TEACH søger pædagogisk konsulent med indsigt i digitale teknologier, kunstig intelligens og universitetsundervisning

KU - HUM - Fakultetet · 2300 Kbh. S

Slået op 2026-08-03 · Ansøgningsfrist 2026-08-17

Har du lyst til at bidrage til udviklingen af fremtidens universitetsundervisning og være med til at styrke underviseres pædagogiske kompetencer i en tid, hvor digitale teknologier og AI påvirker læringsprocesser, undervisning og eksamen? Så er du måske vores nye kollega i TEACH. TEACH er universitetspædagogisk center for Det Juridiske Fakultet, Det Teologiske Fakultet, Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Vi arbejder for at udvikle undervisning og uddannelser med udgangspunkt i de studerendes læring i tæt samarbejde med undervisere, ledelse og administrative aktører. Vi står midt i en omfattende udvikling, hvor kunstig intelligens i stigende grad påvirker både undervisningspraksis, læringsprocesser og bedømmelsesformer. Derfor søger vi en konsulent, der kan være med til at drive og kvalificere dette arbejde på tværs af de fire fakulteter. Arbejdsopgaver Som pædagogisk konsulent vil du indgå i et stærkt fagligt team og arbejde med udvikling af universitetspædagogik i et landskab præget af hastig teknologisk udvikling. Dine opgaver vil blandt andet være at: Udvikle og gennemføre kompetenceudviklingsforløb for undervisere med fokus på brugen af digitale teknologier og AI i undervisning, vejledning og eksamen Bidrage til udvikling af underviseres kompetencer inden for kritisk, etisk og ansvarlig anvendelse af AI Facilitere workshops, netværk og udviklingsforløb om digitale teknologier og AI Gennemføre analyser og vidensopsamlinger om AI’s betydning for læringsprocesser og universitetsuddannelser Bidrage til strategiske initiativer og udviklingsprojekter på tværs af fakulteter og universitetet Indgå i samarbejde med interne og eksterne aktører om AI og uddannelsesudvikling Din profil Vi søger en kandidat, der kombinerer stærke pædagogiske kompetencer med indsigt i digitale teknologier og kunstig intelligens og disse betydninger for uddannelse og læringsprocesser. Vi forestiller os, at du: Har en relevant videregående uddannelse – gerne en ph.d. Indgående indsigt i og praktiske erfaringer med digitale teknologier og AI Erfaring med universitetspædagogik og kompetenceudvikling af højt specialiserede undervisere/professionelle Har viden om og gerne praktisk erfaring med anvendelse af digitale teknologier og AI i undervisnings- og læringssammenhænge Har erfaring med at facilitere læringsprocesser, workshops og udviklingsforløb Har analytiske kompetencer og erfaring med vidensopsamling, evaluering eller forskning- og udviklingsprojekter Trives i samarbejde med mange forskellige fagligheder og på forskellige organisatoriske niveauer Derudover forventer vi, at du: Arbejder selvstændigt, struktureret og udviklingsorienteret Kan omsætte kompleks viden om digitale teknologi og AI til praksisnære pædagogiske løsninger Kommunikerer klart på både dansk og engelsk – mundtligt og skriftligt Vi tilbyder En central rolle i udviklingen af universitetets arbejde med digitale teknologier og AI i undervisning Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger inden for universitetspædagogik Mulighed for at præge nye indsatser og strategier på tværs af fakulteter En arbejdsplads i udvikling med stor grad af ansvar og indflydelse Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Du vil blive indplaceret som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af kvalifikationer. Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. oktober eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Du vil blive indplaceret som fuldmægtig eller specialkonsulent. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, inkl. frokost. Der er tale om en fast stilling. Stillingen ønskes besat 1. oktober 2026 eller snares muligt herefter. Ansøgning Send din ansøgning vedlagt CV og relevant dokumentation via Jobportalen (tryk på linket "Søg stillingen" nederst i opslaget), så den er os i hænde senest den 18. august 2026 kl. 23:59. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34, 35 og 36 Spørgsmål til stillingen Har du spørgsmål om stillingen, kan du kontakte Peder Hjort-Madsen, tlf. 26240410, e-mail

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren