Tømrer søges til Knuthenborg Gods
Slået op 2026-08-06 · Ansøgningsfrist 2026-08-27
– Bliv en del af Team Ejendom & Park Vil du have et job, hvor to dage sjældent er ens, og hvor godt håndværk går hånd i hånd med stærkt kollegaskab? Hos Knuthenborg Gods søger vi en dygtig og alsidig tømrer, der har lyst til at blive en del af vores Ejendom & Park-team med opstart hurtigst muligt eller senest 1. november 2026. Knuthenborg Gods omfatter – udover vores mange ejendomme og den store park – også et landbrug, et skovbrug og en havn. Det giver en arbejdsplads med stor variation, spændende opgaver og mange dygtige kollegaer på tværs af forskellige fagområder. En hverdag med stor variation Som tømrer hos os bliver du en vigtig del af den daglige drift og vedligeholdelse af godsets bygninger. Du kommer til at arbejde med både planlagte projekter og de opgaver, der opstår i hverdagen. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være: Vedligeholdelse af udlejningsejendomme og godsets egne bygninger. Renoveringsprojekter og reparationer. Mindre nybyggerier. Mange forskellige tømreropgaver, der understøtter den daglige drift af Knuthenborg Gods. Vi forestiller os, at du er uddannet tømrer eller har tilsvarende erfaring. er en alsidig person med hænderne skruet rigtigt på og kan arbejde selvstændigt. har et godt humør, gode samarbejdsevner og trives med at få noget fra hånden. har lyst til at være en del af en arbejdsplads med mange kollegaer og forskellige driftsgrene, hvor vi hjælper hinanden. kan bevare overblikket og prioritere dine arbejdsopgaver i en travl hverdag. har kørekort – gerne også trailerkørekort. Hos os får du en arbejdsplads med mange forskellige afdelinger, hvor samarbejde og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen. en varieret arbejdsdag med både faste opgaver og nye udfordringer. gode kollegaer, et uformelt arbejdsmiljø og en arbejdsplads, hvor det også skal være sjovt at gå på arbejde. en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt, senest 1. november 2026. Har du lyst til at blive en del af en arbejdsplads med højt til loftet, stor faglig variation og unikke omgivelser, så glæder vi os til at høre fra dig. Ansøgning Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Godsforvalter Jakob Palm Nielsen på mobil 4090 3403, eller send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til Merete Meyer, HR Chef, på mail mm@knuthenborg.dk, dog senest 28/8-26. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
