Marketingstuderende til studiejob
Slået op 2026-08-12 · Ansøgningsfrist 2026-09-08
Vi søger en marketingstuderende til studiejob Er det dig? Vi holder løbende samtaler og ansætter, når den rigtige kandidat dukker op. Vi tilbyder: • Et studiejob på cirka 15 timer om ugen med stor frihed, hvor du selv er med til at forme vores stemme udadtil. • Fleksibel arbejdstid: en del af arbejdet ligger i dagtimerne omkring frokostserveringen, hvor vi fanger mad og stemning, mens en stor del kan lægges frit og tilpasses dit studie. Da huset jævnligt danner ramme om events, indgår planlagt dækning af udvalgte arrangementer om aftenen og i weekenden, som aftales i god tid ud fra vores kalender. • Mulighed for at sætte dit præg på et klassisk hus med en stærk historie. • Tæt samarbejde med både køkken og service, hvor du får adgang til de gode historier og det gode indhold. • Et ungt og ambitiøst team med fokus på kvalitet og ordentligt håndværk. • Fast kontorplads overfor restauranten • Vi tilbyder en timeløn på 180 kr. med tillæg samt pensions- og sundhedsordning Dine arbejdsopgaver: • Daglig drift og udvikling af vores sociale medier (Instagram, Facebook, Linkedin og eventuelt flere kanaler). • Produktion af indhold: fotografering og korte videoer af mad, retter, arrangementer og stemningen i huset. • Skrive opslag, nyhedsbreve og anden tekst i husets tone. • Planlægning og styring af en indholdskalender, så vi er på forkant med sæsoner og events. • Kampagner omkring vores smørrebrødsbord, mødeaktiviteter og fester i festsalen. • Opdatering af hjemmeside og Google-profil, så oplysninger altid passer. • Måling af rækkevidde og engagement samt løbende forslag til forbedringer. • Sparring med køkken og service om historier og indhold, der viser huset frem. Vi forventer, at du: • Er i gang med en relevant videregående uddannelse (marketing, kommunikation, medier eller tilsvarende). • Har erfaring med eller stærk interesse for sociale medier, gerne i en professionel sammenhæng. • Kan producere og redigere enkelt foto- og videoindhold, gerne med kendskab til fx Canva, CapCut eller Adobe. • Har et godt sprogøre og formulerer dig sikkert på skrift på dansk og engelsk. • Arbejder struktureret og selvstændigt og kan holde flere bolde i luften. • Har sans for æstetik og forståelse for husets stil og historie. • Er fleksibel omkring arbejdstider i forbindelse med events og travle perioder. • Er en holdspiller, der bidrager til en positiv arbejdsplads. Om os Vores virksomhed består af den klassiske frokostrestaurant Café & Øl-Halle “1892” samt servicering af to mødelokaler og Arbejdermuseets store festsal. I restauranten har vi dagligt gæster, både fra gaden og fra Arbejdermuseet. Fra mandag til søndag serverer vi vores populære smørrebrødsbord. Herudover har vi en del mødeaktiviteter i museet, fra små møder på fem gæster til konferencer på op til 400 gæster. Festsalen danner desuden ofte ramme om fødselsdage, firmaarrangementer og lignende, så store fester er jævnligt en del af vores hverdag.
