Pædagog eller Ergoterapeut til Danahus, De Specialiserede Støtte- og Aflastningstilbud
Slået op 2026-08-11 · Ansøgningsfrist 2026-08-24
Vil du være med til at skabe tryghed, trivsel og udvikling? På Danahus arbejder vi hver dag for at skabe meningsfulde og udviklende rammer for børn og unge med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Vi søger nu en engageret pædagog eller ergoterapeut, som ønsker at blive en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor samarbejde, omsorg og udvikling er grundlæggende værdier. Vi søger en pædagog eller ergoterapeut til Danahus. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men et andet timetal kan aftales efter ønske. Danahus er en del af De Specialiserede Støtte- og Aflastningstilbud sammen med Horisonten og Nøddehuset. Organisatorisk hører De Specialiserede Støtte- og Aflastningstilbud under Center for Dag- og Døgntilbud i Job og Social. Danahus er et aflastnings- og døgntilbud for børn og unge op til og med 17 år. Danahus har 14 aflastningspladser fordelt på to afdelinger samt en døgnafdeling med seks pladser. Målgruppen på Danahus er børn og unge med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Børnenes diagnoser og funktionsniveau varierer betydeligt, og derfor tager vi altid udgangspunkt i det enkelte barns behov og ressourcer. I vores aflastning er der tilknyttet ca. 50 børn og unge, som hver især er tildelt mellem 40 og 180 døgn om året. Der kan være op til 14 børn og unge i huset samtidig, fordelt på to afdelinger. Det betyder, at det sjældent er den samme gruppe børn, der er hos os to dage i træk, hvilket stiller krav til medarbejdernes omstillingsparathed. Dine opgaver vil blandt andet være at vedligeholde og udvikle børnenes kompetencer og ressourcer indgå i kontaktteams deltage i personalemøder og supervision deltage i status-, netværks- og trivselsmøder varetage personlig pleje og omsorg planlægge og gennemføre aktiviteter både inde og uden for huset Vi forventer, at du har erfaring med målgruppen har kendskab til forskellige kommunikationsformer som Tegn-til-Tale, Boardmaker, PODD eller lignende kan formulere dig skriftligt og udarbejde statusrapporter og SMART-mål har høj faglighed er fortrolig med IT har handicapforståelse og forståelse for forældrenes situation har viden om ICDP og Low Arousal eller ønsker at tilegne dig denne viden Vi forventer også, at du er fleksibel og kan samarbejde med kolleger, forældre og samarbejdspartnere kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger med respekt for fælles aftaler evner at etablere gode relationer til børn og unge er indstillet på at deltage i supervision er omsorgsfuld, nærværende og anerkendende kan arbejde målrettet og struktureret i en hverdag præget af omskiftelighed er god til at skabe forudsigelighed og tryghed for børn og unge Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads i udvikling, hvor du har mulighed for at præge hverdagen og det pædagogiske arbejde engagerede kolleger, der brænder for kerneopgaven brug af ICDP som et pædagogisk redskab i praksis et hus, hvor dagene aldrig er ens samarbejde på tværs af De Specialiserede Støtte- og Aflastningstilbud faglig sparring og supervision mulighed for kompetenceudvikling et stærkt kollegialt fællesskab Løn og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Ønsker du nærmere oplysninger om Danahus og stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Rikke Aggerholm på telefon 31 99 36 96 på hverdage mellem kl. 8.00 og 10.00. Arbejdstiden er dag- og aftenvagter samt arbejde hver anden weekend (enten som almindelige vagter både lørdag og søndag eller som en vagt på 14-16 timer enten lørdag eller søndag). Der kan indgås lokalaftale om nedsat hviletid til 8 timer og daglig arbejdstid på mellem 5 og 16 timer. Ansøgningsfristen er den 24.08.2026. Der forventes afholdt samtaler den 27.08.2026. Forud for endelig ansættelse indhentes straffeattest, børneattest samt reference. Send ansøgning Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang. Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap. Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
