over tid, at vi kan støtte mennesker i at tage imod hjælp, fastholde behandlingsforløb og skabe små skridt mod en bedre livskvalitet. Vær med til at udvikle en ny indsats Stillingen er en del af et nyt projekt, hvor Kirkens Korshær styrker den sundhedsfaglige indsats i varmestuerne i Aalborg. Projektet er finansieret af Sundhedsstyrelsen og er et samarbejde mellem Kirkens Korshær og Aalborg Universitetshospital. Projektledelsen er forankret begge steder, ligesom indsatsen følges af en forskningsgruppe fra Aalborg universitet. Projektet skal bringe sundhedsfaglig hjælp tættere på mennesker, som ofte falder mellem social- og sundhedsvæsenet. Gennem en lavtærskel sundhedsklinik i varmestuerne tilbydes både konkrete sundhedsfaglige indsatser - herunder vurdering, behandling og opfølgning inden for et afgrænset klinisk felt, samt støtte til videre udredning og behandling i det øvrige sundhedsvæsen. Indsatsen sker på delegation fra en klinikansvarlig læge og i tæt samarbejde med samarbejdspartnere. Konkret vil dette indebære en dagligdag, som skifter mellem tværfaglig sparring og samarbejde inhouse, og en opsøgende og udgående indsats, som både er forebyggende og løsningsorienteret. Som sundhedsfaglig medarbejder bliver du en central del af denne indsats. Du skal både bidrage med sundhedsfaglig viden i varmestuen og fungere som brobygger mellem brugerne og relevante sundhedsaktører. Som medarbejder i varmestuen skal du kunne danne tætte relationer med brugerne, være med til at gennemføre og udvikle nye aktiviteter samt indgå i de praktiske aktiviteter. I samarbejde med kolleger og frivillige er du med til at skabe et fristed med tryghed og ro, hvor udsatte mennesker kan opleve at høre til. Dine opgaver vil blandt andet være at: • foretage sundhedsfaglige observationer, vurderinger og vejledning • yde skadesreducerende og forebyggende sundhedsindsatser • understøtte brugere med både somatiske og psykiske problemstillinger • motivere og støtte brugere i kontakt med sundhedsvæsenet • tilbyde følgeskab, bisidderfunktion og opfølgning i forbindelse med behandlingsforløb • samarbejde med hospitaler, psykiatri, fleksteam, praktiserende læger, kommunale tilbud og øvrige relevante samarbejdspartnere, herunder andre samarbejdspartnere i civilsamfundet Du bliver samtidig en del af et fagligt netværk med de øvrige sundhedsfaglige medarbejdere i projektet, hvor der er fokus på sparring, læring og videndeling. Vi søger dig, som • har en relevant sundhedsfaglig uddannelse • har erfaring fra psykiatri, rusmiddelområdet, socialområdet eller arbejdet med mennesker i socialt udsatte positioner. • har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem sundhedsfaglige og sociale indsatser • kan skabe tillidsfulde relationer til mennesker med komplekse livsvilkår • møder mennesker med respekt, nysgerrighed og tålmodighed • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt tværfagligt samarbejde • kan bevare ro, overblik og faglighed i en omskiftelig hverdag • har erfaring med eller interesse for sundhedsfaglig dokumentation. Vi forestiller os, at du er sygeplejerske eller har en anden relevant sundhedsfaglig baggrund. Det vigtigste for os er, at du kan omsætte din faglighed i mødet med mennesker, som har brug for en helhedsorienteret og håndholdt indsats. Vi tilbyder • et meningsfuldt arbejde med stor betydning for mennesker i udsatte livssituationer • mulighed for at være med til at udvikle en ny og vigtig sundhedsfaglig indsats • et stærkt kollegialt fællesskab med engagerede medarbejdere og frivillige • stor selvstændighed og indflydelse på opgaveløsningen • supervision, faglig sparring og kompetenceudvikling • et tværgående fagligt netværk med sundhedsfaglige kolleger fra Kirkens Korshærs øvrige varmestuer • løn efter Kirkens Korshærs lønregulativ med mulighed for kvalifikationstillæg • pensionsordning på 13,5 % efter tre måneders ansættelse • PFA Helbredssikring, Sundhedssikring og Early Care. Om Kirkens Korshær Om Kirkens Korshær Kirkens Korshær er en social organisation, der arbejder for at støtte mennesker i udsatte livssituationer gennem nærvær, omsorg og fællesskab. Vi driver varmestuer, herberger og sociale tilbud over hele landet. Ansøgning Ansøgningsfristen er den 17. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler fredag i uge 35. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Områdeleder i Kirkens Korshær Lene Højland Laursen (har ferie i uge 32-34) på telefon 23 70 55 15 Socialoverlæge Julie Mackenhauer: 53 64 24 34 (har ferie i uge 30-31-32) Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Ansøgningsfrist 17-08-2026 Tiltrædelsesdato Start hurtigst muligt Arbejdstid 10-25 Kategori Stillingstype Sundhedsfagligt Arbejdssted Aalborg Kontakt Følg os Kirkens Korshær hviler på værdierne omsorg, nærvær og respekt. Vi mener, at ethvert menneske er enestående og værdifuldt i sig selv. Derfor er vores mission at værne om vores medmennesker ved at give basal hjælp og ved at protestere mod social uretfærdighed og nedgøring af menneskets værdi. Kirkens Korshær hjælper socialt udsatte og nødstedte mennesker i Danmark - særligt mennesker med liv præget af ensomhed, hjemløshed, psykisk sygdom og misbrug. Kirkens Korshær er en landsdækkende organisation, og hver dag yder organisationens 9.000 frivillige og 450 ansatte en utrættelig indsats for at gøre en forskel i samfundet og for det enkelte

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren