Vi søger en engageret lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til Afdeling for Hjertesygdomme, Herlev Hospital
Slået op 2026-08-11 · Ansøgningsfrist 2026-08-24
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter med hjertesygdomme – og samtidig blive en del af et stærkt, fagligt og socialt fællesskab? Så har vi en spændende stilling i vores gruppe af sundhedsadministrative medarbejdere, hvor du kan få mulighed for at arbejde med alle former for ambulatorieopgaver og eventuelt også sengeafsnitsopgaver. Om stillingen Vi tilbyder en stilling med forskellige kombinationer af ambulatorieopgaver: Koordinering af patientforløb, kontakt med patienter og pårørende, booking og dokumentation samt dit eget ansvarsområde inden for et af vores subspecialer. Afløser eller faste dage på vores sengeafsnit. Hvad kan du glæde dig til: En arbejdsplads hvor humor, godt kollegaskab og professionalisme er i højsædet En ambitiøs og velfungerende sekretærgruppe med 10 kolleger, der gør sig umage for at skabe de bedste patientforløb. En arbejdsplads med høj faglighed og stor respekt for din rolle. Et tværfagligt samarbejde med dygtige læger og sygeplejersker. Mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet i hverdagen. Et grundigt onboardingforløb, så du føler dig godt klædt på fra start. Løbende kompetenceudvikling, f.eks. via sundhedskommunom-moduler. Mulighed for specialopgaver med fordybelse og ejerskabsfornemmelse Hvem er du? Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator eller på vej til det. Du har erfaring med ambulatorieopgaver samt Sundhedsplatformen, har du erfaring inden for hjertesygdomme er det en fordel. Du er struktureret, selvstændig og god til at bevare overblikket – også når det går stærkt. Du er en holdspiller, der bidrager til det gode arbejdsmiljø med godt humør og faglig stolthed. Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt. Tiltrædelse efter aftale - vi venter gerne på den rette. Din arbejdstid vil primært være i dagvagt. Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer og sundhedsadministrativt personale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal. Klar til at blive en del af vores team? Send din ansøgning og CV – vi glæder os til at høre fra dig! Ansøgningsfrist: tirsdag d. 25. august 2026 Samtaler kan forventes at afholdes løbende. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte: Sundhedsadministrativ leder Charlotte Lind Jørgensen, tlf.: 3868 4052. Om afdelingen Vi har mange korte patientforløb i Afdeling for Hjertesygdomme og det stiller krav til både faglighed og kommunikation. Vores kerneværdi er, at patienterne er de vigtigste personer i vores afdeling, og at de ikke er besværlige eller forstyrrende, men grunden til, at vi er her. Vi ønsker, at afdelingen er kendt for at være åben og samarbejdsvillig, og du skal være ambassadør herfor ved at vægte samarbejde højt - både internt og eksternt. Du kan se mere om Afdeling for Hjertesygdomme og Herlev Hospital på www.herlevhospital.dk. Herlev og Gentofte Hospital har ambitionen ”Godt behandlet” som ved konkrete handlinger skal gøre en forskel for både for patienter, pårørende og personale og derved give personalet en stolthed i det daglige arbejde. Du kan læse mere om dette på hospitalets
