Produktionschef til veletableret metalvirksomhed

BLUNICO A/S · 8700 Horsens

Slået op 2026-06-26

Tilbage til oversigt Blunico Produktionschef til veletableret metalvirksomhed Er du en erfaren produktionsleder med teknisk forståelse og blik for optimering? Blunico søger en produktionschef, der kan videreudvikle en kvalitetsdrevet produktion og samtidig skabe følgeskab, trivsel og resultater gennem stærk ledelse. Søg jobbet Virksomhed Blunico Område Midtjylland / Horsens Kategori Produktion & kvalitet Søg jobbet Interesseret? Send os dit CV og beskriv din motivation for at ansøge via ‘Søg jobbet’. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os. Vi arbejder målrettet med at gennemføre processen hurtigst muligt og har derfor ikke en ansøgningsfrist. Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Det betyder blot, at processen endnu ikke er afsluttet. Rekrutteringsprocessen foregår i et fortroligt samarbejde med vores kunder, og alle materialer behandles efter gældende GDPR-regler. Få hjælp til din jobsøgning Hvordan laver du et både fængende og forklarende CV? Behøver du at skrive en ansøgning? Og hvordan forbereder du dig til en evt. jobsamtale? Det kan du læse mere om i vores jobsøgningsguides. Læs mere Kvalitet i alle led - fra idé til færdigt produkt Blunico er specialiseret i avanceret metalbearbejdning med en klar mission om at levere kvalitetsløsninger, der skaber værdi for kunderne. Med kompetencer inden for blandt andet laserskæring, bukning, svejsning, CNC-spåntagning og overfladebehandling arbejder Blunico med ordreproduktion og specialprojekter til en bred vifte af industrier. Som produktionschef får du det overordnede ansvar for at sikre en effektiv og kvalitetsorienteret produktion, der understøtter Blunicos vækststrategi og høje kundetilfredshed. Mere konkret kan du se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver: Lede såvel mellemledere som øvrige medarbejdere, herunder overordnet ansvar for lærlinge Fremme trivsel, samarbejde og medarbejderudvikling gennem synlig ledelse med fokus på såvel høj performance som et sundt arbejdsmiljø Sikre kvalitet, leveringssikkerhed og effektivitet i produktionen Sikre optimal planlægning, kapacitetsudnyttelse og ressourcefordeling Drive løbende forbedringer gennem LEAN, digitalisering, procesoptimering og FMEA Understøtte et tæt samarbejde med salg, udvikling, kvalitet og logistik Følge op på KPI’er og rapportere til direktionen Bidrage strategisk til udvikling af produktionen, herunder investeringer i teknologi og udstyr Du bliver en del af ledergruppen og refererer direkte til CEO, Bo Ulsøe. Blunico har base i Horsens. Synlig leder, der skaber struktur, udvikling og følgeskab Du kommer med solid ledelseserfaring fra en produktionsvirksomhed inden for metalbearbejdning, maskinindustri eller anden teknisk produktion. Herfra har du kendskab til LEAN, procesoptimering, kapacitetsstyring og KPI-opfølgning samt erfaring med at arbejde i et digitalt produktionsmiljø. Uddannelsesmæssigt har du en relevant teknisk baggrund som eksempelvis maskiningeniør, produktionsteknolog eller maskinmester. Du har sans for struktur og detaljer, men er mindst lige så stærk, når der skal træffes beslutninger og skabes fremdrift. Derfor trives du i en hverdag, hvor du veksler mellem den daglige drift og langsigtede udviklingsprojekter. Med et skarpt blik for forbedringer udfordrer du konstruktivt eksisterende arbejdsgange, og du har en naturlig kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed i alt, du gør. Med din tydelige og nærværende ledelsesstil skaber du motivation, engagement og god energi i hverdagen. Du formår at samle mennesker om fælles mål og skabe et stærkt samarbejde på tværs af organisationen. Samtidig kommunikerer du klart og professionelt med både kolleger og kunder på dansk og engelsk. Vækstambitioner, faglig stolthed og stærkt sammenhold Blunico står på et stærkt fundament af høj kvalitet, specialiseret knowhow og dygtige medarbejdere, der brænder for deres håndværk. Ambitionen er at styrke markedspositionen og fortsætte udviklingen af virksomheden via løbende investeringer i teknologi og innovation. Kulturen bærer præg af en uformel tone, en flad struktur og et stærkt samarbejde. Skulle du få brug for en hjælpende hånd, så skal du ikke lede længe, for dine fremtidige kolleger står altid klar. Spørgsmål til stillingen? Vi glæder os til at høre fra dig! Vær dog opmærksom på, at Peter Bauer holder ferie og først er retur d. 10. august. Vi ser frem til at læse dit CV til den tid, hvorefter du kan forvente at høre nærmere. Søg

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren