Ernæringsassistent søges til Ældrecentret Nygårds Plads
Slået op 2026-08-12 · Ansøgningsfrist 2026-09-20
Ældrecentret Nygårds Plads i Brøndby Kommune søger ny kollega til vores centralkøkken Brænder du for at lave lækker og nærende mad til andre? Har du lyst til at arbejde i et køkken, hvor der er fokus på økologi og gode måltidsoplevelser? Så er du måske vores nye ernæringsassistent! Ældrecentret Nygårds Plads er et ældrecenter med 101 plejeboliger og 24 midlertidige pladser, centralkøkken, administration, vaskeri- og rengøringsgruppe, aktiviteter samt en serviceafdeling. Ældrecentret Nygårds tilbereder velsmagende måltider til vores 125 beboere samt kollegaer til interne kurser og møder. Vi stræber efter at lave gode klassiske retter med moderne gastronomiske briller på. På Nygårds Plads har vi fokus på reflekterende kommunikation, dokumentation og udviklingsprojekter. Vi arbejder målrettet for at bevare et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det daglige arbejde på centeret er præget af stor tværfaglighed med udgangspunkt i vores fælles værdier: Ansvar, Motivation, Respekt, Dialog og Udvikling. Vores virksomhedsplan samt yderligere oplysninger om Ældrecentret Nygårds Plads kan hentes på vores hjemmeside https://nygardsplads.brondby.dk Hvad kan vi tilbyde? Et barselsvikariat på 9 måneder med mulighed for forlængelse, 37 timer ugentlig. Weekendvagt hver fjerde uge. Et dynamisk og velfungerende køkken. Muligheden for at arbejde med et bredt udvalg af retter, både varme og kolde, og specialkost såsom gratin-kost. Et arbejdsfællesskab, hvor du sammen med kollegaerne gør en forskel for vores beboeres livskvalitet gennem gode madoplevelser. Et arbejdsmiljø, hvor vi vægter samarbejde, trivsel og faglig udvikling højt. Muligheden for at være med til at udvikle og forbedre vores menuplaner i samarbejde med beboerne og vores Kostråd. Hvem er du? Du er uddannet ernæringsassistent – også gerne nyuddannet. Du har en passion for mad og gode råvarer. Du er god til at samarbejde og kommunikere ud fra vores Arbejdsfællesskab og Spilleregler for køkkenet. Du er positiv og engageret i dit arbejde. Har du lyst til at være en del af vores team, så send din ansøgning og CV til os. Ansøgningsfrist: søndag den 20. september 2026. Ansættelsessamtaler: afholdes løbende. Løn efter overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Følg os på instagram – nygardsplads. For yderligere oplysninger kan du kontakte konstitueret afdelingsleder Sanne Henriksen tlf. 2492 2603. Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest. Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
