Værktøjstekniker til overfladebehandling af skærende værktøjer

Kyocera Unimerco A/S · 7451 Herning

Slået op 2026-06-16

Talentech - Værktøjstekniker til overfladebehandling af skærende værktøjer Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × Kyocera Unimerco producerer og sælger skærende værktøjer og måleværktøjer til træ-, metal- og fødevareindustrien. Vores kvalitetsprodukter og rådgivning optimerer kundernes produktion og reducerer dermed deres omkostninger. Vi er del af den japanske Kyocera koncern med ca. 300 selskaber og 80.000 medarbejdere. I Kyocera Unimerco er ca. 660 medarbejdere i Europa og USA, og vi arbejder som ét godt hold med plads til individualister. Dygtige, interesserede, ansvarlige og humørfyldte medarbejdere er det vigtigste for vores fortsatte fremgang og trivsel. Vil du være med? Værktøjstekniker til overfladebehandling af skærende værktøjer Er du kvalitetsbevidst og motiveres du af at arbejde med teknik og præcision? Vi søger en værktøjstekniker til en alsidig stilling med ansvar for klargøring af værktøjer, maskinbetjening og kvalitetskontrol. Du får en grundig oplæring i et dygtigt team, hvor samarbejde og høj kvalitet går hånd i hånd. Dit nye team Du bliver en vigtig del af vores dygtige Tribologi afdeling, hvor emner og værktøj bliver overfladebehandlet via PVD coating (Physical Vapor Deposition). Coating processerne foregår i højteknologiske maskinanlæg. Sammen med dine kolleger sikrer du, at værktøjerne behandles korrekt fra modtagelse til færdig levering. Arbejdet kræver omhyggelighed, struktur og teknisk forståelse, da værktøjerne håndteres gennem en række af manuelle og automatiserede processer. Derfor er sans for systematik, præcision og kvalitet afgørende. Samtidig får du en varieret hverdag, hvor du veksler mellem faste arbejdsopgaver og opgaver med skiftende prioriteringer. Her er det vigtigt, at du kan bevare overblikket og arbejde struktureret, også når tempoet varierer. Dine arbejdsopgaver Du får en grundig oplæring og bliver introduceret til dine opgaver i et miljø med faste rammer og tydelige arbejdsgange. Dine opgaver vil bl.a. være: Varemodtagelse, registrering og dokumentation i produktionssystemer. Diverse forberedende processer som foregår i forskellige maskiner og udstyr. Klargøring og håndtering af vaske- og rengøringsanlæg. Fiksturering og klargøring af emner og værktøjer til PVD-coating. Omstilling og klargøring af coating anlæg. Betjening og overvågning af coating anlæg. Klargøring og håndtering af poleringsanlæg. Kvalitetskontrol. Pakning af emner og værktøjer. Løbende maskinvedligehold. Du får ansvar for dine egne opgaver, men arbejder tæt sammen med dine kolleger, hvor sparring og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Dine kvalifikationer Der kan være flere indgangsvinkler til stillingen. Vi forestiller os, at du enten har en teknisk baggrund som f.eks. Værktøjstekniker eller Industritekniker, eller en praktisk baggrund fra produktion, lager eller lignende kombineret med interesse for tekniske opgaver og kvalitetsarbejde. Det vil være en fordel, hvis du har en god generel teknisk forståelse, da du bliver involveret i både maskinbetjening og forebyggende vedligehold af produktionsudstyret. Det vigtigste er, at du arbejder struktureret og omhyggeligt, og ser værdien i at følge de faste procedurer, da det er afgørende for kvaliteten af vores produkter. Vi forventer desuden, at du: Arbejder systematisk med fokus på kvalitet og detaljer Bevarer overblikket og arbejder roligt, når der opstår ændringer eller tidspres Er fleksibel og hjælpsom og trives i et miljø med skiftende prioriteringer Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til teamet Kan begå dig på engelsk, som er vores koncernsprog. Arbejdstid Stillingen er fuldtid. Arbejdstiden er som udgangspunkt mandag til torsdag kl. 08.30-17.00 og fredag kl. 08.30-16.00. For at skabe fleksibilitet i hverdagen, er der mulighed for at afslutte arbejdsdagen kl. 16.45 på tre af ugens øvrige arbejdsdage efter nærmere aftale. Bliv en del af et stærkt fællesskab Hos os bliver du en del af et ambitiøst og engageret fællesskab, hvor vi arbejder målrettet for at skabe stærke resultater - med respekt for hinanden, for samfundet omkring os og for et sundt arbejdsliv. Vi tror på, at trivsel og arbejdsglæde er en forudsætning for at lykkes. Vi tilbyder sunde måltider i vores medarbejderrestaurant, overskudsdeling, fitnessfaciliteter, ugentlige holdtræninger, fysioterapeut og meget mere. Men for os handler et godt arbejdsliv først og fremmest om mennesker. Du møder dygtige, engagerede og forskellige kolleger og ledere, som ser dig, støtter dig og stiller krav - i et samarbejde, hvor du motiveres og udvikler dig. Uden for arbejdstiden har du mulighed for at engagere dig i en af vores mange medarbejderklubber og dyrke fælles interesser som cykling, padeltennis, jagt, golf, E-sport og meget mere. Om os Du bliver en del af en international koncern med rødder tilbage til 1964. Siden 2011 har vi været en del af det globale Kyocera-koncern, som i dag beskæftiger mere end 80.000 medarbejdere på verdensplan på tværs af en bred vifte af forretningsområder. Hos Kyocera Unimerco udvikler, producerer, genopsliber og sælger vi nogle af verdens mest avancerede og specialdesignede værktøjsløsninger til træ- og metalindustrien globalt. Vi er cirka 660 medarbejdere fordelt på 14 selskaber i Danmark og internationalt. Omkring halvdelen arbejder på vores hovedkontor i Sunds ved Herning. Vil du vide mere? Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Manager Michael Haahr eller HR Business Partner Tina Lilleøre på tlf. 97 14 14 11. Vær opmærksom på, at vi ikke har ansøgningsfrist på stillingen. Vi behandler de indkomne ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit cv. Position title Værktøjstekniker til overfladebehandling af skærende værktøjer Workplace list Sunds, DK Apply for the position Due date: Start date: Start hurtigst muligt Contact

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren