Marketplace Manager til Sports Group Denmark A/S
Slået op 2026-06-17
Tilbage til oversigt Sports Group Denmark A/S Marketplace Manager til Sports Group Denmark A/S Kan du skabe struktur i kompleksitet og omsætte data til handling? Sports Group Denmark søger dig, der vil lede et ambitiøst team, styrke performance på tværs af europæiske markedspladser og sætte retning for en strategisk vigtig vækstkanal. Søg jobbet Virksomhed Sports Group Denmark A/S Område Midtjylland / Silkeborg Kategori Salg Søg jobbet Interesseret? Send os dit CV og beskriv din motivation for at ansøge via ‘Søg jobbet’. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os. Vi arbejder målrettet med at gennemføre processen hurtigst muligt og har derfor ikke en ansøgningsfrist. Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Det betyder blot, at processen endnu ikke er afsluttet. Rekrutteringsprocessen foregår i et fortroligt samarbejde med vores kunder, og alle materialer behandles efter gældende GDPR-regler. Få hjælp til din jobsøgning Hvordan laver du et både fængende og forklarende CV? Behøver du at skrive en ansøgning? Og hvordan forbereder du dig til en evt. jobsamtale? Det kan du læse mere om i vores jobsøgningsguides. Læs mere En af Skandinaviens største sportswearvirksomheder Sports Group Denmark A/S designer, producerer og distribuerer sportsbeklædning, casual wear, accessories og fodtøj under cirka 28 egne og internationale licensbrands. Med knap 300 medarbejdere og aktiviteter på tværs af Europa har virksomheden etableret sig som en af Skandinaviens største sportswearvirksomheder. Nu er blikket rettet mod næste vækstkapitel, hvor marketplace-forretningen er udpeget som et strategisk fokusområde med investeringer i teknologi, automatisering og datadrevne beslutningsprocesser. Som Marketplace Manager får du ansvaret for at drive og videreudvikle marketplace-forretningen internationalt og lede et team på fem medarbejdere. Selv refererer du til Head of E-commerce & Marketplaces, Mette-My Filholm, hvis ledelsesstil kan beskrives som ærlig, tillidsbaseret og vækstorienteret. Dine primære ansvarsområder bliver at: Have det overordnede drifts- og ledelsesansvar for marketplace-forretningen Lede, udvikle og motivere dit team Drive den operationelle performance på tværs af europæiske markedspladser Sikre rentabilitet, vækst og effektivitet gennem datadrevet analyse Definere, implementere og følge op på KPI'er og målsætninger Overvåge performance, kvalitet og produktpræsentation på aktive markedspladser Optimere og standardisere processer, workflows og best practice Videreudvikle virksomhedens Power BI-setup i samarbejde med interne Data Scientists Drive strategiske projekter inden for skalering, automatisering og systemudvikling Dit arbejdssted er hovedkontoret i Silkeborg, og du kan derudover se frem til en håndfuld årlige rejsedage til blandt andet messer, partneraktiviteter og marketplace-events i Europa. En datadrevet og kommunikerende leder Når andre ser tal, ser du mønstre, muligheder og forbedringer. Du er nemlig vant til at arbejde i krydsfeltet mellem data, procesoptimering og ledelse, hvor du nemt skaber overblik og sammenhæng. Som leder er du typen, som andre har lyst til at følge, fordi du kommunikerer klart, skaber tillid og er oprigtigt interesseret i både mennesker og resultater. Du trives i komplekse miljøer, hvor tempoet er højt, og det falder dig naturligt at tage beslutninger, udfordre eksisterende arbejdsgange og drive udviklingen fremad. Samtidig besidder du den ydmyghed, der gør, at du involverer andre og ser styrken i fælles succeser. Excel og Power BI er naturlige værktøjer for dig, og du har en stærk forståelse for processer, KPI-styring og digitale arbejdsgange. Erfaring fra e-commerce, marketplaces eller andre digitale driftsmiljøer er en fordel, men den rette tankegang, forretningsforståelse og logiske tilgang vægter allerhøjest. En central lederrolle i et uformelt og ambitiøst miljø Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, så har vi følgende i bytte: Du bliver en del af et ungt og energisk team med store ambitioner og endnu større sammenhold. Som nyeste skud på stammen vil du hurtigt opleve den meget uformelle tone, den gode humor og det stærke fællesskab, som gør kulturen hos Sports Group Denmark til noget helt særligt. Her er hierarkiet fladt, beslutningsvejene korte og det gode købmandskab helt i top. Du får en lederrolle med reel indflydelse på en strategisk vigtig forretningsenhed, som allerede har betydelig omsætning og fortsat stort vækstpotentiale. Her er tale om en virksomhed, der investerer i sine medarbejdere, arbejder målrettet med bæredygtighed og tror på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde, tillid og handling. Hvis du motiveres af at skabe struktur, udvikle mennesker og drive en datadrevet forretning med høje ambitioner, kan det her være den mulighed, du har ventet på! Spørgsmål til stillingen? Vi glæder os til at høre fra dig! Vær dog opmærksom på, at Mathias Mortensen og Marlie Hede er på ferie og først er retur d. 10. august. Vi ser frem til at læse dit CV til den tid, hvorefter du kan forvente at høre nærmere. Søg
