Formuespecialist til Randers-Djursland

Sparekassen Danmark · 8900 Randers

Slået op 2026-06-11

Tilbage til ledige stillinger Del jobopslaget på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del jobopslaget på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Formuespecialist til Randers-Djursland Bliver du motiveret af at skabe værdi for kunder gennem kvalificeret rådgivning? Og trives du med at arbejde i krydsfeltet mellem erhvervs- og privatøkonomi? Så er du måske vores nye formuespecialist, der skal være med til at videreudvikle formueområdet i Region Randers-Djursland i tæt samspil med vores landbrugscenter og erhvervsafdelinger. Om jobbet som formuespecialist Som formuespecialist bliver du en central sparringspartner for vores erhvervs- og landbrugskunder. Du bidrager til helhedsorienteret rådgivning, hvor kundernes samlede økonomi er i fokus. Dine primære opgaver vil være at rådgive inden for: formueforhold, generationsskifte og ophør af virksomhed forsikringer - herunder firmapension til virksomheder og medarbejdere formueoptimering med fokus på arveplanlægning, formueplacering, pensionsopsparing og skat. Du får din daglige gang i afdelingerne i regionen (Grenaa, Østervold og Århusvej i Randers) med base på Århusvej, hvor også Landbrugscenter Østjylland og det regionale kompetencecenter er placeret. Vi prioriterer tilgængelighed for kunden - derfor vil møder også kunne foregå hos kunden. Du kommer til at arbejde tæt sammen med erhvervskundecheferne, hvor I sammen skaber velfungerende løsninger, gode kundeoplevelser og forretning med substans. Du får ansvaret som formuespecialist i regionen, men bliver en del af et fagligt fællesskab. Du får løbende sparring fra vores erfarne formuerådgivere, det centrale formuecenter i Vrå og øvrige specialister i organisationen. For at klare dig godt i rollen er det her vigtigt for dig at vide Vi forestiller os, at du: har et solidt fagligt fundament inden for pension og formuerådgivning har erfaring med rådgivning af både erhvervs- og privatkunder arbejder struktureret og har styr på opfølgning er initiativrig og god til at skabe relationer. Som person bidrager du konstruktivt til samarbejdet omkring dig. Du deler din viden, bringer din erfaring i spil og er med til at skabe et godt miljø både fagligt og socialt. Du trives i en hverdag med variation og kan bevare overblikket, også når der er travlt. Du bliver motiveret af at understøtte dine kollegaer og være en del af at skabe fælles løsninger. Som lokal sparekasse ser vi det som en fordel, at du har tilknytning til området. Om teamet Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor vi arbejder målrettet med at skabe værdi for vores kunder - særligt inden for pension, opsparing og sociale ydelser. Vi har også fokus på at udvikle kompetencerne hos vores erhvervskundechefer og deres rådgivning. Det gør vi med udgangspunkt i den enkelte og med blik for at løfte både faglighed og formidling. Hos os er trivsel ikke noget, vi taler om - det er noget, vi tager ansvar for i fællesskab. Vi prioriterer balance mellem arbejde og privatliv og har fokus på, at arbejdsglæden er høj. Om sparekassen Sparekassen Danmark er en garantsparekasse. Med vores 400.000 kunder og mere end 1.800 medarbejdere er vi blandt de seks største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 71 adresser i Jylland, på Fyn og i København. Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid. I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder - og til de beslutninger, der bliver truffet. Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér . Mere information Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte: Brian Kristiansen Regionsdirektør Erhverv Tlf.: 96684253 Mobil.: 20537060 brkr@spard.dk Mark Fjelking HR-konsulent Tlf.: 96575390 Mobil.: 23876711 mpf@spard.dk Ansøgning Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega. Ansøgningsfrist: Snarest

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren