Ergoterapeuter til Rehabiliteringscenter i Rudersdal

Rudersdal Kommune · 2850 Nærum

Slået op 2026-08-12 · Ansøgningsfrist 2026-09-07

På Døgnrehabilitering i Rudersdal leder vi efter 2 nye kollegaer, der har lyst til at blive en del af et sted, med faglig nysgerrighed, stærkt borgerblik og hvor vi spiller hinanden gode. Vi er optaget af at skabe helhedsorienterede forløb, hvor borgerens mål og hverdag er i centrum. Her får du mulighed for at bringe hele din ergoterapeutiske værktøjskasse i spil – sammen med et stærkt tværfagligt team. Om jobbet Som ergoterapeut på døgnrehabilitering arbejder du med rehabilitering og genoptræning af borgere inde for både det neurologiske og geriatriske område primært efter Sundhedsloven §140 samt Ældreloven og Serviceloven §86.1. Vi er en fagligt stærk gruppe med en bred kompetence profil. Vi ønsker at styrke vores faglige kompetencer med to ergoterapeuter: én med interesse og erfaring inden for neurologisk rehabilitering og én med interesse og erfaring inden for geriatri. Ergoterapeuternes indsats er en vigtig del af det tværfaglige samarbejde da det bl.a. er vurdering af borgerens aktivitetsproblemer, der sætter retningen for målsætningen i deres videre forløb. Vi arbejder altid med udgangspunkt i borgerens egne mål og livssituation – og med rehabiliteringsbegrebet som omdrejningspunkt. Vores mål er at tilbyde en helhedsorienteret og meningsfuld indsats sammen med borgeren. Din profil Har en stærk faglighed og erfaring med at bruge dine ergoterapeutiske redskaber i praksis Arbejder målrettet og har interesse for komplekse, neurologiske og/eller geriatriske forløb Er nysgerrig – både på dit eget fag og på samarbejdet med andre faggrupper Brænder for at arbejde aktivitetsbaseret med borgerens mål som omdrejningspunkt Har kendskab til Powerful Practice (OTIPM, TMO og motoriske-, processuelle- og sociale interaktionsfærdigheder) Har erfaring indenfor dysfagi Har erfaring med hjælpemidler og gode IT-kompetencer – gerne FSIII og KMD Nexus Er tydelig og præcis, når du dokumenterer – både skriftligt og mundtligt Derfor skal du vælge os Vi er i træningsteamet tilknyttet døgnpladserne 19 engagerede terapeuter, der spænder bredt i alder, erfaring og faglige kompetencer – og det er netop det, der gør vores samarbejde så godt. Vi bruger hinandens styrker og lærer af hinanden. På Rehabiliteringscenteret lægger vi stor vægt på at udfolde de faglige ambitioner og vores viden indenfor både neurologi og geriatri. I juni 2026 blev døgnrehabiliteringspladserne i Rudersdal Kommune fusioneret, og der er nuværende et stort fokus på implementering af fælles arbejdsgange og praksis. Dette sammen med det ambulante- og hjemmetræningsteam, som også er en del af huset, og som vi har et tæt samarbejde med i hverdagen. Hos os er der højt til loftet, en uformel tone og plads til både faglig fordybelse og gode grin. Og ja, vi sætter pris på kage og gode kollegiale fællesskaber, der giver plads og hjælper hinanden. Dine fremtidige kollegaer er dygtige, engagerede og hjælpsomme og man bliver hos os en del af en stor og imødekommende terapeutgruppe.. Om Rehabiliteringscenteret Vi er en del af Center for Sundhed og Træning i Rudersdal kommune og er pt. en ud af tre matrikler. Rehabiliteringscenteret rummer 42 døgnrehabiliteringspladser og derudover et produktionskøkken, en serviceafdeling og en ambulant og hjemmetræningsafdeling. Vi er d. 1. juni 2026 blevet samlet i ét Rehabiliteringscenter i nyrenoverede rammer i Nærum med 42 døgnpladser, hvor både de neurologiske og geriatriske rehabiliteringsforløb er samlet. Det betyder endnu stærkere faglige fællesskaber. Vi har god offentlige transport med motorvej bus fra København næsten lige til døren, og kommer du i bil, er der gratis p-pladser. Om Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER Ansættelsesvilkår Stillingerne er 2 faste stillinger på 35-37 timer om ugen med start gerne d. 1. november 2026 eller før hvis muligt. Arbejdstiderne er primært hverdage, mellem kl. 7:30 til 17:00 samt lørdagsvagt ca. hver 6. uge. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes reference og straffeattest. Stillingen er omfattet af den planlagte overdragelse til Region Østdanmark i forbindelse med sundhedsreformen pr. 1. januar 2027. Ansættelsen er derfor betinget af regionens samtykke i henhold til overgangslovens § 158, stk. 4. Ved at ansøge stillingen accepterer du, at dine ansøgningsoplysninger, herunder CV og øvrige relevante dokumenter, kan blive videregivet til regionen som led i behandlingen af ansættelsen. Såfremt regionens samtykke ikke opnås, vil ansættelsen ikke kunne gennemføres. Ansøgning, samtale og kontakt Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest mandag d. 07. september 2026 kl. 12.00. Der vil være samtaler slut uge 37. Ønsker du at høre mere om stillingen kan du kontakte leder af træning Denice Vroomen Nielsen tlf. 72685155 eller TR for ergoterapeuter Henriette Holmgaard tlf. 72685139 TR for fysioterapeuter Pernille Jensen 72685157.

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren