Er du klar til et ordentligt Bjørnekram? Genopslag
Slået op 2026-08-14 · Ansøgningsfrist 2026-09-06
Vi leder efter pædagoger med glimt i øjet, som elsker at lege og skabe de bedste rammer for vores vuggestuebørn. Måske er du nyuddannet, måske erfaren men med nysgerrighed på vuggestuearbejde eller måske er du på udkig efter en kort ansættelse fordi det passer med dit familieliv. Vi har et ledigt barselsvikariater på 37 timer/u til besættelse hurtigst muligt – ultimo marts 2027, på Bjørnestue i Gimlehøj. Hvem er vi? Vi er Gimlehøj, en del af Lisbjerg-Trige-Spørring Dagtilbud. Vi er sammen med vores søster-børnehuse Mimershøj tæt forbundet i både samarbejde, fysiske rammer og pædagogisk fundament. Vi er bygget sammen med Lisbjergskolen. (L2 kører lige til døren) Vi er fyldt med skøre eventyr og kreative udfordringer. Vi har to vuggestue- og to børnehavegrupper i hvert hus, og vores faciliteter inkluderer et krea-værksted, motorikrum, stillerum, og nogle helt unikke udearealer. Alt sammen for at sikre, at børnene har det sjovt og trygt, mens de dannes, lærer og udvikles. Om jobbet: Vi søger en pædagog der er engageret og ambitiøs på børnenes vegne, til vores ene vuggestuegruppe. Her bliver du en del af et stueteam på 3 og et vuggestueteam på 7, der elsker at have det sjovt og udvikle sig sammen. Her i Gimlehøj og Mimershøj skaber vi tryghed og gode relationer mellem børn og voksne. Vi er den faste klippe hvorfra vores børn kan gå ud i verden for at udforske den, for derefter at vende hjem til tryghed, opladning og trøst. Vores personale er passionerede for at støtte hvert enkelt barn men også de fællesskaber der er i hele gruppen, og vi har altid øje for 'hele barnet' – fra deres små sejre til deres store drømme. Kom og oplev en stue fyldt med varme, omsorg og masser af plads til udvikling og leg! Vi har en kultur hvor vi hjælper hinanden i huset og det giver muligheden for at skabe skønne og betydningsfulde øjeblikke for vores 0-6-årige, mens du bidrager til et super sammenhold på tværs af grupperne. Dine opgaver: De betydningsfulde øjeblikke: Udvikle og gennemføre pædagogiske aktiviteter, der fremmer børns dannelse, læring og udvikling. Organisere og Strukturere: Tage ansvar for både pædagogiske, administrative og praktiske opgaver og sikre en velorganiseret hverdag. Samarbejde: Arbejde tæt sammen med dine kolleger i både vuggestue- og børnehavegrupperne, for at sikre kontinuitet og kvalitet i det pædagogiske arbejde. Derudover skal du kunne rumme at være en del af en større organisation, hvor hjælp, sparring og samarbejde er en naturlig del af opgaveløsningen. Forældreinddragelse: Engagere dig i samarbejdet med forældre og bidrage til en positiv kommunikation, relation og samskabelse. Din profil: Kreativ og Initiativrig: Du bringer kreativitet og nysgerrighed ind i arbejdet med børnene. Omsorgsfuld: Du skaber trygge, omsorgsfulde, nærværende og forudsigelige rammer for børnene. Struktureret: Du har styr på både pædagogiske, administrative og praktiske opgaver og kan holde overblikket, selv når det hele kører lidt hurtigt. Relationel: Du er god til at skabe relationer med børn, forældre og kolleger og bidrager til et positivt arbejdsmiljø. Samarbejdsvillig: Du ser samarbejde som en styrke og er klar til at hjælpe dine kolleger og bidrage til det fælles mål. Derfor skal du vælge os: Faglig Udvikling: Vi værdsætter høj faglighed og sparrer med hinanden på tværs af stuerne og husene. Her er altid plads til dine ideer, tiltag og pædagogiske overvejelser. Godt Arbejdsmiljø: Vi arbejder på at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til et positivt og inspirerende arbejdsklima. Støtte og Vejledning: Vi har uddannede sprog- og motorikvejledere samt ”Legekaptajner” i dagtilbuddet der står klar til at hjælpe og understøtte det daglige arbejde med børnene. Vi er i gang med et kompetenceforløb hos Tea Thyrre, og på sigt kommer de fleste medarbejdere igennem ”Legekaptajnuddannelsen” som er en 7 dags grunduddannelse i neuropsykologisk relationel pædagogik (NPRP) og neuropsykologisk udviklingsleg (NPU) Refleksion og Evaluering: Vi arbejder med refleksive dialoger og evalueringsmetoder for at styrke vores praksis. Vi arbejder seriøst med Dagtilbud for Alle. Hos os er der højt til loftet, rummeligt og masser af plads til dine idéer. Vi er åbne, reflekterende og bevidste om, at relation, kommunikation og samarbejde er vigtige faktorer for at lykkes i vores daglige arbejde. Vi arbejder i fællesskab for et godt arbejdsmiljø og har erfarne kollegaer, der står klar til at hjælpe. Her bliver du en del af et dynamisk og udviklende miljø, hvor vi både arbejder hårdt og har det sjovt. Løn og ansættelsesvilkår: Løn iht. gældende overenskomst. Kontakt: For spørgsmål, en lille snak eller lave aftale om et besøg kan du kontakte pædagogisk leder Lone Honoré på tlf. 41 85 72 63, send gerne en sms, hvis telefonen ikke svares. Du kan også finde mere information på Gimlehøjs hjemmeside. Kom og vær en del af vores eventyrlige hverdag – vi glæder os til at høre fra dig! ANSØGNING: Ansøgning og bilag skal fremsendes elektronisk via linket i stillingsannoncen. Ansøgningsfrist: søndag d. 6.9.26 Der vil blive afholdt løbende samtaler. Der vil blive indhentet straffe-og børneattest Ansøgning Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. Om Aarhus Kommune Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær
