Hotelchef søges til Strandby Badehotel
Slået op 2026-08-11 · Ansøgningsfrist 2026-09-17
Vi søger en Forpagter søges til Strandby Badehotel Drømmer du om at sætte dit eget præg på et veletableret hotel- og restaurationssted med stærke lokale rødder? Strandby Badehotel søger en ny forpagter med ambitioner, energi og lyst til at udvikle en virksomhed med stort potentiale i et dejligt lokalsamfund. Den nuværende forpagter stopper for at hellige sig sit otium. Strandby Badehotel er et samlingspunkt i byen og drives i dag som hotel med tilhørende restaurant og selskabsfaciliteter. Hotellet ligger få minutters gang fra både havn, strand og station, og har gennem generationer været rammen om bryllupper, fødselsdage, konfirmationer og andre familiefester. Hotellet udgør derfor en vigtig del af byens historie og fællesskab. Der er allerede etableret faste aftaler med lokale virksomheder om udlejning af værelser til disses medarbejdere, hvilket skaber et solidt grundlag for den fremtidige drift. Vi ser gerne, at den kommende forpagter er uddannet kok eller har en stærk gastronomisk profil og for den rette kan virksomheden være en stærk karrieremulighed. Der er gode muligheder for at udvikle både restaurant, selskabsforretning og hotelaktiviteter. Strandby tilbyder Et stærkt lokalt sammenhold og et aktivt foreningsliv En levende erhvervshavn med fiskeri, skibsværft, maritime servicevirksomheder og lystsejlere Nyetableret havnebadebassin og attraktive rekreative områder Et sundt lokalsamfund, hvor man bakker op og støtter hinanden Kort afstand og nem transport til og fra Frederikshavn og Skagen Hotellet tilbyder Velholdte bygninger og løbende vedligeholdte faciliteter Funktionel og veldisponeret hotel- og restaurantdrift Selskabslokaler med plads til 125 gæster Restaurant med bar og plads til ca. 50 gæster Velfungerende og velindrettet restaurantkøkken Glimrende mulighed for levering af mad ud af huset Eksisterende erhvervskunder og et godt udgangspunkt for videre udvikling Denne mulighed er oplagt for en person, der Har erfaring med hotel-, restaurant- eller turistdrift Er gæsteorienteret og service-minded Har lyst til at udvikle forretningen og skabe nye aktiviteter Ser værdien i at blive en aktiv del af et stærkt lokalsamfund Læs mere om hotellet på Strandby Badehotels hjemmeside. Forpagtningen ønskes overtaget fra den 1. oktober 2026. Ønsker du at høre mere om forpagtningen af hotellet, er du velkommen til at kontakte Preben Møller på tlf. 2028 0412. Mail: preben.moeller@privat.dk
