Teknisk systemansvarlig for materiel
Slået op 2026-08-06
Teknisk systemansvarlig for materiel Trafikinformation Kundeservice Nabokommunikation Vælg strækning Teknisk systemansvarlig for materiel Teknisk systemansvarlig for materiel Lokaltog er i gang med en spændende udviklingsproces, og til vores compliance afdeling i Tåstrup søger vi en teknisk systemansvarlig for materiel. Om jobbet Som teknisk systemansvarlig for materiel bliver dit primære ansvar, at sikre overensstemmelse mellem den gældende lovgivning og Lokaltogs dokumentationsgrundlag, vores procedurer og instrukser på hele materielområdet. Lokaltog står overfor en række krav, som nødvendiggør en større grad af standardlisering og dokumentation af kvalitetsfremmende tiltag. Vores 5 værksteder, henholdsvis i Hillerød, Lyngby, Hårlev, Holbæk og Nakskov er certificeret jf. Entity in Charge of Maintenance (ECM). Vores sikkerhedsledelsessystem skal vedligeholdes og udvikles og er derfor en primær opgave. Det vil samtidig blive din opgave at udarbejde dokumentation jf. vores CSM-RA proces, da vi har skærpet processen for håndtering af ændringer i forbindelse med sikkerhedskritiske komponenter på vores materiel. Stillingen er uden personaleansvar. Du vil få reference til Stabschefen. Dine opgaver Helt konkret bliver dine opgaver at: sikre efterlevelse af relevante TSI krav og øvrige ECM krav vurdere nye sikkerhedskritiske komponenter opbygge og vedligeholde teknisk dossier og vedligeholdelsesdokumentation for køretøjer sikre ensartet håndtering af teknisk sagsbehandling i henhold til kvalitetsledelses og vedligeholdelsessystem yde teknisk support til værkstederne ifm. fejlfinding og problembehandling støtte med teknisk viden ifm. kontraktforhandlinger og ved vedligeholdelse af eksisterende kontrakter. Profil og faglige kvalifikationer Vi har ikke noget formelt krav til dit uddannelsesniveau. Måske er du oprindeligt uddannet mekaniker og har siden arbejdet med ovenstående arbejdsopgaver i jernbanebranchen? Måske er du diplomingeniør i maskinteknik eller måske har du en overbygning som civilingeniør i mekanik (cand.polyt.)? Vi har dog en forventning om, at du har erfaring fra en lignende stilling. Du kan læse, forstå, omsætte og formidle gældende lovkrav. Vi har en forventning om, at du er rutineret i at læse og forstå engelsk, da en stor del af den gældende lovgivning kommer fra European Union Agency for Railways (ERA). Lokaltog tilbyder Et spændende og ansvarsfuldt job. Du vil blive mødt af loyale og yderst dedikerede kollegaer, der arbejder i samme retning som dig. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med pensions-og sundhedsordning, tandforsikring og med en løn svarende til dine kvalifikationer. Din primære placering vil primært være Tåstrup, men da Lokaltog har aktiviteter over hele Sjælland og Lolland vil der forekomme skiftende arbejdssteder med mødeaktiviteter. Sådan søger du Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Stabs chef Lars Følsgaard på tlf. 5213 3727. Har du lyst til at vide mere om Lokaltog A/S, så besøg vores website www.lokaltog.dk Vi opfordre alle interesserede til at søge uanset religion, køn eller etnisk baggrund. Du søger jobbet ved at sende en motiveret ansøgning og CV. Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger indsendt elektronisk via "SØG"-knappen i stillingsopslaget. Ansøgningsfrist: 26. august 2026. Vi afholder løbende samtaler og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet. 26. august 2026 JobopslagstypeJobopslag til standard ansøgninger Kontaktperson Lars Følsgaard Lars.Foelsgaard@lokaltog.dk 52133727 52133727
