Servicetekniker
Slået op 2026-08-11
Talentech - <Servicetekniker Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × <Servicetekniker Servicetekniker Er du en praktiker, der kan klare de fleste reparationsopgaver og sikre, at vandkvaliteten i vores pool- og spahuse lever op til vores høje krav? Har du lyst til at give vores gæster Danmarks bedste ferieoplevelser og vores husejere tryghed og høj service? Og har du lyst til at dele din dag med en masse fantastiske kolleger, som altid har din ryg? "Det kræver ikke nogen særlig baggrund at blive servicetekniker, så længe du er en løsningsorienteret handyman med hænderne skruet rigtigt på. Og så er det vigtigt, at du både har lyst og evne til at sætte dig ind i vandmiljø og poolkemi, og at du brænder for at yde en høj service!" - Bo, servicetekniker i Hals Velkommen til Sol og Strand Feriehusudlejning Vi blev etableret i 1979 af ægteparret Margit og Kjeld Andersen og er i dag en af de største spillere i den danske feriehusbranche. I dag ejes Sol og Strand af en fond, der støtter velgørende formål og lokal forankring - ferie med det gode hjerte. Spil en vigtig rolle for vores husejere og feriegæster Som servicetekniker er du med til at skabe rammerne for gode oplevelser for vores husejere og feriegæster - altid i samarbejde med resten af teamet på bureauet. Du får en afvekslende hverdag, hvor du som udgangspunkt kører ud fra bureauets adresse og ud i områderne, hvor sommerhusene ligger. Dine primære arbejdsopgaver bliver: Forebyggelse og afhjælpning af mindre tekniske problemer i husene Kontrol og vedligeholdelse af vandkvaliteten i vores pool- og spahuse Lettere håndværksmæssige opgaver Telefonisk og personlig kontakt til husejere Stillingen er en fuldtidsstilling med vagtplan. Der vil være en del weekendarbejde, men vi tager selvfølgelig hensyn til dine ønsker og behov. Derudover skal du være indstillet på flere arbejdstimer i højsæsonen. Til gengæld får du færre timer på andre tider af året. Attraktive personalegoder og rabataftaler Udover en konkurrencedygtig løn tilbyder vi en lang række fordelagtige goder og adgang til mere end 2800 attraktive rabataftaler. Du kan f.eks. få rabat til sommerland og mange andre forlystelser samt gode tilbud på vores egne sommerhuse både i Danmark og i udlandet. Samtidig får du masser af muligheder for at tage kurser og udvikle dine kompetencer via vores digitale læringsplatform. Et stærkt sammenhold og familiepræget stemning "Du skal virkelig glæde dig til at blive en del af teamet. Vi har et rigtig godt sammenhold, hvor vi altid hjælper hinanden, og vi har det lidt som en lille familie." - Freja Som forudsætning for et godt samarbejde forventer vi: At du er en ægte handyman, gerne med håndværkererfaring, der har en god teknisk forståelse f.eks. i forhold til TV-pakker, Chromecast, Apple TV og internet, og som kan reparere det meste Fleksibel og serviceminded - også i stressede perioder Selvkørende og får noget fra hånden - også selvom du ikke har en endelig dagsplan fra morgenstunden Åben, ærlig og god til at samarbejde Et ordensmenneske En, der møder kunderne med et smil, og som er helt med på, at vi ikke kan eksistere uden tilfredse kunder Det er et stort plus, hvis du har erfaring med at håndtere vandmiljøet i pool og spa, men ikke noget krav. Vi ser gerne, at du har bopæl i lokalområdet, så du kan rykke hurtigt ud til serviceopgaver efter kontorets lukketid. Det er et krav, at du har kørekort, og du skal være indstillet på at fremvise din straffeattest ved jobsamtale. Du kan finde den her: Bestil privat straffeattest (borger.dk). Er du interesseret? Er jobbet lige dig, så send os en motiveret ansøgning samt CV allerede i dag. Vi har brug for dig nu, men vi venter dog gerne på den rigtige! Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til os, og du er også mere end velkommen til at kigge forbi. Vi glæder os til at høre fra dig. Sol og Strand Feriehusudlejning Sol og Strand Feriehusudlejning blev etableret i 1979 af ægteparret Margit og Kjeld Andersen og er i dag et af de største danske selskaber i den danske feriehusbranche. Idag ejes Sol og Strand af en fond, der støtter velgørende formål og lokal forankring - ferie med det gode hjerte! Sol og Strand er en virksomhed i vækst med fokus på at give såvel sommerhusejere som feriegæster den bedst mulige service og oplevelse. Virksomheden har hovedkontor i Hune ved Blokhus og har desuden lokalbureauer 29 steder i Danmark, da den lokale forankring er uhyre vigtig for os. Sol og Strand har ca. 150 fastansatte og omkring 1.000 sæsonmedarbejdere. Samlet varetager Sol og Strand udlejning af ca. 6.500 feriehuse. Vi opfordrer alle kvalificerede personer til at ansøge uanset race, farve, religion, køn, national oprindelse, alder, handicap, køn eller seksuel orientering. Application due 31-08-2026 Start date 01-10-2026 Work hours Position type Position category Drift Workplace Sol og Strand Rømø Homepage https://www.sologstrand.dk/ Contact E-mail E-mail E-mail E-mail More vacant positions Follow
