Internal Sales Engineer til metrologi
Slået op 2026-06-25
Talentech - Internal Sales Engineer til metrologi Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × Kyocera Unimerco producerer og sælger skærende værktøjer og måleværktøjer til træ-, metal- og fødevareindustrien. Vores kvalitetsprodukter og rådgivning optimerer kundernes produktion og reducerer dermed deres omkostninger. Vi er del af den japanske Kyocera koncern med ca. 300 selskaber og 80.000 medarbejdere. I Kyocera Unimerco er ca. 660 medarbejdere i Europa og USA, og vi arbejder som ét godt hold med plads til individualister. Dygtige, interesserede, ansvarlige og humørfyldte medarbejdere er det vigtigste for vores fortsatte fremgang og trivsel. Vil du være med? Internal Sales Engineer til metrologi Har du en god teknisk forståelse og lyst til at bruge din viden i dialog med kunder? Du hjælper kunderne med at finde de rigtige løsninger inden for måle- og kontrolværktøj. Har du en god teknisk forståelse og lyst til at bruge din viden i dialog med kunder? Som Internal Sales Engineer hos KYOCERA UNIMERCO hjælper du kunderne med at finde de rigtige løsninger inden for måle- og kontrolværktøj og får en vigtig rolle i at sikre, at kundesagerne kommer godt fra start til slut. Du bliver en del af Customer Excellence i Sunds og får her 13 dygtige kollegaer. Customer Excellence er godt i gang med at samle kræfterne på tværs af områderne træ, metal, FPG (food, plastic, graphics) og metrologi, så kunderne får en ensartet, hurtig og professionel oplevelse. Din rolle bliver forankret i metrologi, men du får et tæt samarbejde med kollegaer fra de øvrige områder. Du kommer desuden ind på et godt tidspunkt, hvor retningen er sat, men hvor der stadig er rig mulighed for at tage ejerskab og præge måden, teamet arbejder på. Kundens administrative sparringspartner Som Internal Sales Engineer bliver du den administrative sparringspartner, der hjælper kunderne med at finde den rigtige løsning inden for geometrisk måle- og kontrolværktøj. Rollen består både af teknisk afklaring, ordrehåndtering og kundeservice. Du bruger din faglighed til at stille de rigtige spørgsmål, afklare behovet og omsætte tekniske detaljer til klare anbefalinger. Samtidig sikrer du en professionel og imødekommende kundeoplevelse gennem hele processen - fra første dialog og tilbud til ordre, levering og opfølgning. Opgaverne varetages i samarbejde med de eksterne sælgere og tekniske specialister, og ved de mere komplekse tekniske sager har du altid en sparringspartner. Du kommer blandt andet til at: Afklare kundens behov, anvendelse og krav til dokumentation Kvalitetssikre teknisk dokumentation, tilbud og ordregrundlag til kunden Have dialog med leverandører om priser, leveringstider og tekniske afklaringer Koordinere kundesager med kollegaer og øvrige afdelinger Administrere ordrer, dokumentation og løbende opfølgning på kundesager Administrere serviceordrer og serviceaftaler med kunden Bidrage til bedre processer, standarder og arbejdsgange Rollen refererer til Head of Customer Excellence, og du kommer desuden til at arbejde sammen med Customer Support, Application Support og kollegaer i Produktion og Supply Chain. Du ved, hvordan man omsætter kundens behov til tekniske løsninger Du har en solid teknisk forståelse og lyst til at bruge den i dialog med kunder. Måske har du allerede arbejdet som intern teknisk sælger eller tekniker - eller i en anden rolle, hvor metrologi, måleudstyr, dokumentation og kvalitet har været en del af dit arbejde. Det vigtigste er, at du kan omsætte kundens behov til konkrete løsninger og forklare tekniske emner, så både kunder og kollegaer kan handle på dem. Leverandørkontakten kræver, at du taler og skriver engelsk på et godt niveau, og du har desuden en god systemforståelse. Som person arbejder du struktureret, dokumenterer dine løsninger og følger op, også når sagen går på tværs af flere afdelinger. Du tager ansvar for kvaliteten og har blik for, hvad der skaber værdi for kunden. Du trives også med den administrative del, der følger med, når løsninger bliver til ordrer, og du skal sikre levering til tiden. Det gode arbejdsliv Hos KYOCERA UNIMERCO tror vi på, at et godt arbejdsliv er en vigtig del af en god tilværelse. Derfor gør vi noget ud af både rammerne, fællesskabet og hverdagen. Vi serverer sunde måltider i medarbejderrestauranten, og vi har fitnessrum, ugentlige holdtræninger, fysioterapeut, en aktiv personaleforening, overskudsdeling og meget mere. Efter arbejde kan du møde dine kollegaer i en af de mange medarbejderdrevne klubber og dyrke interesser som cykling, padel, jagt, golf, E-sport og meget mere. Men de gode rammer betyder først for alvor noget, når du deler dem med dygtige kollegaer og ledere, som ser dig, støtter dig og forventer noget af dig. I Sunds sidder vi i et stort, åbent kontorfællesskab, som bliver kaldt ’Den overdækkede landsby’. Tanken er, at når folk kender hinanden og ved, hvad der sker i huset, bliver beslutningerne bedre og samarbejdet lettere. Her er der ikke langt fra spørgsmål til svar, eller fra direktør til drift. Lyder det som noget for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Rekrutteringen foregår i samarbejde med PRO&CO. Send dit CV og et par linjer om, hvorfor stillingen har fanget din interesse, via dette link. Samtaler afholdes løbende, så send gerne dit CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kristian Reinevald hos PRO&CO på tlf. +45 31 45 12 40. Vi glæder os til at høre fra dig. Position title Internal Sales Engineer til metrologi Workplace list Sunds, DK Apply for the position Due date: Start date: Start hurtigst muligt Contact
