Erfaren HR- og arbejdsmiljøprofil
Slået op 2026-08-05
Erfaren HR- og arbejdsmiljøprofil Planlæg besøg Mere om Undervisning Selskaber & møder Kontakt Støt os Erfaren HR- og arbejdsmiljøprofil Organisationsudvikling søger en stærk og erfaren HR- og arbejdsmiljøprofil I Den Gamle By arbejder vi hver dag for at gøre historien nærværende, relevant og levende for vores gæster. Samtidig arbejder vi målrettet med at styrke vores organisation, skabe større sammenhæng på tværs og sikre de bedste rammer for et godt arbejdsliv. Derfor søger vi en erfaren HR- og arbejdsmiljøprofil, som har lyst til at spille en central rolle i denne rejse. Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem traditionelle HR-opgaver, arbejdsmiljø til tværgående organisationsudvikling og understøttelse af direktøren. Vi leder efter en kollega, der både kan skabe struktur og fremdrift i hverdagen og samtidig bidrage til udvikling og implementering af de organisatoriske indsatser, vi arbejder med på tværs af Den Gamle By. Du skal have forståelse og respekt for vores historie, kultur og de mange fagligheder, der hver dag er med til at gøre Den Gamle By til noget særligt. Dine opgaver omfatter blandt andet Sparring med ledere om HR-relaterede problemstillinger, sygefravær og personalesager Planlægning, gennemførelse af og opfølgning på trivselsmålinger, APV og kemisk APV Udvikling og kvalitetssikring af politikker, procedurer og retningslinjer Koordinering og videreudvikling af arbejdsmiljøområdet, herunder understøttelse af arbejdsmiljøorganisationen og opfølgning på indsatser Tværgående organisatoriske udviklingsopgaver og implementering af fælles indsatser Understøttelse af direktøren gennem koordinering, mødeforberedelse og administrative opgaver Udarbejdelse af mødestruktur, dagsordner og referatet Vi forestiller os, at du Har relevant uddannelse inden for HR, arbejdsmiljø, personalejura, ledelse eller lignende Har flere års praktisk erfaring med både HR og arbejdsmiljø fra en større organisation eller virksomhed Anvender AI-værktøjer som en naturlig del af din opgaveløsning og er nysgerrig på, hvordan AI kan understøtte kvalitet, effektivitet og udvikling Trives med både drift og udvikling og formår at omsætte faglig viden til løsninger, der virker i praksis Er struktureret, samarbejdsorienteret og har let ved at opbygge tillidsfulde relationer på tværs af organisationen Kan navigere i en organisation med mange forskellige fagligheder og interesser og bidrage med både overblik, fremdrift og fokus på fælles løsninger. Vi tilbyder Et meningsfuldt arbejdsliv på et af Danmarks mest besøgte museer - og på en arbejdsplads, der netop er kåret som European Museum of the Year. Her får du mulighed for at sætte dit eget præg på HR- og arbejdsmiljøindsatsen og bidrage til et godt arbejdsliv for vores mange kollegaer. Du bliver en del af Organisationsudvikling, hvor vi arbejder tæt sammen, har høj faglighed og stor tillid til hinanden. Vi prioriterer sparring, samarbejde og et godt kollegaskab, og vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab og på tværs af fællesskaber. Vilkår og spørgsmål Stillingen er på 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat 1. november 2026 eller snarest muligt derefter. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Vi henter børneattest på alle ansatte i Den Gamle By ved ansættelse og efterfølgende én gang årligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Organisationsudvikling, Stine Tranberg Jensen på mail stje@dengamleby.dk eller telefon 41 85 09 82. Ansøgning og ansættelsesproces I stedet for en traditionel ansøgning beder vi dig skrive en kort, motiveret ansøgning (max 2 sider), hvor du besvarer spørgsmålene nedenfor i en sammenhængende tekst. Hvorfor søger du netop denne stilling? Hvordan har du arbejdet med at understøtte ledere og organisationen i praksis, og hvilke udviklingsindsatser inden for HR, har du været med til at implementere? Hvilke erfaringer fra dit arbejde med arbejdsmiljø vil du tage med som de vigtigste for, at din funktion som arbejdsmiljøkoordinator bringer værdi til Den Gamle By? Som organisationsudviklingsmedarbejder, har du mange samarbejdsflader. Hvad kendetegner et godt, bredt samarbejde for dig, og hvad vil du bringe med og have brug for, for at lykkes bedst muligt i stillingen? Dine svar og dit CV skal sendes via QuickApply på Jobindex senest 1. september 2026. Vi afholder 1. samtale fredag den 11. september 2026 og 2. samtale mandag den 21. september 2026. Der vil indgå en case til anden samtale, og mellem de 2 samtaler få du udarbejdet en personprofil i PeopleTools. Den Gamle By Viborgvej 2 8000 Aarhus C +45 86 12 31 88 Kontakt Få nyheder og viden Næsten færdig. Bekræft tilmeldingen ved at klikke på linket i den e-mail, vi netop har sendt dig. Du er allerede tilmeldt nyhedsbrevet med denne
