TRIF Gymnastik & TeamGym - Vi elsker gymnastik
Slået op 2026-08-05
TRIF Gymnastik & TeamGym - Vi elsker gymnastik Medlem Medlemslogin Log ind Glemt adgangskode? Gymnastik & TeamGym Gymnastik Tilmelding til sæson 26/27 er nu åben Bliv gymnastikinstruktør i TRIF Få timer, et studiejob eller en større deltidsstilling Har du lyst til at skabe gymnastikglæde, udvikling og stærke fællesskaber for børn og unge? TRIF Gymnastik søger engagerede og ansvarlige instruktører til flere af vores børn-, spring- og TeamGym-hold. Stillingerne er timelønnede, og jobbet kan sammensættes efter dine ønsker - fra enkelte ugentlige hold til en større deltidsstilling. Du kan derfor søge, uanset om du bare vil være en del af foreningslivet, leder efter et fritidsjob, et studiejob eller ønsker at kombinere flere hold og samle 15 eller flere undervisningstimer. Den endelige holdsammensætning og timetallet aftales med den enkelte instruktør. Vi søger ansvarlige instruktører til: BØRNE- OG SPRINGHOLD Tøsefræs, 5-7 år Turbodrenge, 5-7 år Pigespring, 7-11 år Drengespring, 7-11 år Pigespring, 9-13 å Drengespring, 9-13 år Junior springhold, 13-17 år TEAMGYM (Konkurrencehold) Mikro, 8-11 år - piger og drenge Mini, 11-13 år - piger og drenge Junior, 13-17 år - piger Om jobbet Som ansvarlig instruktør planlægger og gennemfører du træningen på dit eller dine hold. Du skaber et trygt, motiverende og udviklende miljø med plads til forskellige niveauer og ambitioner. Rollen tilpasses din erfaring, dine interesser og det antal timer, du ønsker. Jobbet kan først og fremmest bestå af den ugentlige træning, men det behøver ikke stoppe der. Har du lyst til at engagere dig yderligere, får du mulighed for at bidrage til udviklingen af TRIF Gymnastik. Mulighed for undervisning i dagtimerne Der kan være mulighed for at undervise skoler og institutioner i dagtimerne. Undervisningen er projektbestemt, så timetallet kan variere. Det kan være attraktivt for dig, der vil kombinere eftermiddags- og aftentræning med flere lønnede dagtimer. Bliv en del af en gymnastikafdeling i udvikling TRIF Gymnastik har ambitioner om at skabe endnu flere attraktive tilbud for børn og unge. Har du idéer og gåpåmod, kan du være med til at udvikle nye hold, camps, projekter og samarbejder - og dermed skabe grundlag for flere ansvarsområder og lønnede timer. Du bestemmer selv, hvor meget du vil involvere dig. Nogle instruktører ønsker primært den ugentlige træning; andre vil også bidrage til nye initiativer og den langsigtede udvikling. Begge dele er meget velkomne. Vær med til at forme fremtidens TeamGym-afdeling I TeamGym-afdelingen har vi sportslige ambitioner og er ved at opbygge en stærk kultur på tværs af hold og aldersgrupper. Vi ønsker tydelige værdier, tæt trænersamarbejde og en fælles retning for både gymnasternes og trænernes udvikling. Du bliver derfor ikke kun en del af noget eksisterende - du får også mulighed for at påvirke, hvordan afdelingen skal udvikle sig. Sammen vil vi skabe et attraktivt miljø med udvikling, fællesskab, træningsglæde og sportslige mål. Hvem søger vi? Vi vil gerne høre fra dig, hvis du er erfaren instruktør, tidligere gymnast, forældre eller ung som har lyst til at udvikle dig som træner. Du brænder for gymnastik og har lyst til at arbejde med børn og unge Du er engageret, ansvarsbevidst og stabil Du kan skabe tryghed, glæde og udvikling i træningen Du har lyst til at samarbejde med andre instruktører, sportskoordinator og bestyrelsen Erfaring som instruktør, hjælpetræner eller gymnast er en fordel, men du behøver ikke kunne det hele fra begyndelsen. Det vigtigste er dit engagement, din lyst til at lære og dit ønske om at gøre en forskel. Vi sørger for, at du er godt klædt på Som instruktør i TRIF står du ikke alene. Du får løbende sparring og opbakning fra gymnastikbestyrelsen og vores sportskoordinator. Faglig og praktisk sparring Hjælp til planlægning og udvikling af holdet Relevant instruktøruddannelse og kurser efter behov Samarbejde med engagerede instruktører og hjælpetrænere Mulighed for faglig og personlig udvikling i et stærkt fællesskab Sammen finder vi ud af, hvilken støtte og uddannelse du har brug for, så du føler dig ordentligt klædt på til opgaven. Ansættelsesvilkår Løn: Timelønnen for en ansvarlig instruktør er som udgangspunkt 125-175 kr. pr. time plus feriepenge. Den konkrete løn aftales individuelt inden for TRIFs lønramme og fastsættes ud fra ansvar, erfaring, relevant uddannelse, holdtype og træningsomfang. Antallet af timer afhænger blandt andet af, hvilke hold du ønsker, og om du vil kombinere flere hold. Har du lyst til at være med? Du behøver ikke sende en lang, formel ansøgning. Send os en kort præsentation, og fortæl gerne: Hvilken erfaring du har med gymnastik, spring eller TeamGym Hvilke aldersgrupper og hold du er interesseret i Om du ønsker få eller mange timer Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette instruktører. Sæsonen starter i uge 34, og vi håber at have alle hold bemandet inden da. Bliv en del af TRIF Gymnastik - et stærkt fællesskab i bevægelse. Vi glæder os til at høre fra dig! SPØRGSMÅL? KONTAKT OS GERNE TIL EN UFORPLIGTENDE SNAK Steven Nash TeamGym Ansvarlig Gymnastik for alle TRIF Gymnastik tilbyder gymnastik for børn og voksne i alle aldre. Vi er en forening, som drives af frivillige, og vi prøver altid at uddanne de frivillige instruktører bedst muligt. Vi har et bredt udvalg af redskaber og pladsmuligheder - så der er alle muligheder for at dygtiggøre sig som gymnast. Der er altid fuld fart, smil på læben og masser sjov på vores forskellige hold indenfor gymnastik, TeamGym, parkour og motion. Vi tilbyder hold for enhver smag, i forskellige discipliner og niveauer. Så uanset alder og erfaring, er der et hold for dig. . Events 3 7 aug 2026 Sommer Spring Camp 2026 Sæt X i kalenderen i uge 27 og 32 Årgang 2012-2019 Se event 16 aug 2026 FÆLLES IDRÆTSDAG 2026 Se event Seneste nyheder 28. mar. 2026 Forårsopvisning 2026 En dejlig afslutning på sæsonen med høj energi og masser af gymnastikglæde. Læs mere 22. mar. 2025 Forårsopvisning 2025 Fantastisk afslutning på sæsonen - en dag fyldt med energi, springglæde og flotte serier. Læs mere Klik ind på vores spændende hold Børnehold På vores børnehold kan de små udforske spring, rytme, akrobatik og endda deltage i forældre/barn-hold. Der er masser af leg, motorik og god musik, så børnene kan have det sjovt sammen. Parkour Spring, rul og balancer dig gennem redskaberne. Parkour handler om bevægelse og kropskontrol og målet er at komme fra A til B ved at overvinde forhindringer. Hold - Børn TeamGym Her træner man både det rytmiske og de kraftfulde spring. Træningen er alsidig og fokuserer på styrke, koordination, rytme og kraft. Det er en sport, der kræver arbejdsmoral, sammenhold, tålmodighed og konkurrencementalitet. Hold - TeamGym Voksenhold Uanset om du er dame eller herre, har vi voksenhold, der passer til dig. Vores motionshold for seniorer er også en mulighed. Uanset dit niveau, lover vi, at din krop bliver udfordret! Hold - Voksne Er du ny i klubben? Der tilbydes prøvegange på de forskellige hold, såfremt der er plads på holdet. Tag kontakt til instruktøren på holdet Støt lokalt med OK Støt lige som du vil Du kan støtte din lokale gymnastikforening, hver gang du lader, tanker eller tænder lyset derhjemme. Det koster dig 0 kr. ekstra at støtte - Det er OK energi! Vælg blot "TRIF Gymnastik" i din App under "Vil du støtte din lokale klub/forening?" Støtten går blandt andet til nye redskaber - hver en krone gør en forskel. Læs mere her Om Thorsager-Rønde Idrætsforening Vi er en idrætsforening med næsten 2500 aktive medlemmer helt fra puslinge, der kommer med mor eller far, til seniorer, der ved, at en aktiv hverdag er forudsætningen for en god alderdom. Fælles for os alle er, at vi sætter stor pris på fællesskabet Medlem Cookie- og privatlivspolitik Vi bruger cookies til statistik. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies. Læs mere Nødvendige Funktionelle Statistiske Markedsføring Acceptér valgte Acceptér
