Erfaren projektleder til hydrauliske projekter, der brænder for at fremtidssikre vores afløbssystemer
Slået op 2026-08-11
Talentech - Erfaren projektleder til hydrauliske projekter, der brænder for at fremtidssikre vores afløbssystemer Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × Erfaren projektleder til hydrauliske projekter, der brænder for at fremtidssikre vores afløbssystemer Har du lyst til at arbejde med komplekse afløbs- og klimatilpasningsprojekter, hvor hydraulik, samarbejde og samfundsansvar går hånd i hånd? Har du erfaring med projektledelse inden for afløbsområdet, og motiveres du af at skabe løsninger, der virker i praksis og gør en reel forskel? Så kunne du være vores nye projektleder hos Aarhus Vand. En rolle med faglig dybde og tydeligt formål I Aarhus Vand står vi midt i en udvikling, hvor både klimaforandringer, byudvikling og stigende krav til forsyningssikkerhed stiller nye krav til vores afløbssystemer. Derfor arbejder vi målrettet med både større og mindre hydrauliske projekter, der skal sikre robuste og fremtidssikrede løsninger i hele vandets kredsløb. Som projektleder får du en central rolle i at drive og udvikle disse projekter - fra de tidlige planlægningsfaser til samarbejde om realisering. Du arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af fagligheder og i dialog med eksterne samarbejdspartnere, hvor din faglighed og evne til at skabe retning og sammenhæng er afgørende. Hvad kommer du til at arbejde med? Dine opgaver vil bl.a. være at: Lede og koordinere større og mindre afløbs- og klimatilpasningsprojekter med hydraulik som fagligt omdrejningspunkt, f.eks. indenfor byggemodning Bidrage til planlægnings- og udviklingsprojekter i tæt samspil med interne og eksterne samarbejdspartnere Sætte retning for den hydrauliske faglighed på tværs af vandets kredsløb Være med til at videreudvikle metoder og processer til fremtidens håndtering af vand Arbejde ind i Aarhus Vands strategiske initiativer, herunder interne strategitiltag klimaaftalen med Aarhus Kommune Vandpartner 2.0 i samarbejde med eksterne partnere Hos os får du stor frihed til at præge både projekter, arbejdsformer og faglig udvikling - og vi lægger vægt på, at løsninger udvikles i dialog og fællesskab. Et fagligt fællesskab, hvor du ikke står alene Du bliver en del af vores data- og hydraulikteam bestående af 11 engagerede, visionære og dygtige kolleger. Vi er et team, der motiveres af faglig fordybelse, nysgerrighed og lysten til at skabe løsninger, der virker i praksis, og hvor det sociale fællesskab er en naturlig del af hverdagen. Teamet er en del af en større afdeling på ca. 45 medarbejdere, som arbejder bredt med spildevand. Lige fra dataindsamling og -bearbejdning til planlægning, udførelse og drift af klima- og spildevandsprojekter. Samarbejde på tværs er en forudsætning for vores succes. Hvem er du? Vi er først og fremmest nysgerrige på dig som person, dit engagement, din faglighed og din måde at arbejde sammen med andre på. Vi forestiller os, at du: har flere års erfaring med projektledelse af afløbsprojekter med fokus på hydraulik har en relevant ingeniørmæssig baggrund fra forsynings- eller rådgivningsbranchen arbejder struktureret og trives med at skabe overblik i komplekse projekter motiveres af samarbejde og dialog med både tekniske og ikke-tekniske interessenter har lyst til at bidrage aktivt til faglig udvikling og videndeling Sådan søger du Skriv en kort og målrettet ansøgning, hvor du beskriver, hvordan dine kompetencer kan bringes i spil i forhold til stillingen. Vi modtager udelukkende ansøgninger elektronisk via linket i annoncen. Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler løbende, men venter gerne på den rigtige kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte personaleleder Stine Lajer på telefon 20 60 04 25 Aarhus Vand er et internationalt førende vandselskab, som leverer innovative og digitale løsninger. Vi er lokalt forankret, men globalt tænkende og har fokus på at skabe mest mulig værdi til flest muligt. Vi fremtidssikrer et balanceret vandkredsløb som rammen for et sundt liv. Vores formål er at skabe sundhed gennem rent vand - til mennesker og planeten. Vi vil kæmpe for en fremtid, hvor vand skaber bæredygtig trivsel, vækst og forandring for verdens milliarder af mennesker. Application due Start date 01-11-2026 Work hours 37 Position category Position category Workplace Hasselager Allé 29, 8260 Viby J
