Kreditspecialist til varieret opgaveløsning inden for erhverv og landbrug i Kompetencecenter Kredit (genopslag) - DLR Kredit
Slået op 2026-07-03
Kreditspecialist til varieret opgaveløsning inden for erhverv og landbrug i Kompetencecenter Kredit (genopslag) - DLR Kredit Hop til indhold Kreditspecialist til varieret opgaveløsning inden for erhverv og landbrug i Kompetencecenter Kredit (genopslag) 2. juli 2026 Vi søger en kreditmedarbejder til Team Porteføljeovervågning i Kompetencecenter Kredit i Udlån. Jobbet åbner mulighed for at arbejde med en bred vifte af afvekslende opgaver med relation til DLR Kredits udlånsportefølje inden for både landbrug og erhverv. Om jobbet Kompetencecenter Kredit er en del af Udlån, hvor vi arbejder med de kreditrelaterede opgaver, der ligger uden for den direkte sagsbehandling af kreditsager fra de samarbejdende pengeinstitutter. Du får en varieret hverdag med mange forskellige opgaver. Team Porteføljeovervågnings overordnede ansvar er bl.a. at håndtere opgaver med relation til udlånsporteføljen, samt supportere, koordinere og kvalitetssikre materiale til låneindstillinger til bestyrelsen, aktivgennemgange og til f.eks. Finanstilsynet. Du deltager i samarbejde med dine kolleger i at løse alle teamets opgaver. Opgaverne omfatter bl.a.: Porteføljeovervågning Overvågning af kundescore, ratingvandringer og overrides Gennemgang af kunder med svaghedstegn (OIK, stadie, nedskrivning) Varsling af bidragsændringer Rapportering til bestyrelse, direktion og eksterne parter Koordinering, forberedelse og gennemgang af låneengagementer i forbindelse med den årlige aktivgennemgang Forberede og kvalitetssikre materiale til låneindstillinger til bestyrelsen Indsamling og kvalitetssikring af materiale til eksterne parter Kontrolopgaver Opfølgning og løbende kontrol af data Undersøgelse af afvigende data Stikprøvekontroller af bl.a. vurderingsrapporter Andre administrative opgaver Din hverdag vil bære præg af en uformel omgangstone, godt humør, servicemindede og hjælpsomme kolleger. Gensidig tillid og en naturlig ansvarsfølelse imellem os er væsentligt. Du bidrager med Du kan have erfaring fra en lignende stilling i et pengeinstitut, realkreditinstitut eller anden finansiel virksomhed. Måske arbejder du i dag i en supporterende funktion for kunderådgivere inden for erhverv eller landbrug, hvor du bl.a. arbejder med kreditvurderinger, regnskabsanalyser eller forberedende materiale til kundemøder. Det kan også være, at du i dag arbejder i en backoffice- eller supportfunktion og ønsker en rolle med en bredere opgaveportefølje inden for kredit- og porteføljerelaterede opgaver. Alternativt arbejder du med regnskabsanalyse eller andre finansielle analyseopgaver og ønsker at udvikle dine faglige kompetencer yderligere inden for realkreditområdet. Hos os får du mulighed for at arbejde i en virksomhed med en flad ledelsesstruktur og en åben og uformel omgangstone. Vi lægger derfor stor vægt på dine personlige egenskaber, og vi vil gøre vores bedste, så du falder godt til i DLR Kredit. Om afdelingen Afdelingen arbejder bredt med opgaver relateret til udlånsporteføljen, regnskabsregistrering og -analyse samt særlige engagementer og inkasso. Samtidig fungerer afdelingen som en vigtig støttefunktion i kreditprocessen med ansvar for blandt andet koordinering, kvalitetssikring og opfølgning på en række kredit- og porteføljerelaterede opgaver. Du bliver en del af Team Porteføljeovervågning, som bl.a. arbejder med overvågning og opfølgning på DLR Kredits udlånsportefølje inden for både landbrug og erhverv. Teamet består i dag af 4 kolleger og er et specialistområde med mange forskellige opgaver. Samarbejde, ordentlighed og det at handle på udfordringerne er stærke værdier hos os. Vi har en god og åben dialog med vores samarbejdspartnere og leverer høj kvalitet og kompetent vejledning. Hvis du er interesseret Ansættelsesvilkårene følger overenskomsten mellem FA og Finans Danmark Arbejdsgiver. Løn efter kvalifikationer. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anne Vig Thomasen fra Advised by på +45 21 42 70 65 eller på avi@advisedby.dk fra uge 32. Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt, og DLR Kredit bliver ikke informeret om din identitet uden din forudgående accept. Ansættelsesprocessen starter op primo august 2026, herefter interviewes løbende. Vi glæder os til at høre fra dig. Om os DLR Kredit er et realkreditinstitut med speciale i udlån til landbrug og erhverv. Vi er ejet af 35 pengeinstitutter. DLR er udpeget som et systemisk vigtigt finansielt institut og er den femte største selvstændige udlånsvirksomhed i Danmark med et realkreditudlån på mere end 200 mia. kr. Lige nu bor vi tæt på Vesterport Station i København, men til efteråret flytter vi til Havneholmen. Vi er ca. 250 medarbejdere på kontoret og har desuden tilknyttet 44 vurderingssagkyndige med base rundt i landet. Søger. Vent venligst. Desværre, vi fandt ikke nogle resultater. Prøv igen med nogle andre søgeord. Leder du efter: Send besked til DLR Kredit Navn* Mail* Emne* Besked* Send Vent venligst… DLR Kredit A/S Nyropsgade 17 1780 København V CVR: 25781309 Åbningstider Mandag - fredag Kl. 9.00 -
