Værkfører søges til Mercedes-Benz varebiler hos Ejner Hessel i Tilst - hvor kvalitet, relationer, samarbejde og kundeservice går hånd i hånd
Slået op 2026-08-04
Værkfører til Mercedes-Benz varebiler hos Ejner Hessel i Tilst Vil du være med til at sikre en effektiv hverdag på et travlt varevognsværksted, hvor kvalitet, samarbejde og kundeservice går hånd i hånd? Så er du måske den værkfører, vi søger til vores Mercedes-Benz-varevognsværksted i Tilst. Hos Ejner Hessel i Tilst søger vi en værkfører, der trives med ansvar og kan skabe overblik i en hverdag med højt tempo. Din primære opgave bliver fakturering af værkstedsarbejde, men du bliver samtidig en vigtig del af den daglige drift. Du samarbejder tæt med mekanikere, indskriver-/værkførerkolleger og vores erhvervskunder og bidrager til, at værkstedet fungerer effektivt - hver eneste dag. Du bliver en del af et stærkt lokalt team med dygtige kolleger og samtidig en del af Ejner Hessel-fællesskabet med mere end 1.900 medarbejdere fordelt på 38 afdelinger i hele landet. Vi er en flad organisation, hvor beslutninger træffes tæt på hverdagen. Derfor får du stor indflydelse på dit arbejde og mulighed for at præge den daglige drift og udviklingen af værkstedet sammen med dine kolleger. Dine primære arbejdsopgaver Fakturering af værkstedsarbejde. Aktiv deltagelse i den daglige drift sammen med de øvrige værkførere. Planlægning og fordeling af arbejdsopgaver mellem mekanikere og lærlinge. Sikring af effektive arbejdsgange og overblik over værkstedets drift. Teknisk sparring med mekanikere og værkførerkolleger. Rådgivning og servicering af erhvervskunder - både personligt, telefonisk og på mail. Vi forestiller os, at du Har erfaring som værkfører - gerne med varebiler eller andre erhvervskøretøjer. Er god til at skabe relationer og yde en professionel kundeservice. Har et solidt kendskab til værkstedsdrift og bilbranchen. Arbejder struktureret og bevarer overblikket - også når tempoet er højt. Motiveres af samarbejde og bidrager positivt til teamet. Tager ansvar og er klar til at give en ekstra hånd, når det er nødvendigt. Ansættelse sker hurtigst muligt efter aftale, så send gerne din ansøgning og dit CV allerede i dag. Vi holder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig! Om Ejner Hessel A/S Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Koncernen er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart. Virksomheden tilbyder både personbiler, varebiler, lastbiler og busser og dækker dermed hele transportområdet fra privat mobilitet til tung erhvervstransport. Ejner Hessel fungerer desuden som importør af både lastbiler og busser. Derudover har koncernen sit eget samlede leasingselskab, Hessel Solutions, som tilbyder fleksible leasing- og finansieringsløsninger til både private og erhverv. Ejner Hessel blev etableret i 1968 og har gennem årene ekspanderet og er i dag landsdækkende. Desuden ejer Ejner Hessel-koncernen også Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 2.000 medarbejdere og omsatte i 2025 for 10,5 mia. kr. Søg jobbet hos Ejner Hessel A/S - Århus Send ansøgning Arbejdsgiver Ejner Hessel A/S - Århus Agerøvej 49 8381, Tilst Telefon: 72 11 50 00 Besøg hjemmeside Vis vej Kontaktperson Eftermarkedschef - varebiler, lastbiler & busser Lars Petersen l.petersen@hessel.dk 72 11 61 37 Eftermarkedschef - varebiler, lastbiler & busser Lars Petersen l.petersen@hessel.dk 20 85 45 20 Annonce ID: 25064 Ansøgningsfrist: 04. oktober 2026 Indrykket: 04. august 2026 PDF Hent jobopslag Del
