Pedel med håndværksmæssig baggrund søges til UC SYD, Campus Esbjerg

UC Syddanmark, Esbjerg · 6705 Esbjerg Ø

Slået op 2026-08-12 · Ansøgningsfrist 2026-09-10

Har du flair for teknik, håndværk og IT, og har du en håndværksmæssig baggrund? Kan du lide at samarbejde og yde en god service? Har du samtidig erfaring fra lignende stilling, så har vi et spændende og alsidigt job til dig. Bygningsdrift ved UC SYD i Esbjerg søger nemlig en pedel til en fuldtidsstilling. Dine arbejdsopgaver Hos os er dagene aldrig ens, og opgaverne spænder bredt. Den samme dag kan rumme ophængning af hylder og klargøring af institutionens mange eksamener. Du vil få en hverdag med mange forskellige typer opgaver: Praktisk arbejde med driftsopgaver og vedligeholdelse indendørs såvel som udendørs, tekniske installationer, serviceopgaver med mere – alt sammen i tæt samarbejde med dine kollegaer, eksterne håndværkere og leverandører. Der er stor fokus på at skabe kulturrige campusmiljøer, og Bygningsdrift har her en stor rolle. Opgavernes karakter og selvstændighed i opgaveløsningen sker i takt med din udvikling, men alle opgaver drejer sig om at få de fysiske rammer omkring campus til at fungere bedst muligt for studerende og medarbejdere. Eller sagt på en anden måde: Du skal hjælpe til med at få hverdagen til at fungere. I den forbindelse vil du få en stor kontaktflade med både ledere, medarbejdere, studerende, eksterne leverandører og mange andre, så I sammen finder løsninger, der virker. Derfor er det vigtigt, at du er god til og trives med at kommunikere og samarbejde. Der vil også være IT- og administrative opgaver i forbindelse med f.eks. vores digitale opgavehåndterings-system og Facility Management-system samt CTS-system. Derfor vil det være en fordel, hvis du har erfaring i brug af disse systemer. Der vil være behov for at transportere møbler mv. mellem vores campusser, og et kørekort vil derfor være en nødvendighed. Din profil og baggrund Du har en uddannelse som ejendomsservicetekniker, håndværker eller tilsvarende, og du vil trives i denne stilling, hvis du: Er god til at kommunikere - både skriftligt og mundtligt Er praktisk anlagt og kan lide at finde den rigtige løsning i samarbejde med dine mange kollegaer og samarbejdspartnere Sætter pris på et engageret, positivt og fleksibelt arbejdsmiljø Har fokus på muligheder i stedet for begrænsninger Er ansvarsbevidst, robust og handlekraftig Har erfaring i brug af IT-systemer inden for Bygningsdrift Dine kolleger Vi er et team på 10 tekniske servicemedarbejdere og 18 rengøringsassistenter på campus i Esbjerg. Vi er engagerede og proaktive i vores samarbejde med alle afdelinger i UC SYD. Vores team er en del af bygningsdriften hos UC SYD på i alt ca. 60 medarbejdere, som udover Esbjerg holder til i Aabenraa, Kolding og Haderslev. Løn- og ansættelsesvilkår Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt, med tiltrædelse pr. 1. november 2026 på Campus Esbjerg. Ansættelse og aflønning sker i henhold til 3Fs overenskomst. Sådan ansøger du Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem senest den 11. september 2026 Stillingen er på fuldtid på 37 timer med tiltrædelse den 1. november 2026 i en fast stilling Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Leder af Bygningsdrift Kim Petri Petersen på 7266 2475 eller kppe@ucsyd.dk UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering, til at søge ledige stillinger hos

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren