Drift tekniker søges til Harlev – Bliv en del af den grønne omstilling
Slået op 2026-08-11 · Ansøgningsfrist 2026-10-06
Vil du have en hverdag med frihed under ansvar og masser af variation? Trives du med at arbejde selvstændigt, samtidig med at du er en del af et stærkt team? Så er det måske dig, vi leder efter. Vi søger 1-2 drift teknikere med ansættelse i Harlev J, som vil være med til at sikre drift, vedligeholdelse og fejlfinding på elmålere og datahjemtagningsudstyr for en af Danmarks største forsyningsselskaber. Om stillingen: Som drift tekniker hos os får du en alsidig hverdag, hvor ingen dage er ens. Du planlægger i høj grad din egen arbejdsdag og får et stort ansvar for dine opgaver, samtidig med at du altid har dygtige kolleger i ryggen. Du bliver en del af et erfarent team med speciale i elmålerteknik, hvor sikkerhed, samarbejde, faglig sparring og høj kvalitet er en naturlig del af hverdagen. Dit primære arbejdsområde bliver Aarhus og Djursland, hvor du kommer til at arbejde hos både private kunder og virksomheder. Her bliver du virksomhedens ansigt udadtil og får en vigtig rolle i dialogen med kunderne. Du refererer til teamlederen og bliver en del af et velfungerende team bestående af 5 drift teknikere og 1 projektleder, hvor I sammen sikrer en professionel, sikker og effektiv opgaveløsning. Dine arbejdsopgaver vil primært være: Fejlfinding på EMC-støj i lavspændingsnet. Service, installation og idriftsættelse af datakoncentratorer i transformerstationer. Service, udskiftning og opsætning af elmålere hos både private og erhvervskunder. Dokumentation af udførte opgaver og registrering i vores digitale systemer. Om dig: Du er uddannet elektriker og derudover er det en klar fordel, hvis du i dag arbejder inden for el- og kablingsområdet. Du trives godt i en selvstændig hverdag, hvor du træffer fordelagtige og effektive beslutninger på egen hånd. Du har kendskab til elinstallation og servicearbejder inden for området, og du har styr på fejlfinding og fejlretning. Som person er du positiv, har gå-på-mod, kan tænke kreativt og selvstændigt. Du er glad for at arbejde med dine hænder, er mødestabil og kan arbejde ude som inde. Du har gode sociale egenskaber og kan skabe tillid hos vores kunder og samarbejdspartnere. Vi tilbyder: Et spændende job med muligheder for faglig udvikling, frihed under ansvar samt gode rammer og arbejdsvilkår. Hos os er der højt til loftet og et stærkt sammenhold både i vores egen afdeling og også på tværs af de afdelinger, som vi samarbejder med. Derudover tilbyder vi en lønpakke, der afspejler dine kvalifikationer, El- firmabil inkl. 1.000km reglen samt en attraktiv sundhedssikring. Du tilknyttes vores kontor i Harlev. Du vil typisk køre direkte hjemmefra og ud til første kunde. Du vil få udleveret firmabil, og stillingen kræver derfor kørekort til kategori B. Yderligere oplysninger om Eltel kan findes på vores hjemmeside www.eltelnetworks.com – og du er også meget velkommen til at skrive til afdelingschef Morten Skafte på morten.skafte@eltelnetworks.com eller ringe til ham på tlf. nr. 52147417. Vi behøver ikke engang en ansøgning… Til gengæld vil vi rigtig gerne se dit CV. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale. Alle henvendelser behandles fortroligt. Vi glæder os til at høre fra dig!
