Social- og sundhedsassistent. Nattevagt på Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling. Sengeafsnit 2

Hospitalsbyen · 9260 Gistrup

Slået op 2026-08-12 · Ansøgningsfrist 2026-09-24

Kirurgisk social- og sundhedsassistent. Fast nattevagt På vores afsnit får du supergode kollegaer, som gerne vil høre, hvad du har lavet i weekenden At arbejde på et mave- og tarmkirurgisk sengeafsnit har alle dage været sjovt, travlt og voldsomt lærerigt. Vi kan ikke foregive, at det ikke er meget udfordrende at blive en erfaren mave- og tarmkirurgisk social- og sundhedsassistent – men ikke desto mindre har en stor del af personalet været her i over 20 år. Så har du modet og lysten til at blive en rigtig dygtig social- og sundhedsassistent – så vil vi gerne bruge energi på at oplære dig. Vores sengeafsnit hedder Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit 2, og vi er regionens højt specialiserede enhed for den nedre kirurgiske mave- og tarmkirurgi. Vi behandler overvejende patienter med kræft i tyk- og endetarm samt patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdomme. Vi søger en fast nattevagt. Vi har ikke besluttet, hvordan dit vagtrul skal være, fordi vi vil finde ud af det i samarbejde med dig. I oplæringsperioden skal du arbejde i dagvagt i et antal uger. Hvor lang tid vil afhænge af hvilke kompetencer, du kommer med. Du vil blive tilknyttet en kollega – en klinisk makker. I oplæringsperioden tæller du ikke med i normeringen. Hvad karakteriserer vores sengeafsnit? En sygepleje på et højt fagligt niveau – som nogle dage bliver udfordret af travlheden Mange meget tilfredse og taknemmelige patienter, som ofte skriver en personlig tak på vores store whiteboardtavle, der hænger på gangen. Højt til loftet – vi har altid været gode til at acceptere forskellighed Et højt tempo – som er sjovt når det hele spiller men også kan være krævende Humor – som indimellem kan blive lidt sort – og larmende Alvorligt syge patienter – som fordrer dygtige medarbejdere At vi vandt ”Patienternes Pris” i 2024 – hvilket vi er meget stolte af Har du lyst til at blive en af vores nye kollegaer, vil vi glæde os til at arbejde sammen med dig. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået med FOA Stillingen er til besættelse pr. 01.11.2026 eller efter aftale. Vi holder ansættelsessamtaler løbende. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende oversygeplejerske Sanne Brunø-Madsen tlf. 2093

Se opslaget og søg hos arbejdsgiveren