Organisation & Udvikling søger central HR- arbejdsmiljøkonsulent med styrken til at gøre en forskel
Slået op 2026-07-05
Vil du være med til at sætte retning for det psykiske og fysiske arbejdsmiljø og omsætte strategi til praksis for hele Esbjerg Kommune? Vi søger en engageret og strategisk stærk HR-arbejdsmiljøkonsulent til at koordinere og udvikle arbejdsmiljøindsatsen på tværs af kommunen, i samarbejde med de øvrige HR-funktioner og arbejdsmiljøorganisationen. Her skal du kombinere strategisk udvikling, projektledelse og praksisnær rådgivning, i et tæt samarbejde med bl.a. kollegerne i Organisation & Udvikling og de daglige arbejdsmiljøledere i forvaltningerne. Du behøver ikke at kunne det hele fra start. Vi vægter det højere, at du har dine grundkompetencer på plads, og er klar på at udvikle dig fagligt sammen med os. Hvem er vi? Du bliver en del af den centrale stabsenhed Organisation & Udvikling i Politik & Personale, som arbejder bredt med arbejdsmiljø, HR-opgaver, udvikling, politisk betjening, ledelsesunderstøttelse, analyser mm. Vi er et team med 6 kolleger med forskellige profiler, hvor vi har et stærkt fagligt miljø, og hvor vi hjælper og sparrer med hinanden. Vi går op i at have en god arbejdsdag, hvor vi gør en positiv forskel for arbejdsmiljøet i kommunen. Vi tilbyder En central rolle med stor synlighed og indflydelse i organisationen Tæt samarbejde med ledelse på flere niveauer Et stærkt fagligt fællesskab og gode sparringsmuligheder Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, deltagelse i netværk og kompetenceudvikling bl.a. indenfor arbejdsmiljø og undervisning Fleksibilitet i hverdagen, inkl. flekstid og mulighed for hjemmearbejde En aktiv arbejdsplads med uformel tone og højt engagement. Din rolle: Fra overblik til handling. Som central HR- arbejdsmiljøkonsulent skal du være med til at drive og prioritere arbejdsmiljøindsatsen på tværs af kommunen. Du er med til at formulere strategien og omsætte den til konkrete handlinger. Dit ansvar er at sikre retning, sammenhæng og fremdrift. Du har en bred snitflade til mange in- og eksterne parter og ledere og samarbejder med både HR, Organisation & Udvikling og centrale og decentrale arbejdsmiljøledere, og er tæt på både ledelse og drift. Dine opgaver : Spænder bredt, og løses individuelt og i samarbejde med kollegerne, de daglige arbejdsmiljøledere og den centrale arbejdsmiljøleder. Dine opgaver fokuserer hovedsageligt på arbejdsmiljøet, men der vil også være forskellige HR- og udviklingsopgaver, afhængig af din profil og interesse. Dine vigtigste opgaver: At have indgående kendskab til arbejdet med arbejdsmiljø, herunder lovgivning og retningslinjer – og at formidle det til andre. At holde dig ajour på det arbejdsmiljøpolitiske område, og sikre formidling og oversættelse af ny lovgivning til praksis Strategisk udvikling af arbejdsmiljøområdet, bl.a. implementering af arbejdsmiljøstrategien Understøtte den centrale arbejdsmiljøleder Koordinering og rådgivning på tværs af organisationen Være tovholder for den tværgående strategigruppe på arbejdsmiljøområdet Oplægsholder og underviser, fx på enkeltstående kurser og den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse Øvrige HR- og arbejdsmiljøopgaver: Projektledelse af større indsatser fx trivselsundersøgelse og APV Udvikle værktøjer til arbejdsmiljøorganisationen Superbruger og tovholder på SafetyNet Kursusudvikling Sygefraværs- og trivselsprojekter Facilitere processer indenfor arbejdsmiljø-, trivsels-, sygefraværs- og ledelse. Analyser og formidling Hvem er du? Vi søger dig, der har nogen erfaring med arbejdsmiljø- og/eller HR-området, og som evner at omsætte viden, lovgivning, analyser mm. til konkrete løsninger, der virker i praksis. Din baggrund: En relevant uddannelse, evt. på akademisk niveau Erfaring fra HR eller arbejdsmiljøområdet Fordel: Erfaring fra en kommune eller anden politisk styret organisation. Fordel: Undervisningserfaring, eller lyst til at undervise. IT-kendskab: Du har naturligvis de grundlæggende it-tekniske kompetencer på plads, men du kan med fordel også have: Interesse for, hvordan digitale værktøjer, herunder AI, kan understøtte arbejdsmiljøarbejdet Kendskab til SafetyNet. Vi er en afdeling med mange projekter, interessenter og muligheder der skal opvejes mod hinanden. Derfor søger vi dig der kan trives i denne hverdag. Det er derfor et plus, hvis du som person er: Nysgerrig og proaktiv, og stiller spørgsmål til det du ikke forstår Kommunikerer klart og sikkert, både mundtligt og skriftligt Skaber struktur, overblik og fremdrift i komplekse opgaver Arbejder analytisk og strategisk, og med blik for samarbejde og implementering Det praktiske Stillingen er på 37 timer Løn efter gældende overenskomst. Såfremt du indkaldes til samtale, bliver du informeret om stillingens lønniveau Arbejdssted: Rådhuset, Torvegade 74, 6700 Esbjerg Straffeattest indhentes ved ansættelse Ansøgningsfrist: 14. august 2026 Samtaler: afholdes i uge 34 Tiltrædelse: 1. oktober 2026 Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du fra torsdag d. 30. juli velkommen til at kontakte konstitueret central arbejdsmiljøleder og Kontorchef i Organisation & Udvikling Marie Wulff Hansen på tlf. 76 16 12 67 / 23 42 97 56. I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen. Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer. Vi glæder os til at høre fra dig. Ansøgningen sendes elektronisk . Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant
