Tandlæge til Upernavik Tandklinik

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Slået op 2026-08-12 · Ansøgningsfrist 2026-09-04

Vi søger en tandlæge til fastansættelse til Upernavik tandklinik! Til det autentiske Grønland – nord for polarcirklen med smuk natur. Du vil få en hverdag i skønne omgivelser og masser af udfordringer, men også mulighed for udvikling. Som tandlæge i Grønland håndterer man alle patientgrupper: børn, unge, voksne og ældre. Vi tilbyder: Spændende arbejdsdage med mange udfordringer, men også hyggelige stunder Arbejde i den offentlige tandpleje med en bred vifte af behandlinger. En stilling, hvor du hurtigt vil udvikle din selvstændighed og erfaring. Vi søger dig, der: Er tandlæge med dansk autorisation og JUS/ret til selvstændigt virke. Er god til at arbejde selvstændigt. Arbejder med og værdsætter forebyggelse for at løfte den generelle tandsundhed. Om os: Vi følger en landsdækkende cariesstrategi, hvor forebyggelse samt børn og unge er i fokus. På klinikken er der oftest travlt og mange behandlinger. Der er dog altid plads til grin og godt humør. Elektronisk journalsystemet COSMIC, samt røntgensystem VisiQuick Reciprok-systemet til endodontiske behandlinger Ansøgning Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk Startdato: D. 1. oktober 2026 eller efter aftale Ansøgningsfrist: D. 4. september 2026 Ansættelsessamtaler afholdes løbende Kontakt Information om stillingen kan indhentes ved enten Tandfaglig konsulent: Aviana Reimer på mail AVRE@PEQQIK.GL, tlf. 00299 34 40 16, eller ved fungerende Cheftandlæge: Arinnguaq Filskov på mail AOLS@PEQQIK.GL, tlf. 00299 34 43 94. Bolig Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler. Løn og ansættelse Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Statsborgerskab Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse. Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde. Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig. Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads. Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk. Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren