Vil du gøre en forskel for børn og unge med autisme? hos Mou
Slået op 2026-07-17
Vil du gøre en forskel for børn og unge med autisme? hos Mou Vil du gøre en forskel for børn og unge med autisme? Og har du lyst til at være med til at bygge noget helt nyt op? Så er det måske dig, vi leder efter. Hos Ølandhus i Mou udvider vi vores autismetilbud og søger derfor engagerede medarbejdere til tre afdelinger, som enten åbner eller udvides i løbet af efteråret 2026. Fælles for alle tre afdelinger er, at du får mulighed for at være med helt fra begyndelsen. Sammen skal vi skabe kulturen, samarbejdet og de pædagogiske rammer i nye teams, hvor høj faglighed, stærke relationer og et trygt hjem for børnene og de unge er omdrejningspunktet. Vi søger medarbejdere til følgende afdelinger: Udsigten Et nyt hjem med plads til tre børn og unge i alderen 7-18 år. Vi søger medarbejdere med opstart hurtigst muligt. Svinget Et nyt hjem med plads til to børn og unge. Vi søger medarbejdere med opstart den 15. september eller 1. oktober. Marken Et nyt hjem med plads til to unge med autisme. Vi søger medarbejdere med opstart den 15. oktober eller 1. november. Selvom afdelingerne er forskellige, bliver du en del af det samme faglige fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder mod det samme mål: at skabe trygge hjem for børnene og de unge. Bliv en del af noget, der er under opbygning Hos os får du ikke bare et job, hvor du træder ind i noget, der allerede er defineret. Du bliver en vigtig del af opbygningen helt fra start. Det gælder både den pædagogiske praksis, samarbejdet i hverdagen og opbygningen af en ny personalegruppe, hvor vi sammen skal skabe den bedste arbejdsplads og det bedste tilbud for børnene og de unge. I Mou har vi flere afdelinger samlet på samme matrikel med særligt fokus på børn og unge med autisme, og vi er i en spændende udvikling, hvor vi udvider med nye afdelinger og samtidig arbejder målrettet med at styrke vores faglige fundament og samarbejde på tværs. Vores arbejde bygger blandt andet på KRAP, traumebevidst tilgang og TEACCH-principper, men lige så vigtigt for os er måden, vi er sammen på. Vi tror på, at stærke relationer, nysgerrighed og samarbejde gør en forskel - både for børnene og de unge og for hinanden. Er det dig, vi leder efter? Din hverdag kommer til at handle om at skabe ro, struktur, tryghed og nærvær. Nogle dage flyder tingene, andre dage kræver det ekstra tålmodighed og fleksibilitet. Det er en del af arbejdet, og derfor søger vi mennesker, der kan blive i det svære, bevare roen og være nysgerrige på, hvad der ligger bag adfærden. Samtidig søger vi dig, der har lyst til at tage ansvar og bidrage aktivt til at få en ny afdeling godt fra start. Dig, der synes, det er spændende at være med til at forme en ny arbejdsplads, opbygge en stærk personalegruppe og skabe en kultur, hvor man hjælper hinanden, spiller hinanden gode og tør være ærlige omkring både fejl og læring. Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Vi forestiller os dog, at du har en socialfaglig uddannelse, f.eks. som pædagog, socialrådgiver eller social- og sundhedsassistent. Det vigtigste for os er dog, at du har lysten, engagementet og evnen til at møde børnene og de unge med ro, respekt og stabilitet. Kom og mød os Inden du søger, vil vi gerne møde dig. Derfor forventer vi, at du kontakter afdelingsleder Claus Jespersen på tlf. 92 99 18 58 eller mail clje@olandhus.dk. Send gerne en sms eller mail, så tager Claus fat i dig og inviterer på en rundvisning og en snak over en kop kaffe eller en Pepsi Max. Stillingerne er på 30-37 timer ugentligt. Ved ansættelse finder vi sammen den afdeling og opstartsdato, der passer bedst til både dig og den aktuelle afdeling. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette. Ved ansættelse indhentes både straffe- og børneattest. Fremvisning er en forudsætning for ansættelse. Vi ansætter ikke bare - vi vælger. Og vi håber også, du vælger os. Hvem er Ølandhus I Ølandhus har vi mere end 35 års erfaring med at udvikle og drive trygge og udviklende miljøer for børn, unge og voksne, der har brug for socialpædagogiske indsatser og støtte. Vi tilbyder differentierede pladstyper og en lang række andre tilbud. P.t. har vi 104 godkendte pladser fordelt på 13 afdelinger. Derudover vi behandlings- og specialskole til børn og unge, der har det svært i skolen. Dertil tilbyder vi bostøtte til voksne. Vores vision er at skabe fleksible og døgndækkede tilbud med fokus på tilrettelæggelse af en individuel og højtspecialiseret indsats til en konkurrencedygtig pris. Den primære arbejdsmetode tager udgangspunkt i Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP), imens måden, vi omgås hinanden og børnene og de unge på, tager udgangspunkt i kerneværdierne Engagement, Omsorg, Faglighed, Forskellighed, Åbenhed og Tryghed. Læs mere om Ølandhus her {"street":"Langelandsvej
