Sygeplejersker til Tværfaglige Teams Vojens
Slået op 2026-08-12 · Ansøgningsfrist 2026-08-26
Vægter du fællesskab og høj faglighed? Ønsker du en hverdag, hvor du gør en forskel for borgere og pårørende i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor din fornemmeste opgave er, at sikre den bedste sygepleje til borgerne i eget hjem? Så kom og vær en del af vores arbejdsplads. Vi søger to sygeplejersker til vores fantastiske teams i Vojens. En fast stilling, primært aftenvagt. Et længerevarende barselsvikariat, primært dagvagt. Dine opgaver Din hverdag vil typisk bestå af planlægning af arbejdsopgaver, selvstændige sygeplejefaglige besøg hos borgere i eget hjem, samarbejde med nærmeste kolleger, dialog med praktiserende læger, pårørende og sygehus, koordinering af opgaver, deltagelse i udviklingsopgaver samt faglig dokumentation. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor du som sygeplejerske spiller en central rolle for dine kolleger i teamet, men samtidigt mulighed for et tæt monofagligt samarbejde med dine sygeplejerskekolleger i huset og andre distrikter. I Haderslev Kommune organiserer og indretter vi os så vidt muligt efter de mennesker som vi hjælper og støtter. Med tilgangen ”Værdifuld hverdag” lægges der op til, at vi som kommune møder mennesker med respekt og nysgerrighed. Vi tager så vidt muligt hensyn til borgerens ønsker, livshistorie og mestringsevne og vores ambition er at skabe sammenhæng og synergi for borgere, pårørende og medarbejdere. Du får: ansvar for at tilrettelægge din egen arbejdsdag en arbejdsplads med fokus på faglighed, trivsel, medinddragelse og fællesskab kollegial og ledelsesmæssig sparring en arbejdsplads, hvor den faglige dokumentation prioriteres individuelt tilrettelagt introduktion understøttet af erfarne kolleger dygtige kolleger med høj faglighed og stort engagement socialt fællesskab. Vi ønsker en kollega, der: synes borgeren er den allervigtigste medspiller prioriterer at samarbejde med borgerne, ud fra borgernes behov har et bredt sygeplejefagligt kompetencefelt og kan tage klinisk lederskab er teamspiller har forståelse for vigtigheden af dokumentationens betydning for patientsikkerheden er mulighedsorienteret kan lytte, er let at inspirere og tager ansvar. Løn- og ansættelsesvilkår Tiltrædelse pr. 1. oktober. 2026, eller snarest. Weekendvagt hver 4. weekend, 8 timers vagter. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation. Fast stilling: Primært aftenvagt. Hvis der ønskes arbejde hver anden weekend, kan det tilgodeses. Barselsvikariat: Primært dagvagt, men der må forventes enkelte aften- eller nattevagter over 4 uger. Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder, Majken Marie Bruhn på telefon 91 16 76 61, mail: majbr@haderslev.dk eller distriktsleder, Inger Philipsen Christensen på telefon 40 49 06 37, mail: inger@haderslev.dk Ansøgningsfrist Send din ansøgning, CV og evt. bilag via ansøgningsknappen senest den 26. august 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. august 2026. Om Haderslev Kommune Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.
