Talentech - Grafiker / visuel content creator til barselsvikariat til Fundraisingafdeling i Red Barnet
Slået op 2026-08-01
Talentech - Grafiker / visuel content creator til barselsvikariat til Fundraisingafdeling i Red Barnet Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × Share Share Post Email Share Grafiker / visuel content creator til barselsvikariat til Fundraisingafdeling i Red Barnet Kan du omsætte store budskaber til stærke visuelle fortællinger, der får målgruppen til at handle? Går du op i detaljen - fra grid og farver til det sidste lille visuelt greb, der løfter det hele? Og har du lyst til at bruge dine kreative evner til noget, der virkelig betyder noget? Så har vi et skrivebord til låns og et stærkt team, der glæder sig til at møde dig. Om jobbet: Hos os bliver du en del af vores kreative team med ét klart mål: At skabe indhold, der engagerer, rører, skaffer konverteringer - og derved gør en forskel for børn. Vi arbejder med det hele: Fra kampagner med vores ambassadører til indhold om verdens brændpunkter og akutte katastrofer. Fra virksomhedssamarbejder til promoveringer webshopprodukter. Nogle dage kræver det store koncepter. Andre dage handler det om at eksekvere hurtigt og skarpt. Du kommer til at arbejde i krydsfeltet med både kreativitet og performance - og får en vigtig rolle i at styrke vores visuelle udtryk på tværs af alle kanaler. Du kommer bl.a. til at: Udvikle visuelle koncepter og kreative retninger, der virker i praksis Producere i forskellige formater og tilpasse content til SoMe, web, e-mail, annoncer og print Sikre et stærkt og sammenhængende visuelt udtryk på tværs af Red Barnets kanaler Arbejde tæt sammen med tekstforfattere og specialister på tværs af vores organisation, for at skabe målgrupperelevant indhold Om dig: Du er både idémager og eksekvør - og kan gå fra tanke til færdigt produkt uden at miste hverken kvalitet eller tempo. Du trives i et miljø, hvor der er fart på, mange samarbejder og høje ambitioner. Vi forestiller os, at du: Er skarp i Adobe Creative Cloud (Premiere Pro, After Effects, Photoshop, Illustrator, InDesign) Har erfaring med grafisk content, video og gerne foto Har blik for, hvad der fungerer på digitale platforme Arbejder struktureret og holder hovedet koldt, når der er mange bolde i luften Er en holdspiller, der bidrager med både idéer og godt samarbejde Er nysgerrig på AI og bruger det som et kreativt værktøj - med respekt for etiske rammer og børns rettigheder Har mulighed for at arbejde udenfor normal arbejdstid fra tid til anden, når behovet opstår. (Men bare rolig - vi er et sted med fleksibilitet. Og de timer du arbejder over kan afspadseres) Om os: Red Barnet kæmper for børns rettigheder - i Danmark og globalt. Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med højt engagement, stærkt fællesskab og en klar følelse af formål. Praktisk: Start: 1. oktober eller hurtigst muligt derefter Stillingen er et barselsvikairat på 12 måneder med mulighed for forlængelse. Samtaler forventes afholdt i uge 38 Ansættelse i en AC stilling efter gældende overenskomst på fuldtid Red Barnet arbejder for en høj grad af fleksibilitet med hensyn til arbejdets udførelse og tilrettelæggelse. Hvis arbejdet tillader det, har du mulighed for at arbejde hjemmefra. Red Barnets ønske om at være en fleksibel arbejdsplads afspejles også i overenskomsten og en fritvalgsordning. Med fritvalgsordningen kan du selv vælge, hvordan du vil anvende en procentdel af din løn. De kan anvendes som frihed med løn (fritvalgsdage), pension udover de 15% betalt af Red Barnet eller lønudbetaling. De fleste medarbejdere har flekstid og alle har ret til barns 1. og 2. sygedag. Har du spørgsmål, kan du kontakte teamleder for Fundraising Content teamet Sofie Maegaard Astrup på: sma@redbarnet.dk Afdeling Campaigns & Events Ansøgningsfrist 31-08-2026 Arbejdssted Frederiksberg Projektdokumenter Følg os på de sociale medier Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi står altid på børnenes side. Hver time. Hver dag. Overalt i verden. Vi er en del af Save the Children - verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation. Red Barnet går forrest i kampen for de dårligst stillede børn. I Danmark og resten af verden. Vi yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Red Barnet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Ønsker du at arbejde for os, er du forpligtet til at følge vores interne
