Husassistent til Plejeboligerne Beringshaven Holstebro

Plejeboliger Beringshaven · 7500 Holstebro

Slået op 2026-08-11 · Ansøgningsfrist 2026-08-31

Da en af vores nuværende husassistenter går på efterløn, søger vi hendes afløser. Vi søger en positiv og omhyggelig medarbejder, som vil være med til at hjælpe os med at give beboerne på Beringshaven et meningsfyldt liv. Som ansvarlig for rengøring og opfyldning i beboernes lejligheder, er du en vigtig del af vores fælles arbejde med kerneopgaven hos den enkelte. Vi samarbejder med beboerne om at skabe et meningsfyldt og værdigt liv gennem tillid, faglighed og selvbestemmelse. Du vil få ansvaret for 50 lejligheder som skal gøres rent hver 2. uge. Opgaverne er beskrevet i kvalitetsstandard for Holstebro kommune. Det kan også være at beboeren har brug for en lille snak, eller de har brug for at du henter lidt at drikke til dem. Ud over rengøring og opfyldning, vil der også være perioder, hvor der kan være behov for at du hjælper med opvasken efter frokost. Vi har en café hvor der ca. er 40 beboere der spiser frokost hver dag og her skal der vaskes op og tørres borde af. Kan du se dig selv i et team af medarbejdere som hver dag går på arbejde for at hjælpe beboerne på Beringshaven ud fra et individuelt hensyn, så skynd dig at sende en ansøgning. Vi har en stilling som ønskes besat hurtigst muligt. Praktiske informationer Stillingen er på 30 timer ugentligt. Der arbejdes mandag til fredag i dagtimerne. Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Du søger stillingen og sender din ansøgning via linket i opslaget. Ansøgningsfrist 31. august – da vi holder samtaler løbende, skal du ikke vente for længe med at sende din ansøgning afsted. Yderligere spørgsmål Kontakt plejeboligleder Ane Hyldahl Brændsgaard på telefon 93 54 29 12 eller på mail

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren