Psykologer med stærk passion for arbejdsmarkedsrettet samtaleterapi

AS3 A/S · 6000 Kolding

Slået op 2026-08-04

Psykologer hos AS3 Work&Care - Kolding Psykologer med stærk passion for arbejdsmarkedsrettet samtaleterapi Brænder du for samtaleterapi og motiveres du af at følge mennesker i meningsfulde forløb med tydelig progression både mellem og efter samtaler? Vil du arbejde i et stærkt fagligt miljø, hvor korttidsterapi, kvalitet og kollegial sparring er i centrum? Så er det måske dig, vi søger som vores nye psykolog i Kolding! I AS3 Work&Care tilbyder vi psykologisk rådgivning og tværfaglige forløb i samarbejde med pensions- og forsikringsselskaber, og vi søger lige nu nye kolleger til vores lokation i Kolding. Hvis du har interesse i at arbejde i Vejle eller Esbjerg, vil dette også være muligt. EN HVERDAG MED SAMTALETERAPI I FOKUS Som psykolog i AS3 Work&Care er samtalerne dit primære arbejdsområde. Du varetager individuelle forløb med fokus på at understøtte kandidaternes trivsel, udvikling og progression med henblik på at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet eller hjælpe dem tilbage. Du vil møde en bred vifte af mennesker med problemstillinger, både i forhold til arbejds- og privatliv. Vores kandidater er generelt motiverede for at arbejde med deres problemstillinger, hvilket giver gode forudsætninger for et konstruktivt terapeutisk arbejde. De har ofte overskud til at arbejde aktivt mellem samtalerne og tage ejerskab for deres forløb. Vi arbejder desuden med en række digitale produkter og værktøjer, som vores kandidater får adgang til som en del af deres forløb. Du vil derfor blive en del af en arbejdsplads, hvor digitale løsninger understøtter den terapeutiske indsats og bidrager til kandidaternes progression mellem samtalerne. Dine opgaver omfatter blandt andet: Individuelle samtaleforløb i en korttidsterapeutisk ramme Journalisering og statusskrivelser Tværfaglige møder og faglig sparring Løbende administrative opgaver. Såfremt du har interesse herfor, kan der potentielt være mulighed for at arbejde med børn og unge, som er omfattet af forældrenes forsikring. Derudover vil der også være mulighed for at varetage gruppeforløb. DET, DU BRINGER MED Det er et ufravigeligt krav, at du er uddannet cand.psych. og en fordel, hvis du er påbegyndt eller har gennemført praksisuddannelse (klinisk psykolog). Derudover leder vi efter dig, der: Trives i at have samtaleterapi som den primære arbejdsopgave Har erfaring med eller særlig interesse for at arbejde med et arbejdsmarkedsrettet fokus Trives i strukturerede forløb med tydelige mål og progression Er digitalt nysgerrig og har interesse for at anvende digitale værktøjer som en del af den terapeutiske indsats Arbejder reflekteret og professionelt med blik for relation, metode og effekt Værdsætter faglig sparring og bidrager aktivt til videndeling Er interesseret i at blive en del af og bidrage til et stærkt socialt og fagligt fællesskab. Der er metodefrihed i arbejdet, men det er en fordel, hvis du har interesse i eller tryghed ved en terapeutisk metode og formår at sætte konkrete progressive mål for terapien. HVORFOR AS3 WORK&CARE? Hos os får du mulighed for at blive stærk inden for korttidsterapi og målrettede samtaleforløb. Vi prioriterer høj faglighed og arbejder systematisk med at understøtte kvalitet og kontinuerlig udvikling. Du bliver en del af en organisation med klare rammer, tydelige forventninger og stærk organisatorisk støtte. Vi understøtter din psykologfaglige praksis inden for gældende lovgivning og holder os løbende opdateret på ny viden og tendenser. I AS3 ønsker vi at sætte standarden for, hvordan teknologi og psykologfaglighed kan forenes til gavn for mennesker i forandring. Derfor investerer vi massivt i digitale løsninger, som er fagligt funderede, empirisk understøttede og udviklet med afsæt i den terapeutiske praksis. Hos os får du mulighed for at bidrage til udviklingen af fremtidens psykologiske indsatser og være med helt forrest i feltet. Som ansat psykolog i AS3 deltager du i fast intern og ekstern supervision uanset om du er klinisk psykolog eller ej. Hvis ikke du har opnået titel som klinisk psykolog, så lægger vi i fællesskab en plan for dette. Vi tilbyder blandt andet: Løbende faglig opdatering og undervisningsdage Tæt faglig sparring med kolleger Regelmæssig sparring med faglig leder samt efter behov Grundig onboarding og tæt støtte i opstartsfasen En kultur, hvor vi hjælper hinanden og deler viden. Særligt for nye kolleger lægger vi vægt på, at du bliver grebet fra start og altid har nogen at gå til. ER DU VORES NYE KOLLEGA? Så klik på "Ansøg her" og upload dit CV, en kort motiveret ansøgning samt evt. dokumentation for autorisation/gennemført praksisuddannelse. Ansøgningsfrist: Den 16. august. Stillingstype: Fastansættelse, fuldtid eller deltid (minimum 30 timer). Ansættelse: Hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2026. Lokation: AS3 Work&Care centret i Kolding med mulighed for tilknytning til Vejle og/eller Esbjerg. Angiv i ansøgningsformularen, hvilke(n) lokation(er) du er interesseret i. I AS3 ser vi forskellighed som en styrke, og hver dag arbejder vi for, at flere kommer ind på arbejdsmarkedet, færre falder ud, og at alle kan bidrage med deres bedste. Derfor ser vi frem til at høre fra alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, etnicitet eller religion. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte rekrutteringsteamet: Anne Møller Gross +4524660593 Rekruttering@as3.dk Om os AS3 er en nordisk rådgivningsvirksomhed. Med mere end 35 års erfaring i at støtte mennesker og organisationer til at håndtere jobmæssige forandringer og transitioner, gør vi en forskel for det nordiske erhvervsliv og for de 35.000 personer, vi rådgiver hvert år i Danmark, Norden og

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren