Driftstekniker med veludviklede samarbejdsevner og bred indsigt i service og drift af tekniske anlæg
Slået op 2026-08-06 · Ansøgningsfrist 2026-08-21
Vil du være med til at skabe de bedste fysiske rammer for Solrød Kommunes borgere og medarbejdere? Er du en serviceorienteret tekniker, der motiveres af at løse tekniske udfordringer? Har du samtidig blik for egne faglige begrænsninger og for, hvornår der skal trækkes på eksterne samarbejdspartnere? Og kan du kommunikere og samarbejde med mange forskellige mennesker? Så er du, måske den driftstekniker vi leder efter. Arbejdsopgaverne Dine primære arbejdsopgaver bliver: Ansvar for drift og anlæg af tekniske anlæg i samarbejde med dine kollegaer i et 3-mandsteam Samarbejde med projektledere og kolleger om projekter, der skal reducere ejendommenes energiforbrug, med fokus på proces- og energioptimering Servicering, reparation, styring og optimering af ejendommenes tekniske anlæg, herunder energi-, ventilation-, ADK-, og sikringsanlæg Oprettelse og vedligeholdelse af registreringer af tekniske anlæg i FM-systemet Dalux Dine kvalifikationer Vi søger en alsidig driftstekniker til vores teknikteam i Drift og Anlæg. Har du relevant erfaring med drift af CTS-, ventilation-, CIS og eventuelt ABA-anlæg, og er dine hænder skruet rigtigt på, er det måske dig, vi mangler. Du skal være indstillet på at varetage opgaver selvstændigt, da opgaverne oftest bestilles af brugerne på vores ejendomme via Dalux. Vi lægger vægt på, at du er fleksibel og kan bevare overblikket i en travl og omskiftelig hverdag. Du skal have lyst til at møde mange mennesker i løbet af en arbejdsdag, og trives i en afvekslende rolle med både skruetrækker og tablet/pc i hænderne. Vi forestiller os, at du: Har en stærk teknisk baggrund og solidt kendskab til CTS-styring Har en håndværksmæssig baggrund Er serviceminded og engageret Er fleksibel og kan tilpasse dig ændringer Kommunikerer klart og præcist Har humor og bidrager positivt til arbejdsfællesskabet Er en erfaren IT-bruger og gerne har erfaring med Dalux og Microsoft Office Kørekort til kategori B Om jobbet Du bliver ansat i Center for By og Bæredygtighed, hvor vi er ca. 85 medarbejdere. Du bliver en del af afdelingen Drift og Anlæg, hvor du får 43 fantastiske og engagerede kollegaer. Heraf sidder 15 medarbejdere på rådhuset, mens 28 er tekniske servicemedarbejder og driftsteknikere, som arbejder ude i marken, og som du primært bliver en del af. Solrød Kommune har høje ambitioner for drift og vedligeholdelse af de kommunale ejendomme. Drift og Anlæg fungerer som kommunens driftsherre- og bygherreorganisation. Vi står for driften af alle kommunens ejendomme samt vej- og parkområdet. Vi søger en engageret medarbejder, der ønsker at udvikle sine kompetencer inden for teknisk bygningsdrift og vedligeholdelse. Du får en inspirerende og travl hverdag med en stor kontaktflade til brugerne af kommunens ejendomme. Det gælder blandt andet ledere og medarbejdere i daginstitutioner, på skolerne, på rådhuset, i Genoptræningscentret og i Familiehuset m.fl. Løn Arbejdstiden er 37 timer om ugen ekskl. frokost Løn og øvrige ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Stillingen indplaceres efter anciennitet og på den relevante faglige overenskomst. Lønnen fastsættes ud fra kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Vi forestiller os et lønniveau på maksimum 456.000 kr. årligt, hertil pension på omkring 15 % afhængig af overenskomstområde. Solrød kommune har indgået en fleksibel arbejdstidsaftale, som giver en vis grad af personlig frihed til at planlægge din arbejdstid. Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektkoordinator Susanne Roed på mobil: 23 28 12 35 eller driftstekniker Michael Øhlenschlæger på mobil 21 13 44 89. Ansættelsesforløb Send en personlig ansøgning, som ikke er AI-genereret, men som afspejler din motivation og din relevante erfaring. Ansøgningen skal sendes via ansøgningsportalen for at komme i betragtning. Vedlæg eksamens- eller uddannelsesbeviser, eventuelle relevante kursusbeviser samt dokumentation for erfaring indenfor faget. I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.
