Social- og sundhedsassistent til Kalørgruppen
Slået op 2026-08-13 · Ansøgningsfrist 2026-08-25
Er du er uddannet social- og sundhedsassistent? Kan du lide at blive fagligt udfordret både af borgere og kollegaer? Og kan du samarbejde med flere forskellige faggrupper? Så læs videre her, for måske er det dig, vi mangler som vores nye kollega. Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling på op til 37 timer. Der er mulighed for at arbejde hver 2. eller 3. weekend. Lidt om din kommende arbejdsplads Vi er en gruppe på ca. 85 engagerede kollegaer, som er sammensat af social- og sundhedshjælpere og -assistenter, terapeuter og sygeplejersker. Nogle har årelang erfaring, mens andre er nyere i faget, men fælles for alle er, at vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, og alle hjælper hinanden. Vi arbejder både tværfagligt og monofagligt og nyder godt af hinandens viden og faglige indspark. Vi arbejder indenfor området fysisk funktionsnedsættelse, hvor vi hver dag leverer sygepleje, hjemmepleje og genoptræning til borgere. Der er både tale om borgere, der har brug for midlertidig støtte i hjemmet, men også borgere med mere varige støttebehov. Vi bor i nogle hyggelige lokaler på Kalørvej 122 i den vestlige forstad Ejlstrup, hvorfra vi både cykler og kører hver dag. Vi dækker et stort geografisk område, og kommer både ud på landet, samt i det pulserende byliv. Det kan du glæde dig til Hos Kalørgruppen kan du glæde dig til en arbejdsplads med højt tempo og god stemning blandt de ansatte. Vi er en selvstændig gruppe, hvor der ikke bruges vikarer, fordi vi er så gode til at løse hinandens opgaver og støtte hinanden. Vi kan godt lide at mødes udenfor arbejdstiden og har tillid til hinanden. Det hele med en nærværende ledelse, der sætter pris på de ansattes indsats og har en anerkendende og åben ledelsesstil. Derudover tager ledelsesgruppen også selv ud på besøg hos borgerne, hvis der er behov for det. ”I Kalørgruppen har vi fagligt dygtige og reflekterende medarbejdere, som er gode til at løse kerneopgaven, nemlig at passe på vores borgere. Vi er en gruppe, der er gode til at dele informationer med hinanden og gode til at grine sammen. Jeg har et stort fokus på trivsel og høj faglighed, og at de ansatte passer på hinanden.” Fortæller din kommende rehabiliteringsleder Ann von Qualen. Vi står på mål for hinanden og har et hjælpsomt og trygt arbejdsmiljø, hvor borgeren er i fokus. Vi vægter samarbejde med pårørende højt og tager udgangspunkt i borgerens behov og vaner, når vi planlægger ruten. Borgerne kan ringe ind på kontoret fra kl. 7-15 for at snakke med en medarbejder. Det har en god forebyggende effekt på besøgene og sikrer, at både ansatte og borgere føler sig taget hånd om. Omsorg, humor, godt kollegaskab og høj faglighed Vi er en personale- og ledergruppe, der i det daglige har meget fokus på høj faglighed, trygge rammer, omsorg for hinanden, og hvor humor samt tværfaglig og monofaglig udvikling, betyder meget. Der er mulighed for udviklingsdage, hvor man kan dykke ned i et fagspecifikt område. Vi holder monofaglige møder hver 5. uge, hvor vi bl.a. benytter os af vores videnssygeplejersker, som underviser i diabetes, palliation, hjertekar sygdomme, KOL m.m. Kort sagt: Vi prioriterer, at vi hele tiden har kompetencerne til at udføre de opgaver, som borgerne har brug for. Du behøver ikke kende vores omsorgssystem Nexus. Vi skal nok lære dig det. Om dig Vi ønsker en kollega, der: Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som social- og sundhedsassistent Trives i en hverdag med en høj grad af selvstændighed og er omstillingsparat i forhold til opgavernes karakter Har fokus på at plejen til vores borgere er fyldt med omsorg, nærvær og godt humør Har lyst og mod til at blive udfordret fagligt og har en nysgerrig tilgang til mange af borgernes problemstillinger Kan reflektere og finde løsningsforslag, når der mødes forhindringer på vejen Kan lide at sparre, at få og dele ud af sin viden Værdsætter og formår at udøve relationsarbejde i forhold til borgere, pårørende og egne kolleger Kan bidrage til et åbent, ærligt og sundt arbejdsmiljø, hvor oplevelsen af at lykkes sammen, er den bærende faktor hver dag Vi tilbyder Som ny medarbejder i Kalørgruppen får du: God kollega-garanti. Man kan ikke andet, end at holde af dem 1-1 undervisning i Nexus En dedikeret, samarbejdsfokuseret og omsorgsfuld medarbejder- og ledergruppe En grundig 3-4 ugers oplæringsperiode, individuelt tilpasset efter dine erfaringer og kompetencer Et introduktionskursus med andre nye kolleger i Odense Kommune Et stort ansvar omkring planlægningen af den enkelte borgers forløb, da din faglighed er en bærende del af tilrettelæggelsen sammen med dine andre sundhedsfaglige kolleger Synlig og nærværende ledelse, der kender til driften og er hands-on ved behov Et job i en udviklingsorienteret kommune med gode muligheder for deltagelse i kurser og uddannelse, og hvor sundhed og trivsel er på dagsordenen Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale Vil du vide mere? Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Michelle Thomsen på mail mith@odense.dk eller din kommende kollega TR Anette Lauridsen på anela@odense.dk. Det praktiske Ansøgningsfristen er den 26. august 2026. Vi afholder samtaler
