Serviceassistent til køkkenet på Hjortholm

Hjortholm S/I · 4250 Fuglebjerg

Slået op 2026-08-10 · Ansøgningsfrist 2026-09-01

Trives du med praktisk arbejde, der får et køkken til at fungere? Har du blik for, hvad der skal gøres, og tager du selv initiativ, når du ser et behov? Har du lyst til at skabe orden, understøtte produktionen og servicere dem, der hver dag laver nærende og velsmagende mad? Så er det måske dig, vi søger. Arbejdstider Stillingen er 20 timer/ugentlig fordelt på tre hverdage, gerne mandag, onsdag og fredag. Arbejdstiden vil ligge fra morgenstunden til eftermiddag, dog vil der være enkelte arrangementer i løbet af året, som kan ligge fx om aftenen. Om Hjortholm Hjortholm er et børne- og ungehjem for ca. 40 anbragte børn. Vi har også en skole med både børn, der bor på Hjortholm, og dagelever, som bor uden for Hjortholm. Vi er omkring 100 medarbejdere fordelt på bogrupperne, skolen, administrationen og driftsafdelingen. En hjørnesten i vores arbejde er Det Hele Hjortholm, hvor vi alle arbejder målrettet på at skabe inkluderende og udviklende miljøer, hvor børn og unge kan trives og udvikle sig. Vi søger nu en engageret og initiativtagende serviceassistent, der vil være en vigtig del af det dygtige køkkenteam. Relevante hygiejne- og rengøringskurser er en fordel. Opgaver Som serviceassistent får du en alsidig hverdag med mange praktiske opgaver, der er afgørende for, at køkkenet fungerer godt, og at maden kan blive produceret og serveret. Dine opgaver vil blandt andet være: Rengøring og vedligeholdelse af køkkenområdet i overensstemmelse med gældende hygiejnestandarder Løbende opvask i industriopvaskemaskine Klargøring af service til mødeforplejning Praktisk hjælp med at dække op og rydde af i Festsalen ved det daglige varme måltid Praktisk hjælp ved vareleverancer At træde til ved snitte- og hakkeopgaver Ved behov at indgå i frokostudleveringen til børn og medarbejdere At bidrage aktivt til et positivt og velfungerende miljø i køkkenet Opgaverne varierer, og der er plads til at tage fat dér, hvor behovet opstår. Din rolle i køkkenet Som Serviceassistent får du en central rolle i den praktiske drift af køkkenet. Du er med til at skabe de rammer, der gør det muligt for ernæringsassistenterne at koncentrere sig om det fødevarerelaterede arbejde og produktionen af maden. Du vil have ansvaret for korrekt rengøring. Du skal derfor kunne lide de praktiske opgaver og have lyst til at være den, der får tingene til at fungere. Du holder øje med køkkenets hverdag, ser hvad der mangler, og tager selv fat. Du venter ikke på at få besked om, hvad du skal gøre. Du ser behovet og handler på det. Det kan være opvask, oprydning, klargøring, vareleverancer, opgaver omkring serveringen eller praktisk hjælp til produktionen. Når der opstår en flaskehals, hjælper du med at løse den. Ansættelse Ansættelse efter gældende vilkår med tiltrædelse hurtigst muligt. Ved spørgsmål til stillingen kan ernæringsassistent Karina Hansen kontaktes i dagstiden på telefon 55 44 05 51. Send din ansøgning snarest til kontakt@hjortholm.nu. Samtaler vil afholdes løbende og stillingen besættes ved rette kandidat.