Kædedirektør til Punkt1
Slået op 2026-06-20
Tilbage til oversigt Punkt1 Kædedirektør til Punkt1 Skal forretningsudvikling, salgsoptimering, daglig sparring om butiksdrift og ledelse af et fagligt stærkt franchiseteam være overskrifterne i dit kommende job? Så er det måske dig, der skal sætte retningen, udvikle salget og skabe resultater i Punkt1 - og få menneskerne i organisationen med undervejs! Søg jobbet Virksomhed Punkt1 Område Hovedstaden / Glostrup Kategori Salg Søg jobbet Interesseret? Send os dit CV og beskriv din motivation for at ansøge via ‘Søg jobbet’. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os. Vi arbejder målrettet med at gennemføre processen hurtigst muligt og har derfor ikke en ansøgningsfrist. Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Det betyder blot, at processen endnu ikke er afsluttet. Rekrutteringsprocessen foregår i et fortroligt samarbejde med vores kunder, og alle materialer behandles efter gældende GDPR-regler. Få hjælp til din jobsøgning Hvordan laver du et både fængende og forklarende CV? Behøver du at skrive en ansøgning? Og hvordan forbereder du dig til en evt. jobsamtale? Det kan du læse mere om i vores jobsøgningsguides. Læs mere Ledelse, vækst og udvikling på tværs af hele kæden Kompetent rådgivning, ærlig vejledning, god service, konkurrencedygtige priser og lokalt ejerskab er kernen i Punkt1, som i 2003 slog dørene op for første gang - og hurtigt blev Danmarks største hvidevarekæde med butikker fordelt over hele landet. I dag ejes Punkt1 branded, der sælger alt inden for hvidevarer og elektronik, af POWER A/S. Punkt1 kæden køres efter et gennemprøvet franchisekoncept med en unik forretningsmodel. Til at stå i spidsen for Punkt1 leder vi efter en Kædedirektør, som går til rollen med udgangspunkt i kommerciel indsigt, økonomisk forståelse og motiverende ledelse. Hvis det er dig, vi leder efter, får du blandt andet ansvar for at: Udvikle og implementere kædens strategi herunder sikre vækst i omsætning, markedsandele og indtjening Identificere nye forretningsmuligheder, produkter og services Drive større forandringsprojekter som fx kædesammenlægninger eller konceptændringer Optimere butiksdrift, kundeservice og processer Styrke brandets position på markedet herunder ansvar for markedsføring i samarbejde med bureau- og mediepartnere Fastsætte mål, KPI’er, budget og rapportere til ejerkredsen Sikre, at butikkerne følger kædens koncept og dermed en ensartet kundeoplevelse på tværs Herudover vil du i hverdagen deltage i ledelsesmøder på hovedkontoret, afholde kædemøder, konferencer og udviklingsforløb, besøge butikker rundt i landet og indgå i forhandling med leverandører. Du får reference til CEO i POWER A/S, Jesper Boysen, som arbejder idérigt og tempofyldt, og hvis ledelsesstil er åben og ærlig med et kontinuerligt fokus på at løfte sine medarbejdere. Menneskelig leder med kommercielt mindset og økonomisk forståelse For at få succes i rollen er det afgørende, at du kombinerer stærke ledelsesmæssige kompetencer med en dyb forståelse for detailhandelens virkelighed og kædedrift. Du navigerer sikkert mellem strategiske initiativer og operationelle udfordringer, og du trives med at være tæt på forretningen - og ikke mindst de mennesker, som driver den. Som leder er du relationsskabende og samarbejdsorienteret. Med udgangspunkt i åben, ærlig og direkte kommunikation skaber du troværdighed hos både købmænd, samarbejdspartnere og kolleger og sikrer dermed opbakning på tværs af organisationen. Af samme årsag opfattes du naturligt som butikkernes mand eller kvinde og fungerer på den måde som det stærke bindeled, der sikrer fælles retning mellem kæden og de enkelte butikker. Du har en stærk økonomisk forståelse og er i stand til at omsætte data og nøgletal til konkrete beslutninger, som tager højde for komplekse sammenhænge og potentialer - og på den måde understøtte driften. En relevant videregående uddannelse inden for økonomi, organisation eller forretningsudvikling er en fordel, f.eks. HD, cand.merc. eller MBA, men den rette erfaring og dokumenterede resultater vægter højere end din formelle uddannelsesbaggrund. Sprogligt behersker du dansk og engelsk. Lokal specialbutik med stærk koncern i ryggen I Punkt1 vil man være det foretrukne indkøbssted for kunder, der leder efter kompetent og ærlig vejledning og konkurrencedygtige priser inden for hvidevarer, elektronik og relaterede services. Kæden er frivillig med selvstændige indehavere, og det særlige ved Punkt1 er netop, at lokalt nærvær og selvstændig drift kombineres med den solide indkøbskraft, der følger med at have POWER-koncernen i ryggen som rygrad. Spørgsmål til stillingen? Vi glæder os til at høre fra dig! Vær dog opmærksom på, at Peter Bauer holder ferie og først er retur d. 10. august. Vi ser frem til at læse dit CV til den tid, hvorefter du kan forvente at høre nærmere. Søg
