Rådgiver til Specialteamet i Myndighed - Børn og Unge i Holbæk Kommune
Slået op 2026-08-11 · Ansøgningsfrist 2026-08-24
Vil du være med til at skabe de bedste betingelser for børn og unge med særlige behov og blive en del af et varmt, fagligt stærkt og engageret fællesskab? Holbæk Kommune styrker myndighedsområdet og søger en rådgiver til Specialteamet, hvor du får en central rolle i at sikre trivsel, udvikling og sammenhæng for børn og unge med funktionsnedsættelser, sygdom eller komplekse støttebehov. Om Specialteamet Specialteamet arbejder med børn og unge, der har betydelige funktionsnedsættelser, alvorlig sygdom eller komplekse støttebehov. Teamet håndterer både kompenserende ydelser, forebyggende indsatser og længerevarende støtteforløb og samarbejder tæt med PPR, Familiehuset, skoler og dagtilbud samt sundhedsområdet og kommunens øvrige myndighedsafdelinger I teamet har vi administrative medarbejdere som understøtter sagsbehandlingen og blandt andet håndterer beregning af tabt arbejdsfortjeneste og kompensationsydelse. Du sidder som rådgiver altså primært med kontakten til borgerne, de socialfaglige vurderinger og den generelle sagsbehandling. I efteråret 2026 indleder vi et toårigt samarbejde med Social- og Boligstyrelsens Task Force, med særligt fokus på specialteamet, med hvor alle i myndighed kommer til at spille en central rolle i den videre udvikling. Specialteamet består af en teamleder, en faglig konsulent, 16 dygtige rådgivere og 2 administrative. Dine arbejdsopgaver består af myndighedssagsbehandling efter barnets lov, herunder at: behandle ansøgninger om kompensationsydelse, tabt arbejdsfortjeneste, støttende indsatser og aflastning/afløsning udarbejde afdækninger, børnefaglige undersøgelser, afgørelser og planer sikre systematisk og lovmedholdelig dokumentation inddrage børn, unge, familier og netværk aktivt i løsninger samarbejde tværfagligt med PPR, dagtilbud, skoler, familiebehandlere og andre fagpersoner deltage i møder, netværksprocesser og koordinere komplekse forløb arbejde løsningsorienteret og bidrage til faglig udvikling i teamet. Vi tilbyder Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og arbejder med mening. Vi tilbyder blandt andet: Et stærkt team med humor, engagement og høj faglighed Grundig introduktion og fast sparring Supervision og adgang til konsulenter og jurister Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde under hensyn til driften Faglig udvikling og efteruddannelse bl.a. inden for ICS og LØFT Gratis parkering og god adgang til offentlig transport En arbejdsplads, hvor du gør en mærkbar forskel for familier i Holbæk Kommune. Hvem er du? Vi forestiller os, at du: er uddannet socialrådgiver/socialformidler har erfaring med – eller stor lyst til – arbejdet med børn med særlige behov, herunder at arbejde med familier med handicappede og alvorligt syge børn er god til at skabe relationer og tryghed i komplekse forløb arbejder systematisk og har blik for retssikkerhed er tydelig i kommunikation både mundtligt og skriftligt er en holdspiller, der bidrager positivt til fællesskab og arbejdsmiljø Har du spørgsmål? Er du meget velkommen til at kontakte leder af Specialteamet, Nanna Fyhr på 7236 7515. Praktisk information om ansættelsesproces og vilkår Stillingerne er på 37 timer ugentligt Ansøgningsfrist: 24. august 2026 Ansættelsessamtaler: 26. august 2026 Forventet opstart: 1. oktober 2026 eller snarest muligt Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst Der indhentes børne- og privat straffeattest ved ansættelse Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt. I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering. Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på. Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
