Pædagogisk medarbejder til specialpædagogisk gruppetilbud på Humlebæk Skole

Humlebæk Skole Gl. Strandvej · 3050 Humlebæk

Slået op 2026-08-11 · Ansøgningsfrist 2026-08-26

Vil du være et specialpædagogisk anker og skabe tryghed og læring for vores børn i gruppetilbuddet på Humlebæk Skole? Vi søger en pædagogisk medarbejder med engagement, viden og erfaring ind i det specialpædagogiske område. I gruppetilbuddet tilbydes en differentieret undervisning i en mindre og mere specialiseret ramme, tæt på almen, som understøtter barnets udvikling. Om stillingen Du bliver en del af en stærk og engageret medarbejdergruppe bestående af lærere og pædagogiske medarbejdere. Vi er flyttet ind i ”Villaen” pr 1. august, som er et selvstændigt hus, der ligger i forbindelse med indskolingsafdelingen på Humlebæk Skole. Du bliver en del af huset med tilknytning til begge grupper. Gruppetilbuddet består af to grupper. Gruppe 1 er elever fra 3.-5. klasse og gruppe 2 er elever fra 6.-7. klasse. Kendetegnet for elevgruppen er, at deres behov er sammensatte, og flere af vores elever kan have forskellige diagnoser. En del af eleverne har behov for, at der arbejdes målrettet med skoletilknytning. Vi ønsker en personalegruppe, som er kendetegnet ved stor fælles ansvarsfølelse for den faglige opgave, hvor refleksionen over praksis fylder og prioriteres. I samarbejdet ser vi forskellighed som en styrke, og så betyder det meget, at hverdagen også er præget af omsorg for hinanden og plads til gode grin. Personalet omkring gruppetilbuddet er kollegialt tilknyttet Humlebæk Skoles faglige og sociale fællesskab, hvor samarbejde, hjælpsomhed og et stærkt kollegialt sammenhold er en vigtig del af hverdagen. Vi søger dig som Er pædagoguddannet, pæd. assistent eller har anden relevant uddannelse og erfaring Er stærk i relationer Har viden om og erfaring med specialpædagogisk praksis og metoder ift. målgruppens behov Finder det naturligt at være nysgerrig på egen og andres praksis. Har gode erfaringer med lærer-pædagog samarbejde Vi tilbyder Mulighed for at være med til at udvikle den pædagogiske og didaktiske inkluderende linje lokalt og på tværs i kommunen Et job med gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt Skønne og energifyldte børn og kollegaer Gode betingelser for oplevelsesbaseret undervisning i et fantastisk nærmiljø med skov, strand og kultur lige rundt om hjørnet Unik indflydelse på etableringen og udviklingen af gruppetilbuddet Løbende praksisnær supervision og sparring fra Pædagogisk Psykologisk Kompetencecenter. Ansættelse Stillingen er fast stilling på 30 timer med tiltrædelse 1. oktober 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansøgning Ansøgningsfrist: 26. august 2026 kl. 12.00 Bemærk at samtalerne bliver afholdt d. 27. august mellem 12:30 og 15:30. Samtalerne foregår på Gl. Strandvej 132, 3050 Humlebæk Vil du vide mere? Kontakt daglig leder af gruppetilbuddet, Trine Hartelius på telefon

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren