Klinikassistent til Dentalklinikken Ballerup - Dentalklinikken
Slået op 2026-08-07
Klinikassistent til Dentalklinikken Ballerup - Dentalklinikken Skip to content Klinikassistent til Dentalklinikken Ballerup Stilling Klinikassistent Start Hurtigst muligt eller efter aftale Klinik Ballerup Ansøgning 31. august 2026 Klinikassistent til Dentalklinikken Ballerup Bliv en del af et stærkt team med gode rammer og glade patienter Til vores klinik i Ballerup søger vi en klinikassistent til en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med start hurtigst muligt eller efter aftale. Du bliver en del af vores team på i alt 17 medarbejdere: 8 tandlæger, 2 tandplejere, 4 klinikassistenter, 1 sterilassistent, 1 elev og 1 receptionist. Derudover har vi tilknyttet en kirurg og en tandtekniker. Hos os får du en alsidig hverdag med gode rammer, glade patienter og et team, hvor vi hjælper hinanden. Vi har fokus på arbejdsglæde, trivsel, samarbejde og faglig udvikling, og vi holder jævnligt klinik- og behandlermøder. Vi tilbyder desuden frokostordning og sundhedsforsikring. Klinikken ligger i en ældre villa, som er renoveret og udvidet, så vi har en flot klinik med 7 fuldt udstyrede klinikrum, en rummelig steril og gode personalefaciliteter. Der er gode bus- og togforbindelser i nærheden med få minutters gang til nærmeste busstop og ca. 10 minutters gang til Ballerup Station. Klinikken har desuden egne parkeringspladser. Om stillingen Du bliver en vigtig del af hverdagen på klinikken, hvor du arbejder tæt sammen med hele teamet. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte assistance ved behandlinger, klargøring af klinikker, arbejde i sterilisationen og patientkontakt. Afhængigt af dine kompetencer vil der også være mulighed for selvstændige opgaver. Vi søger gerne en klinikassistent med erfaring, men du er også velkommen til at søge, hvis du er nyuddannet. Det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig, tager ansvar og bidrager positivt til fællesskabet på klinikken. Der er gode muligheder for faglig udvikling gennem kurser, efteruddannelse og sparring med dine kolleger både på klinikken og på tværs af vores øvrige klinikker. Vi tilbyder En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med start hurtigst muligt eller efter aftale. En varieret hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver og et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden. En moderne arbejdsplads med 7 fuldt udstyrede klinikrum, scanner, laser, OPG og gode personalefaciliteter. Gode muligheder for faglig udvikling gennem kurser og efteruddannelse. Attraktive ansættelsesvilkår med blandt andet sundhedsforsikring og frokostordning. Om dig Du er uddannet klinikassistent, gerne med erfaring, men nyuddannede er også velkomne til at søge. Du er ansvarsbevidst og har fokus på at give patienterne en tryg og god oplevelse. Du arbejder struktureret og trives i en hverdag med mange forskellige opgaver. Du er en positiv holdspiller, som bidrager til et godt samarbejde og en god stemning på klinikken. Kendskab til Al dente er en fordel, men ikke et krav. Klinikfællesskabet Dentalklinikken Som medarbejder på Dentalklinikken bliver du en del af et større klinikfællesskab med i alt 10 klinikker. Det giver gode muligheder for faglig sparring med klinikassistenter på tværs af klinikkerne samt deltagelse i vores interne kurser fire gange om året sammen med dine kommende kolleger. Ud over vores tandklinikker omfatter Dentalklinikken et servicecenter, administration, dentallaboratorier, kliniske tandteknikere og et dentaldepot. Overalt i organisationen arbejder vi ud fra følgende principper: Vi ønsker at levere det højeste serviceniveau til vores patienter. Vi har et højt fagligt niveau og fuldt udstyrede klinikker med blandt andet scanner og OP-røntgen. Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads med gode ansættelsesvilkår, fokus på trivsel og gode muligheder for faglig udvikling. Ansøgning Send din ansøgning, CV og eventuelle referencer til ledende klinikassistent Halime Polat hurtigst muligt på hpo@dentalklinikken.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på telefon 44 97 33 05. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig! Arbejdstid 37 timer om ugen Start Hurtigst muligt eller efter aftale Ansøgningsfrist 31. august 2026 Samtale Samtaler afholdes løbende. Send din ansøgning til Halime Polat e-mail: hpo@dentalklinikken.dk Spørgsmål Kontakt os på tlf: 44 97 33 05 Adresse Dentalklinikken Ballerup Hold-An Vej 70 2750 Ballerup www.dentalklinikken.dk Kontakt os Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Halime. Halime Polat 44 97 33 05 hpo@dentalklinikken.dk Send din ansøgning Du kan sende din ansøgning og andre relevante dokumenter ved hjælp af formularen nedenfor. Please enable JavaScript in your browser to complete this form. Navn * Email * Adresse Telefon * Upload ansøgning * Drag & Drop Files, Choose Files to Upload You can upload up to 3 files. Tilføj din ansøgning og eventuelle relevante dokumenter her (max 3 filer). Send ansøgning Opdateret d. 7. august 2026 af Optimator Du er her: Dentalklinikken / Ledige stillinger / Klinikassistent til Dentalklinikken Ballerup Din Klinik Genveje Ekspertise Følg os Dentalklinikken Tandlæge- og implantatcenter Dentalklinikken er et samarbejde mellem tandklinikker, der sikrer dig et højt fagligt niveau samtidig med, at vi er blandt de billigste tandlæger i
