Flyver til rengøring i Favrskov Kommune 25 timer om ugen
Slået op 2026-08-12 · Ansøgningsfrist 2026-09-30
"I Forenede har vi fokus på, at vores medarbejdere går glade på arbejde" Forenede Service søger en fleksibel flyver til rengøringsområdet i Favrskov Kommune, som kan træde til dér, hvor behovet opstår. Flyverens primære funktion er at sikre stabilitet og kontinuitet i den daglige rengøring. Vedkommende skal kunne afløse ved sygdom og ferie, dække ind ved øvrigt fravær samt hjælpe, når der opstår ekstra eller akutte behov. Flyveren vil ikke være fast tilknyttet ét bestemt sted, men skal kunne arbejde på tværs af de lokationer, hvor der er behov for ekstra hjælp. Hvor mange timer skal du arbejde, og hvornår skal du starte? Stillingen er på 25 timer om ugen og mødetiden kan også forekomme i weekenden. Der er opstart hurtigst muligt. Hvilket område skal du arbejde med og hvad er din rolle? Dine opgaver vil (bl.a.) bestå af: Daglig rengøring på kommunens forskellige lokationer Afløsning ved sygdom og andet fravær Ferieafløsning Ad hoc-rengøringsopgaver Praktiske opgaver i forbindelse med den daglige drift Ekstra rengøring ved særlige behov Hjælp på områder med midlertidig spidsbelastning Løbende vedligeholdende rengøring Flyveren skal være en fleksibel ressource, der kan sættes ind med kort varsel, og som er indstillet på, at arbejdssted og opgaver kan variere fra dag til dag. Det kræver en medarbejder, der kan arbejde selvstændigt, hurtigt finde sig til rette på forskellige arbejdssteder og samtidig levere en stabil og ensartet kvalitet. Formålet med funktionen er at skabe større fleksibilitet i den samlede rengøringsdrift og reducere sårbarheden ved sygdom, ferie og uforudsete hændelser, så den nødvendige rengøring fortsat bliver udført. Hvem er du? Du har erfaring med rengøring og service og tager ansvar for dine opgaver Du er engageret i dit arbejde og møder kolleger og kunder med et smil Du kan kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk eller engelsk Du har kørekort Du er fleksibel Vi tror også at følgende kan gøre dig glad: Firmabil med gulplader Startløn og eventuelle tillæg jf. Serviceoverenskomsten. Pensionsordning og sundhedsforsikring Oplæring og mulighed for dansk kursus, AMU-kurser eller erhvervsuddannelse med løn En arbejdsplads, hvor vi hylder forskelligheden Et trygt og sikkert arbejdsmiljø, hvor vi følger faste procedurer for at passe på dig Mulighed for at leje attraktive ferieboliger i både ind- og udland (fx Lalandia eller Østrig). Hvordan søger du jobbet? Du søger ved at klikke på den blå knap "Ansøg". Du bedes uploade CV og ansøgning. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Serviceleder Maj-Britt på mail: mabr@forenede.dk. Vi glæder os til at høre fra dig! Vores værdier udgør fundamentet for vores kultur og er: Ansvar - Engagement - Omtanke Det betyder, at vi tager ansvar for at sikre, at der er gjort ordentligt rent og vedligeholdt så vi leverer kvalitetsservice hos vores kunder. Vi viser engagement ved at have et professionelt udtryk, som betyder at vi fremtoner ordentligt og præsentabelt og bruger de metoder der oplæres i. Vi bruger omtanke ved at vise hensyn og respekt for de mennesker vi møder, og som vi hver dag gør en forskel for. Velkommen til Danmarks største privatejede Facility Service virksomhed Forenede Service A/S er en mangfoldig virksomhed, der beskæftiger ca. 2.600 medarbejdere, som repræsenterer +80 forskellige nationaliteter. Vores medarbejdere servicerer flere hundredtusinder personer, når de dagligt leverer services inden for rengøring, kantine og ejendomsdrift til offentlige og erhvervsvirksomheder i Danmark. Forenede Service A/S er en del af Forenede koncernen, som er en familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 3 mia. Forenede Koncernen leverer omsorgsydelser og Facility Service gennem virksomhederne Forenede Service i Danmark og Forenede Care i Danmark og Sverige. Du kan læse mere om Forenede Service her: www.forenedeservice.dk
