Koordinator til produktionsforberedelse - Afinitas Brønderslev

MatchMind A/S · 9700 Brønderslev

Slået op 2026-08-12 · Ansøgningsfrist 2026-10-07

Har du teknisk forståelse, arbejder du struktureret, og motiveres du af at skabe overblik og sikre et effektivt produktionsflow? Hos Afinitas søger vi en koordinator, der bliver en vigtig del af arbejdet med at forberede produktionen. Din primære opgave bliver at oprette og vedligeholde rutegange i virksomhedens ERP-system, så hvert emne bliver sendt gennem de rigtige processer og bearbejdet på de rigtige maskiner. Du bliver bindeleddet mellem teknisk afdeling, planlægningen og produktionen. Derfor får du en hverdag med stor kontaktflade, hvor du både arbejder med systemer og har en tæt dialog med kollegerne på fabrikken. Det er ikke afgørende, at du kender produkterne eller har arbejdet med netop denne type produktion tidligere. Afinitas sørger for en grundig oplæring i både produkter, arbejdsgange og systemer. Til gengæld forventer de, at du har teknisk forståelse, er nysgerrig og trives med at arbejde struktureret. Dine opgaver En stor del af din hverdag vil være at opbygge og vedligeholde produktionsgrundlaget i ERP-systemet. Det indebærer blandt andet at oprette rutegange og sikre, at de enkelte emner bliver planlagt med de rigtige operationer og den korrekte rækkefølge gennem produktionen. Du kommer bl.a. til at arbejde med: Oprettelse og vedligeholdelse af rutegange og produktionsordrer. Fastlæggelse af produktionsflow for nye og eksisterende emner. Samarbejde med teknisk afdeling om tegninger og produktionsdata. Dialog med produktionen om arbejdsgange og løbende forbedringer. Samarbejde med planlægningen om produktionsflow og prioriteringer. Sikring af, at tegninger og teknisk dokumentation er opdateret og tilgængelige. Udarbejdelse af produktionsgrundlag til underleverandører. Arbejde med tekniske tegninger i SolidWorks – primært visning og forståelse, ikke konstruktion. Hvem er du? Vi leder ikke efter en bestemt uddannelse. Vi leder efter en person, som har lyst til at skabe struktur og sikre, at produktionen har det rigtige grundlag at arbejde ud fra. Du har sandsynligvis erfaring fra en produktionsvirksomhed og kan nikke genkendende til flere af nedenstående: Du har en god teknisk forståelse og kan læse tekniske tegninger. Du har en stærk IT- og systemforståelse og arbejder sikkert i ERP-systemer. Du har blik for sammenhænge og forstår, hvordan et produktionsflow hænger sammen. Du arbejder systematisk og har sans for detaljer. Du trives med at samarbejde med både teknikere, planlæggere og medarbejdere i produktionen. Du er nysgerrig og har lyst til at lære nye produkter, processer og arbejdsgange. Din baggrund kan være mange forskellige. Måske arbejder du allerede med produktionsforberedelse, planlægning eller teknisk koordinering. Du kan også komme fra en anden produktionsnær rolle, hvor du har opbygget en god teknisk og systemmæssig forståelse. Derfor skal du vælge Afinitas Afinitas udvikler og producerer specialiserede løsninger til betonindustrien og er en del af en international koncern med kunder over hele verden. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor samarbejde, kvalitet og udvikling går hånd i hånd. Her får du en central rolle i den daglige drift og mulighed for at præge de arbejdsgange, der skaber et effektivt produktionsflow. Du tilbydes blandt andet: En spændende stilling med stor indflydelse på den daglige produktion. Grundig oplæring i produkter, systemer og arbejdsgange. Gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Frihed under ansvar og korte beslutningsveje. Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kolleger. Interesseret? Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi holder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Heslop på tlf. 30214511 - eller på mail. ahc@matchmind.dk. Klik på "Send ansøgning" til højre, hvis du ønsker at komme i betragtning til dette job. Når du klikker på linket føres du automatisk over i MatchMinds system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades. Vi får automatisk besked, når materialet er uploadet. Det er vigtigt, at du følger denne fremgangsmåde, idet vi på denne måde kan tilbyde en langt bedre sikkerhed og dermed højere beskyttelse af dine personoplysninger, end hvis du eksempelvis sender dokumenterne i en usikret e-mail. Vi har ligeledes brug for dit samtykke til bl.a. at dele dine oplysninger med den virksomhed, vi rekrutterer på vegne af, og dette kan vi sikre ved, at du benytter ovennævnte fremgangsmåde. Afinitas A/S udvikler, producerer og markedsfører maskiner og anlæg til betonvareindustrien og er en af verdens førende inden for området. De er en international virksomhed med et Worldwide forhandlernet, og eksportandelen udgør mere end 95%. Afinitas har udvikling og produktion i USA, Tyskland og i Brønderslev i Danmark. Afinitas (afinitas.com) er en del af Barry Wehmiller (barrywehmiller.com) koncernen med ca. 12.000 ansatte. Inden for betonrørsmaskiner, som udvikles af Afinitas A/S, Inc., og GMBH, er der ca. 325 medarbejdere, heraf ca. 80 i Danmark. Afinitas A/S har mere end 100 års historie i Brønderslev og var tidligere kendt som Pedershaab Maskinfabrik. Se mere på

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren