Maskinmester til fjernvarme og fjernkøling
Slået op 2026-08-04
I HOFOR er vi i gang med at udbygge fjernvarmenettet med store varmepumper samtidig med, at vi udbygger fjernkøl med nye centraler og maskiner i eksisterende anlæg. Vi søger derfor en maskinmester til sektionens forsyningsanlæg, hvor det primære fokus skal ligge på varmepumper. Driftsovervågning og vedligeholdelsesarbejde af anlæg Som maskinmester bliver du en del af sektionen Forsyningsanlæg, der består af 3 teams. Du vil indgå i team Produktion, som varetager drift og vedligehold af fjernkølingscentraler med ammoniak-kølemaskiner samt store varmepumper. Du vil derudover, efter grundig oplæring, indgå i teknikerrådighedsvagten. I jobbet vil du få gode muligheder for at udvikle din faglighed og dygtiggøre dig inden for teamets forskellige procesanlæg. Dine primære arbejdsopgaver vil være: Samarbejde med fagansvarlige i teamet Forbyggende og afhjælpende vedligehold af tekniske anlæg samt udarbejde vedligeholdelsesplaner Føre tilsyn med og idriftsætte nye maskiner og anlæg i samarbejde med projektafdelingen Driftsovervågning via PC-opkobling Udarbejde betjeningsvejledninger og oplære kolleger på anlæggene i dit fagområde Stillingen dækker også over delt arbejdsledelse for vores dygtige driftsteknikere, hvor du har til opgave at planlægge og koordinere vedligehold af vores anlæg, samt at du afholder ugentlige møder med driftsteknikerne, med fokus på at få koordineret og uddelegeret arbejdsopgaverne. Stillingen indbefatter ikke personaleledelse, og det er ikke et krav, at du har erfaring med ledelse. Detaljeorienteret og gode samarbejdsevner Som fagansvarlig på dit område forventer vi, at du kan varetage den daglige drift og vedligeholdelse på en systematisk, professionel og detaljeorienteret måde. Vi forestiller os, at du er uddannet maskinmester eller tilsvarende med erfaring fra varmepumpeteknologien eller kølebranchen. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med tilsyn og idriftsættelse af tekniske anlæg, men du kan også komme som nyuddannet med en håndværksmæssig baggrund. Uanset om du kommer som nyuddannet eller med erfaring fra et lignende job, vil vi sørge for en god introduktion til jobbet, anlæggene og dine nye kolleger. Derudover forventer vi, at du: Kan håndtere store og små opgaver sideløbende og går til dem med en løsningsorienteret tilgang Er god til at kommunikere og skabe gode samarbejdsrelationer til kolleger såvel som eksterne samarbejdspartnere Bidrager til at opretholde det gode arbejdsmiljø i teamet Har gyldigt kørekort til personbil, kategori B Du vil indgå i en teknisk rådighedsvagt, hvorfor det også er nødvendigt, at du er bosat i rimelig afstand til København Dine timer fra rådighedsvagten kan du både få udbetalt med din løn eller du kan vælge at konvertere dem til fridage. De nærmere betingelser herom, vil blive uddybet på en eventuel samtale eller ved at kontakte den rekrutterende leder. Dine kolleger ser frem til at byde dig velkommen Du kommer til at arbejde i et sammentømret team, hvor alle bidrager til et godt arbejdsmiljø på hver deres måde. Teamet består af 1 teamleder, 4 maskinmestre og 5 driftsteknikere. Vi har en god hverdag med en masse spændende tekniske opgaver. Teamet er karakteriseret ved at vi hjælper hinanden og har respekt for hinandens forskellige kompetencer. Hos os får du plads til at balancere familielivet, fritidsinteresser og arbejdslivet, så vi sikrer et bæredygtigt arbejdsliv, hvor vi går glade til og fra arbejde. Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her Sådan bliver du vores nye kollega Er du klar til nye muligheder, ser vi frem til at modtage dit CV senest den 23. august 2026. Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge vores stilling. Du skal derfor ikke skrive en ansøgning, men blot sende os dit CV, hvor du gerne må tilføje et afsnit om din motivation for jobbet. Du kan få tips til at skrive CV og motivation her . Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 35 og 2. samtaler i uge 36. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Thomas Grinde på tlf. 27952840. Denne stilling kræver sikkerhedsgodkendelse til “Fortroligt", ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Hos os får du plads Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med. HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv. Inkluderende kultur og rekruttering I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede. Application due 23-08-2026 Start date Department Drift - Fjernvarme --> Work hours Position category Position category Ingeniør og maskinmester Workplace 2300 København S Homepage http://www.hofor.dk/ Workplace Reference Custom text 1 Custom text 2 Custom text 3 Custom list 1 Custom list 2 Nej Custom list 3 Attachments --> Tips til din ansøgning --> Contact Thomas Grinde Sektionsleder E-mail +4527952840 E-mail E-mail
