Driftsassistent med erfaring indenfor ventilation, køl eller VVS
Slået op 2026-08-12 · Ansøgningsfrist 2026-08-30
Driftsassistent med erfaring inden for ventilation, køl eller VVS til Aalborg universitetshospital Har du en baggrund inden for ventilation, køl eller VVS – og brænder du for at skabe stabile, driftssikre løsninger i komplekse bygninger, så er du måske vores nye driftsassistent i Teknik og Bygningsdrift på Aalborg Universitetshospital, matrikel Syd. Vores afdeling søger en kollega til at varetage den daglige drift af vores tekniske installationer og bygninger på Syd matriklen på Hobrovej. Organisatorisk er vores afdeling opbygget med en række kunde- og bygningsansvarlige enheder, hver med en teknisk leder, samt en række fagsektioner, der alle har reference til sektionschefen. Du vil som driftsassistent referere til den tekniske leder af Syd matriklen. Enheden, som du bliver en del af, varetager den daglige drift, vedligeholdelse og udvikling af hospitalets tekniske installationer og bygningsmasse. Syd matriklen er ved at gennemgå en større ombygning til blandt andet daghospital og ambulatorie-virksomhed, og for at kunne drifte og fremtidssikre de nye funktioner, har vi brug for en ihærdig, arbejdsom og selvstændig kollega. Kompetencer: Uddannelse inden for ventilation, køl eller VVS og erfaring med bygningsdrift Kan overskue komplekse byggerier og installationer Bred erfaring indenfor installationer som ventilation, køl eller VVS, herunder kontrolopgaver Erfaring med kvalitetskontrol af afrapporteringer fra underleverandører Erfaring med kvalitetskontrol af udførte ombygninger Arbejder systematisk og har sans for kvalitet og dokumentation Er en teamspiller, der trives i en tværfaglig organisation Besidder gode it-færdigheder Som driftsassistent bliver du en vigtig del af et fagligt stærkt team, der har ansvaret for drift og vedligehold af hospitalets bygninger og tekniske installationer. Opgaver: Overordnet vil du skulle arbejde med et bredt felt af opgaver inden for drift og vedligehold, der blandt andet rummer planlagt service, vedligehold og optimering af installationer. Drift, tilsyn og fejlfinding på hospitalets tekniske anlæg og installationer Opfølgning på service og kvalitetskontrol af installationer og systemer Vedligehold og dokumentation i vores drifts- og vedligeholdelsessystem Teknisk support og rådgivning i forbindelse med projekter og ombygninger Koordinering af eftersyn, der udføres af eksterne leverandører Øvrige opgaver efter anvisning fra nærmeste leder Fleksibel og mulighed for at understøtte vores rådighedsvagt efter behov Vi tilbyder dig: Et alsidigt og spændende job på en matrikel i udvikling En fagligt stærk og engageret arbejdsplads med fokus på regionens ITOP-værdier (indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme) Mulighed for faglig og personlig udvikling Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for håndværkere mfl., indgået med de relevante organisationer afhængigt af uddannelsesbaggrund. Flekstidsordning, som indeholder muligheden for at have fleksible arbejdstider En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen Lønoplysninger Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet. På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen. Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse. Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads. Ansøgningsfrist den 31. august. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 38. Tiltrædelse snarest og efter aftale. Har du spørgsmål til stillingen, skal du ikke tøve med at henvende dig til teknisk leder Lars Blok-Olesen på mobil 4060
