Konsulent på Socialområdet i Aabenraa Kommune

Visitation & Understøttelse · 6200 Aabenraa

Slået op 2026-08-11

Brænder du for at rådgive ledere, medarbejdere og myndighed i forhold til metoder og dokumentation målrettet voksne borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse? Har du relationelle kompetencer og brænder for at arbejde i krydsfeltet mellem de socialfaglige metoder og dokumentationskravene? Så har vi en stilling til dig! I Aabenraa Kommune står vi overfor en spændende udvikling. Vi ønsker at styrke dokumentationen på det socialfaglige område og implementeringen af Fælles Faglige Begreber samt Voksenudredningsmetoden ( VUM) 2.0 . Om jobbet Du vil blive ansat i en nyoprettet stilling i Team Analyse, System og Kvalitet. Teamet er placeret i afdelingen Visitation og Understøttelse. Dine kollegaer arbejder med forskellige konsulentopgaver, herunder implementering af Fælles Sprog III forenklingen og ældreloven, ledelsesinformation, Nexus systemadministration og kvalitet. Teamet servicerer hele forvaltningen. Du vil være ansvarlig for at omsætte Fælles Faglig Begreber (FFB), VUM 2.0 og socialfaglige metoder til meningsfuld dokumentation, som bliver en faglig løftestang for alle involverede i forvaltningen. Dine opgaver vil være udviklingsprægede i starten, hvor du vil være ansvarlig for implementeringen af FFB, VUM 2.0 og modulet Nexus Social. Du vil selvfølgelig få understøttelse af vores dygtige systemadministratorer. Arbejdsopgaver: Planlægge og gennemføre implementering af fælles faglige begreber, VUM 2.0 og Nexus Social Rådgive og være sparringspartner for medarbejdere, superbrugere, myndighed og ledere ift. dokumentationspraksis og metoder Afholde uddannelsesaktiviteter i forvaltningen Bidrage til koblingen mellem den social- og sundhedsfaglige dokumentation Indgå i dialog med systemadministratorer med henblik på optimal understøttelse af den faglige dokumentation. Du skal forvente, at opgaverne bliver lidt mere driftsorienteret, når implementeringen er overstået, men ikke mindre spændende. Du vil blive forvaltningens centrale vidensperson på området og forvaltningens go-to i forhold til dokumentation, FFB og VUM 2.0. Vi tilbyder Du vil blive ansat i en organisation, hvor fagligheden er i højsæde. Du vil være omgivet af dygtige kollegaer, som du både kan spille bold og grine med. I Aabenraa Kommune har vi en mission om at skabe ’Det Gode Liv’ for borgeren. Det er teamets ambition, at vi understøtter vores ledere bedst muligt i denne opgave. Vi tilbyder en stilling med mulighed for medindflydelse og ansvar et dynamisk team med kollegaer, hvor en åben dialog vægtes højt et fællesskab, hvor vi trives i at spille hinanden gode en fleksibel arbejdsplads Om dig Det kan være, du har en socialfaglig baggrund som socialrådgiver, pædagog eller ergoterapeut eller af andre årsager prøvet at arbejde med borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. I bedste fald har du kendskab til opgaven på både myndigheds- og udførersiden samt FFB og VUM 2.0. Vi er ikke så stålsatte på, hvilken uddannelse du har, hvis du kommer med den nødvendige faglige erfaring for at løse opgaven. Hvis du oveni købet har en projektlederuddannelse og prøvet at omsætte din viden som projektleder, er det en stor fordel. Vi forventer derudover, at du kan arbejde selvstændigt og følge dine opgaver til dørs er drivkraften bag implementeringen, hvor du trives med at stå på ølkassen, styre processerne og sikre konkrete beslutninger og handlinger kan omsætte nationale krav og retningslinjer på det socialfaglige område til meningsfuld dokumentationspraksis er i stand til at opbygge faglige relationer til dine samarbejdspartnere i forvaltningen samt skabe dialog både i med- og modgang er i stand til at se hvordan arbejdsgange, dokumentation og data kan skabe læring i de forskellige faser af sagsflowet. Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på fuld tid og til besættelse den 1. november 2026. Stillingen er på overenskomstvilkår og lønnen fastsættes efter forhandling med den faglige organisation og med udgangspunkt i dine faglige kompetencer. Kan du se dig selv hos os? Vil du være med til at drive udviklingen på det socialfaglige område i Aabenraa Kommune? Så opfordrer vi til at søge stillingen. Ansøgningsfrist er den 2. september 2026 kl. 23.59. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 16. september. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte teamleder Anna Lena Grambow på telefon 73767036 eller mail alg@aabenraa.dk . Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv . Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter